Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Historie i brug
//
Tekst 31

Kong Knuds gavebrev til kirken i Lund, 1186

I 1085 stiftede Knud den Hellige domkirken i Lund og gav samtidig kirken en række privilegier. 100 år senere blev privilegierne bekræftet af hans efterkommer, Knud 6. Det skete med et stort kongeligt diplom på pergament.

I den hellige og udelelige Treenigheds navn. Jeg Knud, Kong Valdemars søn, som ved Guds nåde og forordning holder eneherredømmet over danskernes rige, da jeg sad på tronstolen i byen Lund, som er Danmarks ærkesæde, for at ordne kirkestifternes affærer, da forstod jeg og indså, at det var godt og nødvendigt for kirkens tarv og en påmindelse til kommende slægter, hvis den ejendom, som er samlet til Gud, og de årlige skatter og andre besiddelser, som med kongelig gavmildhed er givet af vore forgængere, befæstes med den kongelige beskyttelse og beskyttes med befæstelse, således at de får evig fasthed med vor bekræftelse og vidnesbyrd. 

[...]

For at alt dette kan stå fast, har vi mærket dette brev med vort segl for at ære kongernes konge, som lever og prises som den velsignede Gud i evighedernes evighed, amen. Hvis nogen formastelige, ædle eller uædle, fødte eller endnu ikke fødte, skulle forsøge at bryde eller ændre denne bestemmelse eller at tilbagekalde den fuldstændig og gøre den ugyldig, da gid han må ende blandt dem som siger til Gud Herren: »Vig bort fra os, for vi vil ikke kendes ved dine veje. Gid han må ende som Datan og Abiro«, gid han må blive givet til den rasende ild, hvor man overgår fra sneens smeltevand til den voldsomme hede.

Givet i Lund [...]

 

Tekst 30 | Oversigten over kildetekster | Tekst 31

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk