Den tjekkoslovakiske for¬fatter-forenings pro¬testskrivelse, 2000 ord

Den 27. juni 1968 udsendte den tjekkoslovakiske forfatterforenings blad, ’Literarni Listy’, en protest­skrivelse med navnet ’2000 ord’. Protestskrivelsen var underskrevet af en række fremtrædende tjekko­slovakiske intellektuelle, kulturpersonligheder og sportsfolk. Året før var protesten blev fremført mundt­ligt på forfatter­foreningens kongres. Kilden her er et uddrag af protestskrivelsen.

...Fra begyndelsen af indeværende år gennemløber vi en demokra­tiseringsproces. Den begyndte inden for Det kommunistiske Parti. Dette må erkendes, og det ved også ikke-kommunister iblandt os, som ikke mere ventede sig noget positivt fra den kant. Det er dog nødvendigt at tilføje, at denne proces ikke kunne have taget sin

begyndelse noget andet sted. l løbet af samtlige 20 år kunne alene kommunister føre et politisk liv … Der tilkommer altså ikke Det kommu­nistiske Parti nogen tak, kun måske en aner­kendelse af, at det oprigtigt stræber efter at udnytte den sidste lejlighed til at redde sin og nationens ære. Demokratiseringsprocessen rummer ikke no­get helt nyt. Den fremhæver tanker og ideer, som ofte er ældre end fejlene i vor socialiasme, eller som er fremkommet under overfladen af det, der syntes at ske. De burde have været udtalt for længe siden, men blev fortiet. Lad os ikke nære illusioner om, at disse tan­ker nu vil sejre i kraft af deres sandhed. Deres sejr blev snarere af­gjort af den gamle ledeIses svaghed - den skulle tydeligvis først udmattes af 20 års styre, hvor den ikke mødte nogen hin­dring. Ty­deligvis måtte spirer til fejl, som allerede var indbyg­get i systemets grundlag og ideologi, først slå ud fuld blomst …

Vi henvender os til jer i dette håbets øjeblik, som dog fremdeles er i fare. Det varede flere måneder før mange af os turde tro, at vi kunne tale åbent, og man tør det endog ikke i dag … Vi har ganske enkelt ikke noget andet valg end at fuldføre vor hensigt om at gøre dette styre menneskeligt.

…

Lad os kræve, at de mennesker, der har misbrugt deres magt, ska­det den offentlige ejendom, handlet uærligt eller grusomt, træder tilbage! Vi må finde metoder, med hvilke vi kan få dem til at træde tilbage, f.eks. offentlig kritik, resolutioner, demonstrationer, demonstrativt frivilligt arbejde, indsamling til gaver ved pensionering, strejke, boykot af deres kontor. Afvis dog alle ulovlige, uanstændige og rå metoder, eftersom de kan udnytte sådanne til at påvirke Alex­ander Dubcek

…

Lad os indgive Den nationale Fronts virksom­hed nyt liv! Lad os kræve, at de kommunale organers møder bliver offentlige. Lad os oprette vore egne medborgerkomiteer og udvalg for sådanne spørgs­mål, som ingen vil kendes ved. Det er enkelt: nogle menne­sker samles; de vælger deres formand, fører en ordentlig protokol, offentliggør deres iagtta­gel­ser, kræver en løsning og lader sig ikke bringe til tavshed.

Lad os forandre distriktspressen og de lokale aviser … til en ta­lerstol for alle positive politiske kræfter; lad os kræve, at redaktio­nerne sammensættes af repræsentanter for Den nationale Front. I modsat fald starter vi nye aviser.

Lad os danne komiteer til forsvar for ytrings­fri­heden. Lad os ved vore egne møder organisere vort eget ordensværn! … Lad os støtte politiet, når det bekæmper virkelig kriminalitet, eftersom vi ikke tilstræber anarki og en tilstand af almindelig usikkerhed …

Om det fremtidige forhold mellem tjekker og slovakker hedder det i protestskrivelsen, at det bør løses gennem en føderation, og derpå føl­ger:

I løbet af den senere tid har muligheden for, at fremmede magter skulle kunne gribe ind i vor udvikling, fremkaldt megen uro. An­sigt til ansigt med overmagten kan vi kun værdigt holde fast ved det, som er vort, og ikke virke udfordrende. Vi kan lade regeringen forstå, at vi om nødvendigt vil støtte den også med våben, så længe den handler i over­ens­stemmelse med det mandat, vi har givet den. Vi kan forsikre vore allierede, at vi vil overholde vore alliance-, venskabs- og handelsaftaler. Irriterende bebrejdelser og grundløse mistanker fra vor side kan blot vanskeliggøre vor regerings stilling uden at hjælpe os … I dette forår er - ligesom efter krigen - den store mulighed kommet til os. Vi kan atter tage vor fælles sag i egne hænder, den sag, som bærer arbejdstiden socialisme, og forme den således, at den bedre svarer til vort engang gode rygte og den relativt positive opfattelse, som vi engang havde af os selv. Dette forår er netop nu forbi og kommer aldrig mere tilbage. Til vinter ved vi alt …

Tekst 2 | Oversigten over kildetekster | Tekst 4