Hidsig debat om fascisme
Denne kildetekst er en artikel af Jakob Hvide Beim i dagbladet ”Politiken” den 10. september 2008.
Roms overborgmester vil ikke kalde fascismen ”absolut ondskab”, men ”kompleks”. Det skaber furore hos oppositionen og jødiske ledere. Ekspert ser tendenser på en renæssance for fascismen.
I et interview i søndags afviste Roms borgmester, Gianni Alemenno, at betegne fascismen som ”absolut ondskab”. Interviewet foregik oven på et besøg i Israel, hvor en gruppe italienske politikere blandt andet havde besøgt Israels officielle mindested for de jødiske ofre for Holocaust.
Alemanno tog afstand fra de racistiske love, som det fascistiske styre stod bag, men han holdt igen med kritikken af selve fascismen. Da journalisten fra den italienske avis Corriere della Sera spurgte, om borgmesteren anså selve ideologien som ”absolut ondskab”, svarede Alemanno ifølge nyhedsbureauet AP:
”Det synes jeg ikke, og sådan har jeg aldrig syntes. Fascismen var et mere komplekst fænomen”.
Politikere og jødiske ledere protesterede mod udtalelsen, og i Rom bekendtgjorde oppositionsleder og Alemannos forgænger og formand for Demokratisk Venstreparti, Walter Veltroni, at han trækker sig som leder af en kommission, der arbejder med at bygge et museum for Holocaust i hovedstaden, fordi Alemanno også er medlem af kommissionen.
Hovedpersonen selv, der er tidligere leder af ungdomsdelen i det nyfascistiske parti Movimento Sociale Italiano, mener, at hans citater bliver misforstået. Men han har svært ved at slukke rampelyset, fordi hans udtalelser falder midt i en i forvejen ophedet diskussion.
I midten af august satte en leder i det katolske blad Famiglia Cristiana gang i debatten om fascisme i støvlelandet. Lederen kritiserer den italienske regering for at diskriminere landets mange sigøjnere med en række nye love og advarer mod fascisme.
Advarsel i pavens søndagsmesse
Synspunktet fik nyt liv, da paven få dage senere i sin søndagsmesse bekymrede sig om racisme. Paven nævnte ikke lederen i det katolske blad, men advarslen blev af medier opfattet som en enighedserklæring. Oven på mediernes reaktion gjorde Vatikanets talsmand opmærksom på, at bladets linje var uafhængig af kirken.
”De positioner, det (bladet, red.) indtager, er udelukkende redaktørernes ansvar”, sagde præsten Frederico Lombardi ifølge flere udenlandske medier.
Diskussionen udgør sammen med flere andre faktorer en tendens til, at fascismen i Italien kan være på vej til ”en renæssance”, mener Thorsten Borring Olesen, som ved Aarhus Universitet forsker i Italiens moderne historie og fascismen i mellemkrigstiden.
”Man kan se nogle tendenser. I forbindelse med sidste valg så man grupper gå i optog og hylde fascismen – også foran parlamentet. Det er svært at vurdere, om det er en symbolsk parade eller stikker dybere”, siger Thorsten Borring Olesen.
Af andre tendenser peger han på en række omdiskuterede love. Deres formål er ifølge regeringen at bekæmpe kriminalitet, men opinionsdannere og menneskeretsgrupper mener, at lovene er direkte rettet mod landets sigøjnere, romaerne.
”Polemikken omkring lovene har gået på, at lovgivningen er rettet mod en konkret befolkningsgruppe. Hvis du laver lovgivning rettet mod befolkningsgrupper, er det en overskridelse af retsstaten, fordi man så er ovre i diskrimination”, forklarer Thorsten Borring Olesen.
Oven på debatten har regeringen lempet lovene og ændrede blandt andet et lovforslag om, at samtlige sigøjnere skulle afgive fingeraftryk, til kun at gælde i visse byer.
Indtil 1995 havde fascismen ifølge Thorsten Borring Olesen plads i det italienske parlament i form af det nyfascistiske parti Movimento Sociale Italiano.
Partiets daværende leder, Gianfranco Fini, nedlagde partiet og oprettede i stedet det konservative parti Alleanza Nazionale.
Men det betyder dog ikke, at de fascistiske tanker er forsvundet:
”I Alleanza Nazionale er der jo sandsynligvis aktive medlemmer, som – om jeg så må sige – godt kan rekonvertere til fascismen”, siger Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet.
Modstand mod indvandrere
Han forklarer, at det hidtil var modstand mod demokrati og kommunisme, der gav vind i sejlene til den italienske fascisme. Hvis fascismen får ny vind i sejlene, bliver det modstanden mod indvandring, der skubber på.
”Der, hvor man kan se, at det kan relanceres, er i en fremmedfjendsk racistisk version, hvor fascismen bliver samlingspunkt for en konfrontation”, siger Thorsten Borring Olesen.
Af andre tendenser peger han på en række omdiskuterede love. Deres formål er ifølge regeringen at bekæmpe kriminalitet, men opinionsdannere og menneskeretsgrupper mener, at lovene er direkte rettet mod landets sigøjnere, romaerne.
”Polemikken omkring lovene har gået på, at lovgivningen er rettet mod en konkret befolkningsgruppe. Hvis du laver lovgivning rettet mod befolkningsgrupper, er det en overskridelse af retsstaten, fordi man så er ovre i diskrimination”, forklarer Thorsten Borring Olesen.
Oven på debatten har regeringen lempet lovene og ændrede blandt andet et lovforslag om, at samtlige sigøjnere skulle afgive fingeraftryk, til kun at gælde i visse byer.
Indtil 1995 havde fascismen ifølge Thorsten Borring Olesen plads i det italienske parlament i form af det nyfascistiske parti Movimento Sociale Italiano.
Partiets daværende leder, Gianfranco Fini, nedlagde partiet og oprettede i stedet det konservative parti Alleanza Nazionale.
Men det betyder dog ikke, at de fascistiske tanker er forsvundet:
”I Alleanza Nazionale er der jo sandsynligvis aktive medlemmer, som – om jeg så må sige – godt kan rekonvertere til fascismen”, siger Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet.
