Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Forår i Prag
//
Tekst 1

Fælleskommuniké fra Dresden-mødet den 23. marts 1968

Den 23. marts 1968 mødtes ledere fra Bul­ga­rien, DDR, Ungarn, Polen, Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet i Dresden. Ved mødet blev der vedtaget et kommuniké, der kan læses som en kommentar til begivenhederne i Tjekkoslovakiet.

 

Ledende kammerater fra de kommunistiske partier og arbejderpartierne samt regeringerne i Folke­repu­blikken Bulgarien, Den ungarske Folkerepublik, Den tyske demokratiske Repu­blik, folkerepublikken Polen, Sovjet­unionen og Den tjekkoslovakiske socialistiske Republik trådte den 23. marts 1968 sammen i Dres­den… [Deltagernes navne nævnes].

De ledende kammerater i partierne og rege­ringerne havde en meningsudveksling om overordentlig vigtige problemer vedrørende den politiske og økonomiske udvikling samt samarbejdet … På ny bekræftedes overens­stemmelsen i synspunkterne vedrørende de behandlede spørgsmål og de fælles stand­punkter…

Broderpartiernes delegationer repræsenterede enstemmigt det standpunkt, at en forøget år­vågen­hed over for de aggressive bestræbelser og den un­dergravende virksomhed, som de imperialistiske kræfter søger at iværksætte mod det socialistiske fællesskabs lande, er af stor betydning. Delegationerne erklærede deres beslutsomhed for på grundlag af marxisme-leninismen og den proleta­riske internationa­lisme at træffe de nødvendige for­an­staltninger til yderligere at sammensvejse de socialistiske lande. Enstemmigt bekræftedes, at man var besluttet på i den nærmeste tid at gennemføre konkrete foranstaltninger for at styrke Warszawa-pagten…

Repræsentanterne … informerede om situa­tionen, hvad angår virkeliggørelsen af de beslutninger, som blev vedtaget af Tjekko­slovakiets kommunistiske Partis central­komités januarplenum, hvis sigte er at virke­liggøre Tjekkoslovakiets kommunistiske Partis 13. kongres’ hovedlinie. Der blev givet udtryk for overbevisningen om, at arbejderklassen og alle arbej­dende i Tjekkoslovakiet under Det kommu­nistiske Partis ledelse vil sikre den socialistiske opbygnings fortsatte udvikling i landet.

Mødet … i Dresden forløb i en venskabelig atmosfære.

 

Oversigten over kildetekster | Tekst 2

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk