Ordrer fra den tyske hær om retningslinjer for tropperne i de østlige territorier, 10. oktober 1941
Hæren overkommando 6
Hæren H.K. 10 oktober 1941.
Div.Ia-Az. 7
Emne: Retningslinjer for tropperne i de østlige territorier.
Angående retningslinjerne for tropperne mod det bolsjevistiske system, hersker der i mange tilfælde stadig vage forestillinger.
Det mest essentielle mål for krigen mod det jødisk-bolsjevistiske system er den komplette ødelæggelse af deres magtmidler og udryddelsen af den asiatiske indflydelse i det europæiske område.
Hermed opstår der opgaver for tropperne, som går udover det konventionelle ensidige soldaterliv. Soldaten i de østlige territorier er ikke kun en kæmper efter krigen kunst, men også en bærer at den hensynsløse nationale ide og hævneren af alle bestialiteter, som er blevet tildelt Tyskland og racerelaterede folk.
Derfor må soldaten have en fuld forståelse for nødvendigheden af en hård, men retfærdig hævn mod den jødiske subhumanitet. Dette har det yderligere formål at nippe knoppen af oprør bag hæren, som af erfaring altid er blevet planlagt af jøder.
Kampen mod fjenden bagved fronten bliver endnu ikke taget seriøst nok. Forræderiske, onde partisaner og degenererede kvinder bliver stadigt taget som krigsfanger, delvist uniformerede eller civilklædte snigskytter og vagabonder bliver stadig behandlet som almindelige soldater, og sendt til krigsfangelejre. Faktum er, at tilfangetagne russiske officerer hånende forklarer at sovjetiske agenter bevæger sig åbent i gaderne og ofte spiser ved tyske feltkøkkener. En sådan opførsel af tropperne kan kun forklares med fuldstændig tankeløshed. Det er derfor på tide, at lederne fremkalder en forståelse for den øjeblikkelige kamp.
Bespisningen af lokale beboere og krigsfanger, som ikke arbejder for de væbnede styrker, fra feltkøkkener er en ligeledes misforstået humanitær handling, hvilket det også er at give cigaretter og brød væk. Ting som folket efter stort offer mangler derhjemme, ting som af kommandoen er bragt til fronten under store besværligheder, skal ikke gives bort til fjenden af soldaten, selv ikke hvis det stammer fra [krigs]bytte. Det er en vigtig del af vores forsyninger.
Ved tilbagetrækning har sovjetterne ofte sat ild til bygninger. Tropperne har kun en interesse i at slukke disse brænde, i den udstrækning det er nødvendigt at bevare tilstrækkelig med indkvartering for tropperne. Ellers er forsvinden af symboler fra det tidligere bolsjevistiske styre, selv i form af bygninger, en del af udryddelseskrigen. Hverken historiske eller artistiske hensyn spiller en rolle i de østlige territorier. For bevarelsen af råstoffer og produktionsfaciliteter for krigsøkonomien, vil kommandoen bekendtgøre de nødvendige direktiver.
Den komplette afvæbning af befolkningen bag de kæmpende tropper er bydende nødvendig, når de lange sårbare kommunikationslinjer tages i betragtning. Hvor det er muligt, skal erobrede våben og ammunition opmagasineres og bevogtes. Er dette umuligt på grund af kampsituationen, så skal våben og ammunition gøres ubrugeligt. Hvis individuelle partisaner bliver opdaget i at bruge skydevåben bag hæren, skal der tages drastiske forholdsregler i brug. Disse forholdsregler skal udvides til den mandlige befolkning som var i en position der kunne have forhindret eller rapporteret disse angreb. Ligegyldigheden blandt utallige formodede anti-sovjetiske elementer, som stammer fra en vent og se-holdning, må erstattes med en klar beslutning for aktiv kollaboration mod bolsjevismen. Hvis ikke, er der ingen der kan klage over at bliver dømt og behandlet som et medlem af det sovjetiske system. Frygten for de tyske mod foranstaltninger må være stærkere end truslerne fra de omvandrende bolsjevistiske rester.
Langt fra alle politiske fremtidshensyn, må soldaten gennemføre to opgaver:
- Fuldstændig udryddelse af den falske bolsjevistiske doktrin, den sovjetiske stat og den væbnede styrker.
- Den ubarmhjertige udryddelse af udenlandsk forræderi og ondskab og dermed beskyttelsen af tysk militær personnels liv i Rusland.
Det er den eneste måde vi kan fuldføre vores historiske opgave, at befri det tyske folk en gang for alle fra den asiatisk-jødiske fare.
Øverstkommanderende
Underskrevet v. Reichenau
General Felt Marskal.
Kilde: Hochstadt, Steve (ed.): Sources of the Holocaust. Palgrave Macmillan, 2004.
