Tekst 27: Overvejelser om massedrabene og gerningsmændene fra en overlevende

I Rwanda boede ofrene og deres mordere de samme steder. De fleste af dem kendte hinanden ret godt. Situationen kunne ikke tillade tutsierne at blande sig med masserne for at undslippe massakren. En overlevende fra Busesero beskriver i kilden her drabenes atmosfære ved at modsætte sig mordernes numeriske styrke, der var trænet til at dræbe af militæret og de civile embedsmænd.

Kilde: http://www.nurc.gov.rw/fileadmin/Documents/Others/History_of_Rwanda.pdf

Den 13. maj kom soldater og militser om bord på otte busser, pickups og lastbiler, der blev brugt til at lave Kibuve-Gitarama vejen. Flere andre køretøjer transporterede soldater og administrative myndigheder. Mange andre folk kom til fods med macheter i hænderne. De kom syngende og fløjtende mens de trommede.

Den dag så jeg Guvernøren af Kibuye-provinsen i selskab af Clement Kayisha, Eliezar Niyitegeka, Obed Ruzindana samt borgmestrene fra Gishita og Gisovu osv. Disse folk havde slået lejr ved Bisesero-gymnasiet for at overvære, hvordan soldaterne og deres militser dræbte os. På den dag blev næsten alle kvinder og børn dræbt.

Ved Bisesero påpegede en anden overlevende soldaternes og militsens rolle samt deres ekstreme begejstring for at dræbe. Den 13. maj indledte soldaterne og militsen et morderisk angreb på de flygtninge, der gemte sig i bakkerne. ”Mange militser og soldater fra Gitarama, Gisenyi og næsten hele landet kom med bus og pickups. De omringede os og skød ubarmhjertigt på os. På den dag blev min kone Marthe Nyirahategeka dræbt sammen med mine syv børn og børnebørn. Militsen havde altid hvidt tøj på og blade på deres hoveder. De lignede galninge. Den dag udryddede de os virkelig. Mange landsbyboere var dækket af lig.

Til tekst 26 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 28