8. september 2008
Hvert år omkring den 8. september (årsdagen for offentliggørelsen af meddelelsen om, at den italienske regering havde overgivet sig til De Allierede, i 1943) er der livlig debat om årene 1943-1945. 2008 var ingen undtagelse, og denne kildetekst er starten på en reportage i dagbladet ”La Repubblica” den 9. september 2008. De italienske soldater blev i 1943 stort set overladt til sig selv uden instrukser. Nogle få valgte at bekæmpe tyskerne, som på det tidspunkt fik meget travlt med at besætte så stor en del af Italien som muligt. Det skete bl.a. ved Porta San Paolo i Rom.
MSI er det tidligere nyfascistiske parti i Italien, der nu efter en tid som Alleanza Nazionale er sammensluttet med Berlusconis parti til PdL (Popolo della Libertà, dvs. frihedens folk).
Rom, Porta San Paolo, i går formiddag. Der er gået 65 år, siden nogle afdelinger af den italienske hær med hjælp fra mange civile forsøgte at modsætte sig tyskernes besættelse af hovedstaden. Giorgio Napolitano, republikkens præsident, er blevet udpeget til at afslutte manifestationen. Fra den samme tribune, hvorfra Gianni Alemanno, Roms borgmester, tidligere MSI’er, efter at have prøvet at skelne mellem ”il Ventennio” (dvs. de 20 års fascisme 1922-1943) og racelovene forsøger at præcisere således: ”Det at forstå den historiske kompleksitet i forbindelse med det totalitære fænomen i Italien og vise ærbødighed over for de mange, der kæmpede og døde på den front i god tro, – det betyder for undertegnede ikke, at man skal undlade uden tøven at fordømme det regimes frihedsundertrykkende og antidemokratiske afslutning.”
Fra samme tribune, hvorfra forsvarsminister Ignazio La Russa, tidligere MSI’er, tilføjer: ”Andre soldater i uniform, som dem fra Lembo-regimentet i Salò-republikkens hær, kæmpede set fra deres synsvinkel for forsvaret af fædrelandet, idet de kæmpede mod anglo-amerikanerne i månederne efter landgangen.”
La Russa taler om de Nembo-faldskærmstropper, som blev inkorporeret i den tyske hær, der besatte Italien efter 8. september. Napolitano derimod taler om grenadererne fra Sardinien og lansenererne fra Montebello samt de ”modige civile, som forenede sig med dem” under det desperate forsvar af Porta San Paolo. Sådan ”fødtes ’La Resistenza’ ,” husker Napolitano. Skabt af dem, som tilsluttede sig partisangrupperne. Men også af dem, der ved at følge ”pligtens, troskabens og værdighedens vej animerede til soldaternes deltagelse, indbefattet de 600.000, som nægtede at slutte sig til Salò-republikken og blev deporteret til de tyske lejre.”
