Rapport om brugen af gaslastbiler i Sovjetunionen, 16.maj 1942
Hær postnummer 32 704 Kiev, 16. maj 1942
B.Nr. 40/42 –
Hemmelig Rigs sag!
Til
SS-Oberst Strumbannführer R A U F F
i Berlin
Prinz-Albrect-Str. 8
Eftersynet på lastbilerne fra gruppe D og C er gennemført. Mens lastbilerne fra den første serie kunne bruges under dårlige vejrforhold, kan lastbilerne fra den anden serie (Saurer) sætte sig fast i regnvejr. Hvis, for eksempel, det blot har regnet i en halv time kan lastbilen ikke bruges, fordi den glider ud. Den kan kun benyttes i fuldstændig tørvejr. Spørgsmålet om man kun kan benytte lastbilen på henrettelsesstedet opstår [derfor]. Først skal lastbilen bringes til stedet, hvilket kun er muligt i godt vejr. Henrettelsesstedet, der i mod, ligger som regel 10-15 kilometer fra alfarvej, og er på grund af lokaliteten alene svær at nå [frem til], i fugtigt eller vådt vejr, er det umuligt. Hvis man kører, eller har kørt, de der skal henrettes til dette sted, opdager de med det samme, hvad der foregår og bliver urolige, hvilket skal undgås, hvis det er muligt. Den eneste metode er at laste dem ved opsamlingsstedet også køre ud.
Jeg har forklædt lastbilerne fra gruppe D, som husvogne ved at installere vinduesskodder, en på hver side af de små lastbiler og to på hver side af de store lastbiler, som man ofte ser på bondehuse på egnen. Lastbilerne blev så velkendte, så ikke kun myndighederne, men også civilbefolkningen som navngav lastbilerne ’dødslastbiler’, så snart et af disse køretøjer dukkede op. Efter min mening, selv camoufleret, kan disse ikke hemmeligholdes permanent.
Saurer lastbilerne, hvilke jeg transporterede fra Simferopol til Taganrog, havde bremseskader på vejen. Ved Sonderkommandoen i Mariupol blev det fastslået at kraverne på de kombinerede olie-luft-tryk bremser flere steder var ødelagte. Gennem overtalelse og bestikkelse af den hjemlige maskinstation, var det muligt at få lavet en form, fra hvilken to nye kraver blev støbt. Da jeg ankom et par dage senere til Stalino og Gorlovka, brokkede chaufførerne af lastbilerne sig over de samme problemer […]
På grund af det ujævne landskab og vejenes ubeskrivelige tilstand, løsnede forseglingerne og naglerne sig efter noget tid. Jeg blev spurgt om lastbilerne skulle transporteres til reparation Berlin i sådanne tilfælde. Transport til Berlin vil blive alt for dyrt og ville kræve for meget brændstof. For at spare disse udgifter, gav jeg ordrer til at lodde de mindre huller, hvis det ikke længere var muligt, om at informere Berlin via radio så hurtigt som muligt, at dette lastbilnummer […] ikke længere var i brug. I tillæg hertil beordrede jeg, at under gasningen, skulle alle mænd holde sig så langt væk som muligt fra lastbilerne, så deres helbred ikke led overlast fra lækkende gasarter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at notere at forskellige kommandoer lader deres mænd aflæsse efter gasning. Overfor lederne af disse S.K’er [Sonderkommandoer] påpegede jeg den enorme psykiske og fysiske skade dette arbejde kan påføre mændene, hvis ikke med det samme, så senere. Mændene beklagede sig over hovedpine, som opstår efter hver aflæsning. Til trods for dette er der en tilbageholdenhed i forhold til at ændre denne praksis, på grund af frygten for at fanger som benyttes til sådant arbejde ville bruge et opportunt øjeblik til at flygte. For at beskytte mændene fra sådanne skader anmoder jeg om, at de nødvendige ordrer bliver givet.
Gasningen bliver uden undtagelser ikke gennemført ordentligt. For at gennemføre gasningen så hurtig som muligt, åbner chaufførerne helt op for speederen. Ved denne metode lider de der skal henrettes kvælningsdøden og bliver ikke, som planlagt, ’lagt til at sove’. Mine instruktioner har vist at gennem korrekt brug af [gas]pedalen, kommer døden hurtigere og fanger falder fredfyldt i søvn. De forvrængede ansigter og ekskrementer, som kunne ses tidligere, kan ikke længere bemærkes.
Min fortsatte rejse til gruppe B finder sted i dag, hvor yderligere rapporter kan nå mig.
[Underskrift] Dr. Becker
SS-Untersturmführer.
Kilde: Hochstadt, Steve (ed.):Sources of the Holocaust. Palgrave Macmillan, 2004.
