SS-bladet Das Schwarze Korps om jøder, 24. november 1938

Jøder, hvad nu?

[…] i 1933 og senere var vi åbne og naive. Når den såkaldte offentlige mening i verden tabte selvkontrollen, fordi vores ’barbariske metoder’ forhindrede jøderne i at udnytte vores koner og døtre, så tog vi det seriøst, og forsøgte at forklare jødespørgsmålet til andre fra begyndelsen – hvilken hellig simplicitet! Som om en af disse imprægnerede demokrater overhovedet havde den mindste interesse i det!

Hvad er den oprigtige holdning? Hverken Hr. Roosevelt, eller en engelsk ærkebiskop, eller hvilken som helst anden prominent diplom demokrat ville putte hans kære datter i en smudsig, østeuropæisk jødes seng; kun, når det er et spørgsmål om Tyskland, kender de pludselig ikke noget til noget jødespørgsmål, kun til ’forfølgelsen af uskyldige på grund af deres religion’, som om vi nogensinde har været interesseret i, hvad en jøde tror på eller ikke tror på.

Den rigtige situation og sandheden er, at disse diplom-demokrater kender det jødiske spørgsmål ganske godt, faktisk – behøver man bare at kigge på deres immigrationsregler og deres frygt for jødiske emigranter – og slev udlede praktiske konklusioner fra dem, men de foregiver at være dumme og ignorante, når de tror, de kan ramme Tyskland på denne måde.

Så dette kunne måske stadig overraske os for et par år siden. I dag reagerer vi på deres skrigen, som på en kontinuerlig larm, som ikke kan blive højere. Det er kendt, at det menneskelige øre kun kan høre lyde op til et vist vibrationsniveau. Lyde og støj af stadigt højere frekvenser bliver ikke hørt. Vi er blevet immune overfor enhver øgning af den store skrigen fra verdens jødedommen.

Simple mennesker udleder en uafrystelig visdom fra dette. […]

Der er et synspunkt, som kommer frem ved hvert skridt: hvis vi havde løst det jødiske spørgsmål helt og med de mest brutale metoder tilbage i 1933, ville fordømmelsen ikke have været værre end den har været lige siden, fordi vi løser det jødiske spørgsmål stykvis, med enkeltvise tiltag tiltvunget os af jøderne selv og deres venner. Dette synspunkt er i sig selv korrekt. Men det måtte forblive et retorisk et, fordi vi dengang manglede den militære magt som vi har i dag. Dengang kunne jøderne have været succesfulde i at tilskynde nationerne ind i en hævnkrig i mod os; i dag vil de højest skrigende demokratier være dem der tøver længst.

Fordi det er nødvendigt, fordi vi ikke længere hører verdens skrigen, og slutteligt fordi ingen magt i verden kan stoppe os, skal vi derfor nu tage det jødiske spørgsmål mod dets totale løsning. Programmet er klart.

Det er:

total udryddelse, total separation!

Hvad betyder dette?

Det betyder ikke kun udryddelsen af jøderne fra den tyske nationaløkonomi, en position de bragt dem selv i som følge af deres morderiske angreb og tilskyndelse til krig og mord.

Det betyder meget mere!

Det kan ikke længere forlanges af nogen tysker, at han skal fortsætte med at leve under samme tag som jøder, en race stemplet med mærket af mordere og kriminelle, og dødelige fjender af det tyske folk.

 Jøderne må derfor drives ud af vores lejligheder og beboelsesområder og placeres på en række gader eller boligkomplekser, hvor de vil blive sammen og have så lidt kontakt som muligt med tyskerne. De skal mærkes og de skal fratages retten til at ejendom og jord, eller andele her, fordi det ikke kan forventes af en tysker, at han skal være underlagt magten af en jødisk landejer og opretholde hans[jødens] levevej med arbejdet fra hans [tyskerens] hænder.

Ind i en kriminel eksistens

Men når denne nation af parasitter på alle måder er afhængig af sig selv og isoleret, vil den blive forarmet, fordi den er uvillig og uduelig til at gøre arbejdet selv. Selv hvis jøderne sammenkalder en milliard af deres egne i dag, og selv hvis der stadig er mange hundrede millionærer blandt dem, og selv hvis den individuelle såkaldte ’fattige’ jøde har maskeret og gemt nok, vil de stadig meget hurtigt have brugt deres kapital, når denne vitale arterie er blevet blokeret for disse parasitter.

Og hvis vi tvinger de jøder til at støtte de ’fattige’ racekammerater, som kan vise sig nødvendigt, vil de alligevel alle synke ned i en kriminel eksistens, i overensstemmelse med deres dybeste blod bestemte natur.

Men lad ingen tro at vi vil se roligt til under en sådan udvikling. Det tyske folk har ikke det mindste ønske om at finde sig i hundreder af tusinder af kriminelle på dets territorium, som vil søge at sikre ikke kun deres eksistens gennem kriminalitet, men også tage hævn!

Mindst af alt ønsker vi at se en grobund for bolsjevismen og en paraplyorganisation for de politiske og kriminelle undermennesker, som smuldrer væk fra kanten af vores egen nation, som et resultat af en naturlig elimenering. […]

Kilde: Yitzak Arad et al (eds): Documents on the Holocaust, Selected Sources on the Destruction of the Jews in Germany and Asutria, Poland, and the Soviet Union.  University of Nebraska Press & Yad Vashem. 1999.

Tekst 28 | Oversigten over kildetekster | Tekst 30