Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Jerusalems nye stormufti sheikh Muhammad Ahmad Hussein

I 2006 afskedigede selvstyrets præsident Mahmoud Abbas sheik Ekrima Sabri som Jerusalems stormufti. Det var forventet, at den nye stormufti, sheik Muhammad Ahmed Hussein, ville have et mere nuanceret syn på selvmordsbombere m.m., når nu selvstyret havde forpligtet sig på at afstå fra vold, men sådan forholdt det sig ikke.

Teksten er fra www.ynetnews.com, skrevet af Yaniv Berman og blev publiceret 17. oktober 2006.

 

Den 15. oktober 2006 havde The Media Line nyhedsagenturet et eksklusivt interview med den netop udpegede Stormufti af Jerusalem og det palæstinensiske land sheikh Muhammad Ahmad Hussein. Under interviewet sagde muftien, at han billigede anvendelsen af selvmordsbombere, da de var en del af det palæstinensiske folks lovlige ret til selvforsvar. 

 

[…]


I juli 2006 fyrede Abbas den karismatiske Sabri. Den officielle forklaring var, at Sabri havde nået pensionsalderen. Sandheden ligger imidlertid milevidt herfra. Jo mere populær Sabri blev i de palæstinensiske gader, des mere udtrykte han sine synspunkter på meget omdiskuterede politiske spørgsmål. »Den islamiske religion er en altomfattende religion, der beskæftiger sig med alle livets forhold«, sagde Sabri dagen efter, at han var blevet fyret. »En religiøs leder er ikke en professionel politiker; men derfor beskæftiger han sig alligevel med alle forhold i livet. De islamiske værdier kræver retfærdighed og modarbejder undertrykkelse. Derfor er det inden for vores ansvarsområde som religiøse ledere at henvende os til de retfærdige som retfærdige og at sige til undertrykkeren: ’Du er en undertrykker, ophør med at undertrykke folket’«. ’Undertrykkeren’ var selvfølgelig Israel, og Sabri gjorde intet forsøg på at moderere sine meninger, og derfor blev han fyret.


[…]

 

En velinformeret palæstinensisk kilde fortalte The Media Line, at Hussein var en enkel mand, der kom fra en familie med små midler. Han var blevet valgt af pga. den vigtige kvalitet han havde – evnen til at undgå uoverensstemmelser. 

 

[…]

 

Hussein forklarer, at stormuftiens beføjelser er vidt spændende.

 

[…]

 

Hussein forklarede videre, at muftien diskuterer alle aspekter af islam, inklusive politik.

Og så kom han med en overraskende kommentar: »Det er det palæstinensiske folks ret at engagere sig i modstandskampen indtil besættelsen ophører. Så længe modstanden er legitim, er alt knyttet til kampen legitimt«. Da han blev bedt om at gøre rede for sit syn på selvmordsbombere, svarede muftien: »Det er selvfølgelig lovligt, så længe det er en del af modstandskampen«. Muftien gjorde det klart, at han selvfølgelig ønskede fred i området, men at den israelske regering og hær til hans forfærdelse havde engageret sig i »en klar fortsat aggression mod det palæstinensiske folk«.
Abbas er nu nødt til at beslutte, hvor langt han er indstillet på at lade muftien fortsætte før han kalder ham til orden. Og i dette tilfælde kan han ikke nøjes med en henvisning til pensionsalderen.


Teksten er oversat fra engelsk af denne bogs forfatter og er fra adressen: http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-3316183,00.html

 

Tekst 28 | Oversigten over kildetekster | Tekst 29

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk