Notater af Johannes Blaskowitz
Johannes Blaskowitz var den militære leder af besættelsesmagten i Polen. Han sendte kritiske rapporter til ledelsen om volden i Polen, og blev frataget sin stilling som leder i Polen i maj 1940.
Østlige territoriers kommandør
HK Slot Spala, 6.2.1940
Militær/politisk situation:
I industriområdet Kamienna er der for første gang konstateret eksistensen af en oprørs og sabotageorganisation med brede forgreninger. Lederne af organisationen er medlemmer fra den tidligere polske hær. Det materiale der blev opdaget efter adskillelige arrestationer bliver i øjeblikket undersøgt. Statspolitiet afholder sig fra yderligere anholdelser for ikke at sætte planerne om at eliminere hele organisationen i fare.
I forbindelse med denne sag, er der ved at opstå en fare som påkræver en generel kommentar om vores behandling af den polske befolkning.
Det er misforstået at nedslagte 10.000 jøder og polakker, som det sker i øjeblikket. Sådanne metoder vil ikke udradere hverken polsk nationalisme eller jøderne fra det store flertal af befolkningen. Tværtimod er den måde myrderierne bliver gennemført på ekstremt ødelæggende, komplicerer problemerne og gør dem langt mere farlige end de ville blive, hvis de blev behandlet med en veludtænkt og beslutsom politik. Effekterne er:
Det er svært at forestille sig, at der kan være mere effektivt propaganda materiale i hele verden end det, der bliver afleveret direkte til den fjendtlige propaganda. De fremmede radioudsendelser har indtil nu kun dækket en meget lille del af det, der faktisk er foregået. Vi må se i øjnene, at ramaskrigene fra udlandet er stadigt stigende, hvilket skaber stor politisk skade, i særdeleshed siden grusomhederne fandt sted og ikke kan modbevises.
De voldelige handlinger som bliver gennemført offentligt mod jøder, vækker i religiøse polakker, ikke kun den dybeste væmmelse, men også en stor medlidenhed for den jødiske befolkning, mens polakkernes attitude overfor jøder før var ganske fjendtlig. Meget snart vil vi nå et punkt, hvor vores ærkefjender i de østlige territorier – polakken og jøden med støtte fra den katolske kirke – vil blive forenet i deres had mod deres tyske bødler.
Effekten for værnemagtens rolle behøver næsten ikke nævnes. Den er tvunget til at se på disse forbrydelser uden at kunne gøre noget. Den har tabt en uoprettelig mængde af respekt specielt blandt den polske befolkning.
Den værste skade, som rammer tyskere, som har udviklet sig som et resultat af de nuværende omstændigheder, er dog den vældige brutalisering og det moralske tab som hurtigt spreder sig blandt værdifuldt tysk mandskab som en epidemi.
Hvis højt rangerende SS og politi officerer forlanger og åbent roser voldelige og brutale handlinger, vil det inden længe være de der begår voldelige handlinger, som alene vil være fremherskende. Det er overraskende, hvor hurtigt sådanne personer forener sig med dem af svag karakter for at, som det i øjeblikket sker i Polen, slippe tøjlerne for deres bestiale og patologiske instinkter. Det er stadig muligt at holde dem i skak. De føler tydeligvis, at de bliver givet officiel autorisation, og de derfor har ret til at begå enhver ondskabsfuld handling.
Den eneste måde at værge sig mod denne epidemi er at gøre, de der er skyldige og deres medløbere, ansvarlige overfor de militære myndigheder og domstolene så hurtig som muligt. […]
Kilde: Ernst Klee et al. (eds) (1991): Those Were the Days, The Holocaust Through the Eyes Of the Perpetrators and Bystanders. Hamish Hamilton, London.
