Kvindelige martyrer
Sheik Yusuf Qaradawis fatwaer om palæstinensiske kvinder som selvmordsbombere og homoseksualitet bringes her som eksempler på, hvad Qaradawi som den åndelige autoritet bag euroislam mener.
Spørgsmål: Jeg vil gerne stille et spørgsmål vedrørende beslutningen om, at kvinder kan udføre martyroperationer. Operationen kan jo stille krav om, at de rejser uledsaget, og at de overtræder reglerne for påklædning ved at aftage deres hijab. Jeg vil være glad, hvis det er Dr. Qaradawi, der besvarer dette meget vigtige spørgsmål.
Dr. Qaradawi svarer: Martyriet er den fornemmeste form for jihad i kampen for Allah. En martyroperation udføres af en person, som ofrer sig selv, idet han vurderer, at hans liv er mindre værd end kampen for Allah, i kampen for at genvinde landet og bevare værdigheden. En sådan rosværdig attitude henvises der til i følgende Koranvers:
»Og blandt mennesker er der den, der ville sælge sin sjæl for at vinde Allahs velbehag. Og Allah er mild mod tjenerne« (Koranen 2: 208).
[…]
Når Jihad bliver en individuel pligt, som når fjenden erobrer muslimsk territorium, så er kvinder berettiget til at deltage på lige fod med mænd. Jurister fastholdt, at når fjenden angriber et givet muslimsk område, så er det religiøs pligt for alle dets beboere at slås imod dem, i en sådan grad at en kvinde kan gå ud uden mandens tilladelse, en søn kan gå ud uden forældrenes tilladelse, en slave uden sin herres tilladelse og en ansat uden sin arbejdsgivers tilladelse. Dette er en sag, hvor man ikke skal vise lydighed mod nogen som helst, hvis det fører til ulydighed mod Allah, i overensstemmelse med en berømt muslimsk retsafgørelse.
På samme måde skal hensynet til samfundet gives prioritet frem for det personlige hensyn, på den måde at hvis der er en modsigelse mellem en privat rettighed og en offentlig, så må sidstnævnte tildeles første prioritet, for den vedrører hele ummas velbefindende. Hvis man tager alt dette i betragtning, så mener jeg, at en kvinde kan deltage i denne form for jihad i overensstemmelse med hendes egne midler og betingelser. Dertil kommer, at de, der organiserer disse martyroperationer, kan drage fordel af, at mange vil tro kvinder i situationer, hvor de ikke ville tro mænd.
Hvad angår argumentet, at denne operation kan involvere, at kvinden rejser uledsaget fra et sted til et andet, vil jeg erindre om, at vi tillader, at kvinder rejser på Hajj sammen med andre troværdige kvinder og uden at være ledsaget af en mand, hvis bare vejen er sikret og betryggende. Rejser nu om dage foregår ikke gennem ørkner og vildnis; kvinder kan i stedet rejse trygt med tog eller fly.
Hvad angår hijab, så kan en kvinde tage en hat eller noget andet på for at tildække sit hår. Og hvis det er nødvendigt, så kan hun tage sin hijab af for at kunne gennemføre operationen, for hun har valgt at dø for Allahs sag og ikke at fjerne hijab med henblik på at vise sin skønhed eller afdække sit hår. I den situation kan jeg ikke se noget problem i, at hun aftager sin hijab.
Konkluderende vil jeg sige, at jeg synes, at de palæstinensiske kvinder har ret til at deltage og spille deres egen rolle i jihad og kampen for martyriet.
Homoseksualitet
Spørgsmål: Vil De være venlig at fortælle mig, hvad der er af afgørelser om homoseksualitet: sodomi og lesbianisme. Og hvis det er haram [forbudt], hvad er så straffen for overtrædelse inden for islam?
Dr. Qaradawi svarer: Vi må gøre os klart, at islam, i og med den har sat grænser for den seksuelle drift, har forbudt ikke kun ulovlige seksuelle relationer og alt, hvad der fører til dem, men også den seksuelle afvigelse kendt som homoseksualitet. Denne perverterede handling er en afvisning af naturens orden, en korruption af den menneskelige seksualitet og en forbrydelse mod kvinders rettigheder. Det samme gælder vice versa i sagen om lesbianisme.
Udbredelsen af denne sygelige praksis i et samfund nedbryder dets naturlige livsmønster og gør dem, der praktiserer det, til slaver af deres lyst, idet den berøver dem en sømmelig smag, en sømmelig moral og en sømmelig måde at leve på. Historien om profeten Lut [Lot], måtte Guds fred være med ham, som berettet i Koranen, burde være alt nok for os. Profeten Lots tilhængere havde vænnet sig til denne skamløse unatur, idet de forlod det naturlige, rene forhold til kvinder til fordel for efterstræbelsen af denne unaturlige, modbydelige og ulovlige praksis. Det er forklaringen på, at profeten Lut, måtte Guds fred være med ham, sagde således:
»Går I af alle folk til mænd [i stedet for til jeres kvinder]? Og lader jeres hustruer, som jeres Herre har skabt for jer, alene? Ja, sandelig, I er et folk som overskrider [naturens og sømmelighedens] grænser« (Koranen 26:166 og 167).
[…]
Muslimske jurister har haft forskellige opfattelser af straffen for denne afskyelige praksis. Skulle det være samme straf som for utugt, eller skulle både den aktive og passive dømmes til døden? Selv om en sådan staf kan forekomme grusom, så har den været foreslået for at opretholde det islamiske samfunds renhed og rense det for perverterede elementer.
Teksten er oversat fra engelsk af denne bogs forfatter og er fra adressen: http://www.meforum.org/article/646.
