Den tjekkoslovakiske stats syn på menneskerettighedsspørgsmålet

I pjecen ’100 spørgsmål om Tjekkoslovakiet’, der endog blev udgivet på dansk, redegør den officielle tjekko­slo­vakiske stat i 1984 for en lang række centrale spørgs­mål. Teksterne her drejer sig om synet på dissidenter og Helsinki-aftalerne om menneskerettigheder.

». . . Jeg har læst en del om dissidenter. Hvordan for­holder det sig egentlig med dem?«

Det forsøg, antisocialistiske kræfter i slutningen af 60erne gjorde på en kontrarevolutinær ændring af de politiske og økonomiske forhold i Tjekkoslo­va­kiet, mislykkedes. Dette forsøg blev planlagt og forberedt gennem lang tid, navnlig gennem ideo­logisk diversion ledet fra udlandet. Efter det neder­lag, de antisocialistiske kræfter led, har den interna­tionale reaktion bestræbt sig på i hvert fald at frem­kalde uro og usikkerhed og således bremse konso­li­derings­processen. Til trods for de stort anlagte be­stræ­belser er det dog kun lykkedes den at hverve ganske få enkeltpersoner, i reglen per­soner, der mis­tede deres politiske indflydelse efter de kontrarevo­lutionære kræfters nederlag. Disse såkaldte dissiden­ter har igen­nem en årrække udgiy.et forskellige op­råb, som de også har sendt til udlandet til misbrug i den antikommunistiske propaganda. Såfremt de i deres virksomhed har overtrådt lovbestemmelser, er de i fuld overensstemmelse med gældende straffelov og straffere­glement kaldt til ansvar. Hvis de har yt­ret ønske om at forlade Tjekkoslovakiet, er dette blevet muliggjort. Dissidenterne optræder i en frem­­med, Tjekkoslovakiet fjendtligsindet magts tje­neste og deres virksomhed har ikke vundet genklang i offentligheden .

[…]

»…men hvad har de tjekkoslovakiske myndigheder konkret foretaget sig, for at føre aftalerne ud i livet…«

Siden 1975, da Helsinki-konferencen for sikkerhed og samarbejde i Europa resulterede i vedtagelsen af Helsinki-aftalerne, har Tjek­koslovakiet systematisk ført de tanker, der er nedlagt i dem, ud i det prak­tiske liv. Helsinki-aftalerne er blevet offentliggjort i Tjek­koslovakiet i fuld ordlyd, ikke blot i dags­pres­sen, men også i en brochure, der blev udgivet i stort oplag og hurtigt kom frem i alle tjekkoslovakiske boglader.

I sidste halvdel af 70erne og i begyndelsen af 80erne har Tjek­koslovakiet ført en række forhandlinger og har indgået mangfoldi­ge økonomiske, kulturelle og konsulære aftaler med stater, der har et andet sam­funds­system. Handelsudvekslingen med de kapitali­stiske stater og udviklingslandene er steget. Tjek­ko­slovakiet har ratificeret De forenede Nationers pag­ter om menneskerettigheder, er begyndt med forud at annoncere militærøvelser, har givet uden­landske firmaer, der har ønsket det, mulighed for at oprette agentu­rer i Tjekkoslovakiet og har udvidet sin in­for­mationsvirksomhed om nationaløkonomiske, handelsmæssige og andre spørgsmål.

Der er opnået vigtige fremskridt i form af kontakter mellem vi­denskabelige, kunstneriske og kulturelle institutioner, mellem ung­domsorganisationer, fag­forbund, sportsforeninger og andre organi­sationer. I løbet af 70erne er antallet af besøgende fra de kapi­tali­stiske lande steget, og det samme gælder antallet af tjekkoslova­kiske turister, der besøger kapitali­sti­ske lande. Tjekkoslovakiet til­lader sine borgere at gifte sig med fremmede statsborgere og mu­liggør be­søg af familie. Der kan også henvises til en om­fat­tende kulturel udveksling mellem Tjekkoslovakiet og udlandet.

Tekst 18 | Oversigten over kildetekster | Tekst 20