Referat fra Den tredje Internationale Zionist- kongres

ICEJ afholder med jævne mellemrum Internationale Zionist-kongresser, hvor ambassaden danner rammer om disse møder, der omfatter såvel kristne som jøder.

Fra den 25.-29. februar 1996 afholdtes Den Tredje Internationale Zionistkongres på ICEJ’s grund. Konferencen havde deltagelse af knap 1500 delegerede fra mere end 40 forskellige lande. Teksten er anden del af den resolution, som de delegerere vedtog på kongressen.

Teksten er fra en pjece udgivet af ICEJ i Danmark, der venligst har sendt den til bogens forfatter.

Vi er overbeviste om, vor Guds klare salvelse til at udtrykke denne kongres’ holdninger i forbindelse med følgende anliggender, som de foreligger for os i dag:

1. Som følge af Guds suveræne formål for byen, må Jerusalem forblive udelt, under Israels overhøjhed, åben for alle folkeslag, og alene hovedstad for Israel; derfor bør alle nationer være enige om at anbringe deres ambassader dér.
   
   
2. Vi anerkender den israelske regerings forsøg på at arbejde utrætteligt for fred, da vor tro er forpligtet på kærlighed og tilgivelse. Ikke desto mindre er Guds sandheder suveræne, og der er skrevet, at landet, som Han lovede sit folk, ikke må deles. Det er vores klare holdning, at Israel og nationerne tager fejl ved at anerkende det nuværende lederskab af PLO, begunstigelser og status og i at overgive i deres hænder landet og folket, som er dyrebart for Gud. Det vil være en yderligere fejltagelse for nationerne at anerkende en palæstinensisk stat i nogen del af Eretz Israel.
   
   
3. I samme grad som PLO’s pagt eller nogen efterfølger heraf kalder til udslettelse af Israel eller benægter Israels ret til at bestå indenfor sikre grænser i Eretz Israel, skal den ophæves.
   
   
4. Golanhøjderne er en del af det bibelske Israel og er af vital strategisk betydning for hele landets sikkerhed og forsvar. Ingen bi- eller multilaterale aftaler med Syrien bør eksplicit eller implicit bifalde Syriens fortsatte besættelse af Libanon og dets undertrykkelse af Libanons kristne samfund.
   
   
5. Israel har den klare juridiske ret til at forsvare sig selv.
   
   
6. Angående islam udtrykker vi de følgende anliggender omkring muslimske holdninger til jøder og kristne i medfølelse med de millioner af mennesker, som mener, at de følger Abrahams tro gennem Islam, og med tilsagn om at bede for dem, at Sandhedens Ånd må åbenbare den sande natur af Abrahams tro for dem.
   
   
7. Vi er med et bibelsk udgangspunkt overbevist om, at den muslimske forståelse af ’Allah’ er en anti-jødisk og en anti-kristen fortegning af, hvordan Gud åbenbarede sig selv for Israels patriarker, konger og profeter, og af hvorledes han åbenbarede sig selv ved vor Herre. Vi finder kilden til disse holdninger i de dele af Koranen, som angriber jøder og kristne for at have forfalsket Guds i skriften givne åbenbaringer. De elementer indenfor det islamiske trosfællesskab, som fremmer had mod Israel og jøderne, er skyld i åndeligt fangenskab, ondskab og forvirring for dem selv, deres efterfølgere og deres lande. Kristen medfølelse kræver, at alle kristne aktivt søger at befri dem fra ethvert sådant had mod Israel og det jødiske folk.
   
   
8. Den islamiske fordring på Jerusalem, herunder den eksklusive fordring på Tempelbjerget, strider direkte imod byens og de hellige steders bibelske og historiske betydning, og denne fordring er af en senere religiøs/politisk oprindelse end begrundet i nogen Korantekst eller den tidligste islamiske tradition.
   
   
9. Vi fordømmer de radikale synspunkter, som nu fremstår indenfor islam; idet vi ser tilhængere af yderliggående retninger forsvarer vold og jihad (hellig krig) som et legitimt middel til at udbrede den muslimske tro og fremme den muslimske opfattelse af verden. Vi anser den radikale holdning for meste skadelig, som giver udtryk for troen på, at en muslim, der ofrer sit eget liv for at dræbe en jøde, øjeblikkelig får adgang til Paradis som belønning. Praktiseringen af en sådan tro udgør en voksende og uacceptabel fare for Israel og en alvorlig trussel for muslimske og ikke-muslimske folkeslag over hele jorden. Sådanne trusler må imødegås og forkastes af alle.
10. Skønt troende af hedensk afstamning er blevet podet ind på den troens husholdning, der stammer fra Abraham, som medborgere i Israel (commonwealth of Israel), så anerkender erstatningsteologien ikke det af Biblen bevidnede fortsatte formål for Israel og det jødiske folk og er derfor udtryk for en læremæssig vildfarelse.
    
    
11. Vedrørende Aliyah (indvandring) er vi fortsat optaget af hvilken skæbne, der bliver jøder til del, hvor de på forskellige steder lever i fare, og vi søger at opmuntre og yde vor bistand i den fortsatte tilbagevenden af de adspredte jøder til Eretz Israel. Derfor forpligter vi os selv på at samarbejde med Israel og på at opmuntre Diasporaen til at opfylde den mission og det mål at samle i Israel langt den største del af alle jøder fra hele verden.

LØFTE

Vi anerkender, at vi ved at fremsætte nærværende resolution engagerer os helt i forhold af stor betydning og vægt for nationerne. Som kristne er vi befalet at elske Herren vor Gud af hele vort hjerte, sjæl, sind og styrke og at elske vor næste som os selv. Bundet til hans guddommelige kærlighed er vi overgivet til en forligelsens tjeneste, som længes efter at forlige menneskeheden med vor skaber og folkeslag med hinanden. Derfor fremsætter vi denne resolution i bevidstheden om dens vigtighed og dens skæbnesvangre betydning og med en god samvittighed, da vi ved, at vor Herres nåde til enhver tid er udgydt over os og ethvert menneske og er til rådighed for alle mennesker overalt, og at Han vil udføre, hvad Han har lovet at gøre. Derfor lover vi at efterstræbe de mål og hensigter, som er udtrykt i erklæringen, med vort liv og ressourcer.

Tekst 16 | Oversigten over kildetekster | Tekst 18