Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_kildetekster_ny.png
//
Kildetekster
//
Holocaust
//
Tekst 14

Undergrundsrapport fra Det Tyske Socialdemokratiske Parti om forfølgelsen af jøder, august 1935

Tysk rapport af SOPADE

2. årgang, no. 8. August 1935.

 

Punkt. II. Terroren mod jøder.

Vi rapporterede i sidste måned, i forbindelse med en omfattende oversigt over terror i det tredje rige, også om terroren mod jøder. Vi supplerer nu denne oversigt med det følgende baseret på nyligt ankomne rapporter fra den sidste måned.

De offentliggjorte bekendtgørelser i pressen viser med hvilke metoder man har drevet jøderne ind i en morderne ghetto:

Bergzabern, Edenkoben, Schotten, Höheinöd, Breuigweiler og andre steder har forbudt adgang for jøder og forbyder salg af ejendom til jøder.

Bad Tölz, Bad Reichenhall, Garmisch-Partenkirschen og det bayerske højland giver ikke længere jøder adgang til deres spa faciliteter.

I Apolda, Berka, Blankenstein, Sulza, Allstadt og Weimar (1 biograf), er adgangen forbudt for jøder.

Magdeburg forbyder sine jøder at bruge bibliotekerne; sporvognene bærer skilte på dørene ”jøder ikke velkomne”.

Restauranterne i Stralslund, Putbus og andre steder forbyder adgang for jøder; alle forretningsfolk i Frakenthal (Pfalz) nægter at sælge til jøder; 500 forretninger, restauranter og cafeer i Alsfeld distriktet og restauranterne i hele Harz regionen har skilte: ”Jøder ikke velkomne”; barbererne i Stralsund servicerer ikke længere jøder.

Kvægmarkederne i Oldenburg, Fulda og adskillelige andre steder er frie for jøder; på de årlige markeder i Görlitz og Schriesheim, er jøder ikke velkomne.

I utallige samfund er badefaciliteterne forbudt for jøder, og raceskændere bliver arresteret, får tæv, ført rundt i byen og slæbt i koncentrationslejre.

Besøg til Externstein – forbudt, besøg til alle slags begivenheder i Schriesheim – forbudt. […] det er en kæde af trick, forbud, æreskrænkelse som finder deres slutning i instruktionerne til ariere om at undgå selskab med jøder.

I Mainz-Bischofsheim er brug af fælles sportspladser afsluttet for de som omgås jøder; forretningsfolk fra Nidda, Auerbach og andre steder som forhandler med jøder får opsagt deres kontrakter med bystyret.

Berlin-Steglitz, Hirschberg og andre steder forbyder offentligt ansatte, lærere og modtagere af velfærdsydelser mod at handle hos jøder; Aldeshofen laver disciplinærsager mod administratorer, byrådsmedlemmer og offentligt ansatte som handler hos jøder; Finsterwalde og Langenselbold truer modtagere af velfærdsydelser med at fratage støtten. Coburg forbyder byens embedsmænd, ansatte og arbejdere mod at have socialt samkvem med jøder; Braunschweig laver lister over bønder som har handlet med jøder før og nu, i Alzey er navnene på 4 personer der spillede kort med jøder blevet offentligt fordømt.

 

Kilde: Steve Hochstadt (ed.): Sources of the Holocaust. Palgrave Macmillan. 

 

Tekst 13 | Oversigten over kildetekster | Tekst 15

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk