Til forsvar for Hitler. Ægyptisk avisartikel fra 27. maj, 2001
Artiklen er skrevet af Mahmoud Muhammad Khadr, en præst fra Al-Azhar Universitetet i Cairo.
[…] jeg ved ikke, hvad der ville være sket med Churchill, de Gaulle og Roosevelt, hvis Hitler havde vundet. Måske forbrydelserne, som de fortjener dødsstraf for, ville have været langt værre end alt det Hitler har gjort.
Men alle Hitlers forbrydelser og krænkelser blev glemt af verden, undtagen en forbrydelse, som blev overdrevet og fuldstændig blæst ud af proportion, takket være verdens zionismens insisteren på at komme brænde på bålet. Grunden til dette var det følelsesmæssige behov for Jacobs sønner til at afpresse Tyskland og tage af dets ressourcer. Det er svært at tro på, at europæerne og amerikanerne, som er berettiget til at tænke, bekræfte eller benægte alt – inklusiv profeterne og selve Gud – ikke kan tage fat på ’det jødiske spørgsmål’, eller mere præcist, den falske Holocaust, hvis antal og omfang, de har overdrevet indtil det nåede en højde som var den nådeløse udryddelse af seks millioner jøder, blot fordi Hitler så dem som en laverestående race uværdig til at leve sammen med den germanske race, som skulle regere verden.
Enhver som banker på den dør møder de mest horrible anklager og kommer for retten i alle de europæiske lande og i USA for antisemitisme, af to grunde:
Den første er zionismens kontrol over vestens tænkning. Denne kontrol bevidner graden af tanke undertrykkelse af zionisternes propaganda apparat i disse nationer. Ingen kan modsætte sig denne undertrykkelse, af frygt for at blive stillet for retten og sendt i fængsel, eller få truet sin levevej og rygte […]
Den anden grund er, uden tvivl, den store frygt for at zionismens løgne, som vil blive eksponeret, hvis emnet blev undersøgt med fakta og der blev draget logiske konklusioner.
Det første mistænkelige faktum er tallet på seks millioner jøder som blev brændt i gaskamrene. Havde de familier, børn, som krævede kompensation, eller så zionismen sig, som deres eneste arving? Hvis vi antager, at hver person i gennemsnit havde fem familiemedlemmer, dette ville bringe antallet af berørte jøder op på 30 millioner. Det er sikkert, at mange jøder slap væk inden skibet sank, at mange af dem derfor, overlevede, til trods for den såkaldte udryddelse og brænding. Det ville betyde, at antallet af jøder i Tyskland var tres millioner, selvom det totale antal tyskere aldrig har været så stort.
Selv hvis vi streger et nul fra de seks millioner og har en tiendedel tilbage af dette tal, ville det stadig virke overdrevet og ville skulle undersøges.
Ingen kan spørge, hvorfor Hitler straffede jøderne. Grunden havde ikke noget at gøre med den slidte optegnelse kendt som antisemitisme. Hvis Hitler var en antisemit, hvorfor blev denne antisemitisme så først nævnt efter krigen var udbrudt? Hitler kunne have udvist – i den periode hvor han opbyggede Tyskland og klargjorde det til krig for at genvinde hvad der var blevet tabt i WWI – denne uønskede race fra Tyskland og sendt den til Sydafrika eller ethvert andet sted i verden. Angreb Hitler jøderne eller fortjente deres forbrydelse en endnu strengere straf? […]
Zionisterne var en femte kolonne i Tyskland, og de forrådte det land som var deres vært for at opnå deres egne mål. Dette måtte afsløres, Hitler opdagede at zionisterne var spioner for de allierede magter. Uundgåeligt blev han rasende og hævnede sig på dem for denne store forråelse.
Både zionisterne og de allierede magter havde en interesse i at holde sagen hemmelig, så folk ikke ville få at vide, at zionisterne blev straffet for at hjælpe de allierede magter, for forråelse, og for at stikke Hitler i ryggen.
Selv Tyskland og regeringen der blev lavet af de allierede magter kunne ikke fortælle sandheden, selvom de kendte den, fordi den var under indflydelse af de allierede magter, og fordi besejrede nationer skal betale. Derfor tog den zionistiske bevægelse kontrol over genstanden [Tyskland] fra Europa og USA og har let lavet love med hvilke de stiller enhver for retten som vil tale om emnet. Selv historikere kan forske i alle emner, på nær dette forbudte.
Vi fordømmer race diskrimination og forfølgelse af enhver person på baggrund af religion, race eller hudfarve, overalt i verden. De som råber om falske forfølgelser som angiveligt fandt sted for over et halvt århundrede siden, må ikke ignorere forfølgelsen af andre, deres fordrivelse fra deres huse og deres land, og konfiskeringen af deres ejendom. De skal ikke begå de forbrydelser, som de påstår blev begået imod dem.
Ligeledes, Tyskland burde betale kompensation til ofrene for miner som blev lagt i den vestlige ørken [i Ægypten], og kompensationer for det land som lå uberørt i et halvt århundrede, før det betaler kompensationer for falske forbrydelser der ikke har nogen beviser udover falske og misvisende krav.
Kilde: Hochstadt, Steve (ed.):Sources of the Holocaust.Palgrave Macmillan, 2004.
