Neville Chamberlain: Fred i vor tid, den 30. september 1938
Efter indgåelse af München-overenskomsten indgik Chamberlain og Hitler en aftale, der sammen med München-overenskomsten skulle sikre freden i Europa. Det var denne aftale, Chamberlain henrykt viste den engelske befolkning, da han vendte hjem fra Tyskland. Det var ved denne lejlighed, at han sagde, at aftalen sikrede »…fred i vor tid…«.
Vi, den tyske fører og rigskansler og Storbritanniens premierminister, har i dag haft en ny samtale, i hvilken vi enedes om at fastslå, at Storbritanniens og Tysklands indbyrdes forhold er af overordentlig stor betydning for de to lande og for Europa.
Vi betragter den i nat underskrevne overenskomst og den engelsk-tyske flådeaftale som symbolsk for vore to folks ønsker om aldrig at føre krig med hinanden igen. Vi har besluttet, at rådslagningsmetoden skal være den metode, der skal anvendes vedrørende ethvert spørgsmål imellem vore to lande, og vi er besluttede på at fortsætte vore anstrengelser for at fjerne alle anledninger til meningsforskelligheder for på den måde at sikre og betrygge freden i Europa.
A. Hitler
NeviIle Chamberlain.
Tekst 10 | Oversigten over kildetekster | Tekst 12