Klassiske tekster fra Koranen og Hadith
Koranen, sura 17, 2
Nedenstående klassiske tekster fra Koran og Hadith er iflg islamisk mytologi belæg for, at profeten faktisk foretog en natterejse (isra) fra Mekka til Jerusalem, hvor han bad. Herefter foretog han sin himmelfart (miraj) for endelig igen at vende tilbage til Mekka igen inden morgen. Forklaringen på, at Muhammad kunne nå så vidt omkring på så kort tid er, at han betjente sig af profeternes ridedyr, Buraq, der var en ganske særlig hest, der havde evner langt ud over det sædvanlige.
2. Lovpriset være (Allah), som ved nattetid rejste med Sin tjener (Muhammad) fra den Hellige Moské til den fjerneste Moské, hvis omgivelser Vi har velsignet; for at Vi kunne
lade ham skue nogle af Vore tegn. Sandelig, Han er den Althørende, den Altseende.
Bederetningen, Koranen, sura 2, 143-145
Islams 1. qibla var ifølge Koranen Jerusalem. Her havde tidligere tiders jødiske profeter virket. Da Muhammad havde foretaget hidjra i 622 ændrede han qibla til Mekka, hvilket markerer islams selvstændiggørelse som religion i forhold til jødedommen.
3. Tåberne blandt folket vil snart sige: Hvad har vendt dem fra deres Qiblah, som de (tidligere) fulgte? Sig: Østen og Vesten tilhører Allah. Han leder hvem Han vil til den rette vej.
144. Og således har Vi gjort jer til en ophøjet menighed, at I må være vogtere over mennesker, og for at Sendebudet må være vogter over jer. Og Vi indsatte kun den Qiblah, som du (tidligere) fulgte, for at Vi kunne skelne den, der følger Sendebudet fra den, der vender sig på sine hæle. Og det var visselig tungt undtagen for dem, som Allah har retledet. Og Allah vil ikke gøre jeres tro til intet, thi Allah er Mild (og) Barmhjertig mod mennesker.
145. Vi har visselig set dig dreje dit ansigt mod himmelen. Så vil Vi da også vende dig mod en Qiblah, som vil behage dig: Vend da dit ansigt mod den Hellige Moské (Kaba’en). Og hvor I end er, så vend jeres ansigter mod den. Og de, som modtog Skriften ved visselig, at det er sandheden fra deres Herre, og Allah er ikke uvidende om, hvad de gør.
Hadith og sira om Muhammeds natterejse og himmelfart
Natterejsen og miraj spiller en stor rolle i islams mytologi. De bliver begge langt mere uddybende forklaret i hadith og sira.
Nedenstående er et uddrag fra Al-Sayyid Muhammad Ibn’ Alawi al-Maliki: Islamic Doctrines & Beliefs. As-Sunna Foundation of America 1999.
I en nutidig sammenskrivning af hadither om isra og miraj findes følgende fremstilling:
Profeten kom ind i moskéen gennem en port, hvor man kunne se både månen og solen, når de gik ned. Han bad i to omgange, og det varede ikke længe før en stor menneskemængde havde samlet sig. Profeten genkendte alle de øvrige profeter, nogle stod i bøn, andre bøjede sig og nogle kastede sig ned. Så blev der kaldt til bøn. De rejste sig og stod på linje, idet de afventede, hvem der skulle lede bønnen. Gabriel tog profetens hånd og bragte ham frem. Han ledte bønnen i to omgange.
Efter bønnen på Haram al-Sharif begynder Muhammad sin miraj:
Så blev profeten bragt himmelstigen som Adams børns sjæle klatrer op ad. I hele skaberværket fandtes intet så smukt. Dens trin var skiftevis af sølv og guld og den kom ned fra Paradisets højeste og vidt udbredte have, Janna al-Firdaws. Den var belagt med perler og rundt omkring den til højre og venstre stod engle.
Profeten begyndte sin opstigen sammen med Gabriel, indtil de nåede en af den nærmeste himmels porte, som hedder Bab al-Hafaza. Den blev bevogtet af en engel ved navn Isma’il, som er den nærmeste himmels vogter. Han bor i vinden. Han er aldrig steget op til himlen, ej heller steget ned på jorden med undtagelse af den dag, da profeten døde, måtte fred og velsignelse være med ham. Foran ham stod 70.000 engle, og hver af disse engle havde kommandoen over 70.00 engle.
Gabriel anmodede om, at porten blev åbnet. Der var en der sagde:
»Hvem er det?«.
»Gabriel«.
»Hvem er du sammen med?«.
»Muhammad«.
»Er han blevet hidkaldt?«.
»Ja«.
»Velkommen til ham, fra hele hans familie! Måtte Allah give ham et langt liv! En broder og en stedfortræder, og hvilken excellent broder og stedfortræder. Sikken et excellent besøg det er«.
Porten blev åbnet. Da de kom ind så de Adam, menneskehedens fader, præcis som han så ud på den dag, da Allah skabte ham i hans perfekte og færdige form. Profeternes og hans trofaste børns sjæle blev vist til ham, hvorpå han sagde: »En guddommelig ånd og en guddommelig sjæl anbragt i Det Allerhøjeste (illyin)!«. Så blev sjælene af hans vantro børn vist til ham og han sagde: »En væmmelig ånd og en væmmelig sjæl, anbragt i Helvedes laveste lag (sijjin)!«.
Herefter fortsætter Muhammad sin opstigen gennem de næste seks himle, hvor han i rækkefølge møder først Jesus sammen med Johannes, så Josef, dernæst Enok, dernæst Aron, dernæst Moses og i den syvende himmel Abraham. Til slut står Muhammad så foran Allahs trone.
På vejen ned kommer Muhammad igen til den sjette himmel, som Moses råder over. Moses er rystet over kravet om 50 daglige bønner, for han er vel vidende om, at kravet er alt for stejlt til, at mennesker vil kunne efterleve det, så han sender Muhammad tilbage til Allah med besked om, at anmode Allah om, at reducere antallet af daglige bønner. Muhammad er frem og tilbage et par gange, men det ender med, at Allah fastlægger antallet af daglige bønner til fem. Det synes Moses imidlertid også er for meget, og han siger:
»Vend tilbage til din Herre og anmod ham om at reducere antallet yderligere, for i sandhed vil din menighed være ude af stand til at opfylde kravet«. Profeten sagde: »Jeg har været så mange gange frem og tilbage til min Herre, så jeg nu føler mig genert overfor ham. Jeg vil hellere anerkende kravet og underlægge mig det«. Netop i det øjeblik var der en himmelsk herold som udråbte: »Jeg har dekreteret Mit krav og har reduceret Mine tjeneres byrde«. Så sagde Moses til Profeten: »Vend tilbage til jorden i Allahs navn«.
