Gush Emunim: Bosættelse i hele landet
Nedenstående artikel gør rede for oprettelsen af Gush Emunims og organisationens grundlæggende holdninger.
Gush Emunims fødsel og vækst
af Rabbi Ed Snitkoff
Gush Emunim blev grundlagt i 1974 under slogannet »Israels land skal tilhøre Israels folk i overensstemmelse med Israels Torah«.Grundlæggerne tænkte staten Israel som værende det instrument gennem hvilken Gud ville bringe frelsen, hvilket gjorde det til en uomgængelig religiøs pligt for folket og staten at tage de nødvendige praktiske skridt til at sikre jødisk suverænitet over alle dele af landet, som det er defineret i Biblen. Gush Emunims filosofiske rødder findes i Rabbi Abraham Isaac Kooks skrifter og deres senere fortolkning af hans søn Rabbi Tzvi Yehudah Kook.
Den ældre Rabbi Kook troede, at det jødiske folk og Israel på mystisk vis var forenet i kraft af Guds ånd. Den zionistiske bevægelse var selv i dens allermest sekulære form et guddommeligt instrument til frelsen, der var snublende nær på. Han fortolkede zionismen […] som en »praktisk messianisme«, som knytter den guddommelige frelse til menneskers gøren og laden. Ifølge Rabbi Kook ville det jødiske folks genindsættelse i Zion og oprettelsen af et jødisk hjemland i Israel føre til frelsens forløsning og den messianske æra.
Rabbi Tzvi Yehudah Kook overtog lederskabet af yeshivaen[1] Merkaz Harav ved sin faders død i 1935. Han tilbragte de næste 50 år med at udbrede, fortolke og publicere hans faders »praktiske messianisme«. Han endte med at tolke det sådan, at den ældre Rabbi Kooks tro på bosættelse og bebyggelse af Israel skulle forstås som vedrørende de områder, som Israel erobrede i 1967 i Seksdageskrigen.
[…]
Seksdageskrigen
Tre uger før Seksdageskrigen holdt Rabbi Tzvi Yehudah Kook en tale, der kom til at sætte dagsordenen for den unge generation af religiøse israelere:
»For 19 år siden, på den nat da vi fik nys om FN’s beslutning om oprettelsen af staten Israel, da folk strømmede ud i gaderne for at fejre det og glæde sig, da kunne jeg ikke gå ud og deltage i festlighederne. Jeg sad alene og tavs; der lå en byrde på mig. Gennem disse første timer kunne jeg ikke forlige mig med, hvad der var blevet gjort. Jeg kunne ikke acceptere det faktum, at ’de har delt mit land’ (Joels Bog 4.2)! Ja, og nu efter 19 år, hvor er vores Hebron, har vi glemt det?! Hvor er vores Shehem, vores Jericho, hvor?! Har vi glemt dem?!
Og alt det, der ligger på den anden side af Jordanfloden, hver en stump jord, hver region, bakke, dal, hvert eneste bid land, det er en del af Ertez Israel. Har vi lov til at opgive så meget som en flig af Guds land?! I denne nat, for 19 år siden, gennem disse timer, medens jeg sad rystende fra fod til isse, såret, sønderrevet – jeg kunne ikke glæde mig«.
Disse ord lyder profetiske i lyset af Seksdageskrigen i juni 1967, der resulterede i, at Israel faktisk tog Jerusalem, Shehem, Jericho og Hebron. Rabbi Tzvi Yehudah Kook og hans tilhængere var overbeviste om, at sejren var endnu et tegn fra Gud om, at forløsningens proces var i fuld gang.
Da det blev klart, at det israelsk-arabiske dødvande fortsat ville bestå, begyndte den israelske regering at planlægge og etablere strategiske bosættelser i de besatte områder. Disse bosættelser blev bygget for at udvide og forsvare grænserne fra før 1967 (kendt som den grønne linje), og de undgik bosættelser i områder med stor arabisk befolkningstæthed. Men på samme tid førte periodens messianske overtoner mange inden for den nationale og religiøse verden til at drømme om bosættelser i hele Judæa og Samari, det bibelske hjerteland.
Grundlæggelsen af Gush Emunim
Det nationale traume, der fulgte efter Yom Kippur-krigen i 1973, var af same styrke som den ekstase, der fulgte efter Seksdageskrigen. Nu forlod medlemmerne af den unge religiøse fraktion deres udbrændte tanks og bunkers med en fornyet beslutsomhed om, at den sekulære strategiske bosættelsesplan ikke duede mere. Krisen førte til et brud i kibbutzen Kfar Etzion i 1974, og her besluttedes det at danne Gush Emunim.
Gush Emunim definerede bevægelsens mission på følgende måde:
»At frembringe en stor spirituel vækkelse i det jødiske folk så den zionistiske vision kan realiseres i fuldt omfang, i den sikre viden om, at denne visions kilde og mål i den jødiske arv og jødedommens rødder er den totale forløsning af både det jødiske folk og verden«.
[…]
Teksten er oversat fra engelsk af denne bogs forfatter og er fra adressen: http://www.myjewishlearning.com/ideas_belief/LandIsrael/modern_landisrael/ReligiousZionism/GushEmunim.htm.
[1] Institution hvor rabbinere studerer Torah (læren) og Talmud (studium).
