Tekst 28: Eric Murinzis beretning om at komme til verden under folkedrabet (tutsi)
Eric blev født under folkedrabet på en særdeles bestialsk måde, men han overlevede. Her følger hans historie.
Kilde: https://ishamifoundation.org/100-rwandan-stories/
Jeg blev født to måneder for tidligt.
Min mor var gravid med mig i 1993. Min far plejede at køre lastbiler fra Rwanda til Narobi, Kenya, Uganda og Tanzania. Den daværende regering sagde at han var spion, så soldater kom til vores hjem for at tage ham til fange.
Han fandt ud af det i tide og flygtede for at slutte sig til RPF i Uganda. Min mor blev efterladt derhjemme.
En nat kom soldaterne og fandt hende alene. De spurgte hende, ”hvor er din mand?” Hun fortalte dem, at hun ikke vidste det. De spurgte hende hvor hendes andre børn var og hun fortalte dem, at hun havde sendt dem til landsbyen. ”Nej, du lyver,” sagde de, og begyndte at tæske hende.
Hun begyndte at føle smerter mens de tæskede hende. De sagde ”så du vil føde en slange? Lad os hjælpe dig.”
De tog en kniv og skar hende op, og trak mig ud.
De gik i troen om at vi ville dø. Den gamle dame i huset ved siden af, en Hutu, hørte skrig fra vores hus. Efter soldaterne var gået kom hun for at se hvad der var sket og tog os til hospitalet. Min mor blev på hospitalet, men den gamle dame tog mig med hjem. Folkemordet var begyndt på det tidspunkt.
Jeg blev med den gamle dame under folkemordet, i Remera, nær stadionet. Når folk så hende sammen med mig, sagde hun til dem, ”Det er mit barnebarn.”
Jeg plejede at besøge hende efter folkedrabet. Hun boede stadig det samme sted, det samme gjorde min familie. Min bror Yuhi blev dræbt under folkedrabet men min storesøster overlevede.
En dag, jeg kom hjem fra skole, fandt jeg ud af, at den gamle dame var død. Det var i 2006.
Jeg tog til hendes hus og græd meget, som var hun min mor.
Jeg fik at vide at hendes børn var i fængsel fordi de var del af Interahamwe. Jeg kender dem ikke personligt.
