Tekst 13 (1. udg.)/Tekst 55 (2. udg.): Katolske områder under belejring
De følgende tekster er uddrag fra avisartikler og rapporter om urolighederne i Nordirland efter delingen i 1921. Især i 1922 optrappedes den sekteriske vold, især i Belfast, men også i andre nordirske byer. Mordene på McMahon-familien er et af de tragiske højdepunkter i denne voldsomme epoke. Om denne begivenhed kan man læse på bl.a. Wikipedia. Teksterne her er udgivet i 2000 i en ny serie om The Troubles og dets forhistorie.
Kilde: The Troubles. A Cronology of the Northern Ireland Conflict. Belfast, 2000. Se thebelfasthistoryproject.com. Tekstuddragene er oversat til dansk af forlaget.
I Belfast begyndte det nye år, som det gamle var sluttet, som om julen var en myte og fred noget, man ikke blev forundt, med daglige skyderier i hele det katolske kvarter. Drabene fortsatte, og det viste sig, at alder ikke var nogen hindring for de bevæbnede, der påtvang deres regime på de tætliggende rækkehuse. Den 16. februar legede en gruppe små børn i den ene ende af Seaforde Street, da en protestantisk bevæbnet mand sendte et enkelt skud gennem barrikaderne fra Newtownards Road mod børnene. Men skuddet viste sig af være dødbringende, da det ramte femårige John Devlin i maven. Selv om drengen skyndsomt blev bragt til Mater Hospital, døde han kort tid efter. Drengens død fremkaldte vrede i hele Short Strand, selv om den slags skyderier nu er en del af den borgerkrigsplittede by. Samme dag blev ”special”-betjent McAdam, stationeret i Mountpottinger Barracks, skudt og såret.
Massakre på børn
Tre dage før drabet på femårige John Devlin, skete der et andet angreb på katolske børn, der igen legede på gaden. Men denne gang skete angrebet i en hæderkronet katolsk gade i York Road-området. Milewater Street og Jennymount Street lå tæt ved en fabrik i nærheden af Midland Counties jernbanestation, i et overvejende protestantisk område. Men i disse to gader såvel som Shore Street og Weaver Street, der begge tager deres udgangspunkt i Milewater Street, boede der katolske familier, der før pogromen i 1920 havde fundet arbejde i fabrikken, der hævede sig over deres små arbejderboliger.
Det var den 13. februar 1922 i dette lille kvarter omkring Weaver Street, at børn blev nedslagtet blot på grund af deres religion. En bombe blev ubarmhjertigt kastet ind i gruppen med den hensigt at slå alle på gaden ihjel. Handlingens barbari levede op til sin hensigt og to piger, Catherine Kennedy, 14 år, og Mary Johnston, 13 år, døde straks midt i blodbadet, hvor børn som voksne lå døde og sårede. Eliza O’Hanlon, 11 år, døde den følgende dag, mens Mary Owens, 56 år, fra Shore Street og Maggie Smith, 55 år, to af 16 sårede, døde senere, i lighed med endnu et barn, Rose O’Neill, 12 år.
Det var ikke første gang, at området var udsat for bombeangreb, og katolikkerne i disse gader har måttet lide under adskillige skyderier. Den 21. september 1921 blev adskillige børn såret i Milewater Street, og to katolske mænd, George Barry og Thomas McCaffrey, der begge boede i Shore Street, blev begge dræbt ved to forskellige episoder. Under Weaver Street-massakren døde 12 mennesker i Belfast, og samme dag lød en avisoverskrift:
Sort dag i Belfast
12 døde
Over 40 sårede
Bombning og snigskydning
Den resumerede ganske enkelt hverdagslivet i Belfast, for den følgende dag ville endnu flere blive dræbt.
Trods februar måneds samlede antal døde på 47 og op til 100 sårede stod det værste endnu tilbage, eftersom foråret og forsommeren vil koge op til et blodigt klimaks.
[...]
McHahon-familien
Det var en Mordene på brutal nedslagtning, der blev udført af Harrison/Nixon-mordbanden. Endnu engang på grund af agenter i RIC (Det kongelige irske politi), fandt Michael Collins hurtigt ud af de grufulde detaljer, og hvad vigtigere var for ham navnene på dem, der gjorde det. Nedenstående er del af den detaljerede rapport, der blev sendt til Dublin.
Nedskydningen af McMahon-familien var det næste job, som banden udførte. Betjent Furlong informerede (IRA) om, at Sterrit og Gordon ankom til en kommunalarbejders hytte ved Carlisle Circus og tog en forhammer med sig. Med forhammeren blev døren til McMahon-hjemmet slået ind og alle de mandlige tilstedeværende blev ført ind i dagligstuen og stillet op ad væggen. Det lykkedes en dreng på 14 at skjule sig under en Chesterfield, men resten blev skudt én efter én.
Forsøg på endnu en grusomhed
Den brutale nedslagtning af McMahon’erne og den harme, der rejste sig i hele det katolske Irland og udenfor, havde stort set ingen virkning på ”The specials” eller RIC’s mordbander.
Den følgende dag dukkede tre mænd op i et hus i Altar Street inden for synsvidde af Mountpottinger Barracks på Short Strand og gav sig til at skyde alle i huset. Peter Murphy på 61 var den første, der blev skudt, fulgt af Sarah McShane på 15 og så vendte banden deres våben mod en treårige Mary McCabe. Da de løb ud af huset, skød og sårede de Nellie Whelan.
Forbløffende nok overlevede alle deres sår i det, der havde til hensigt at være endnu en nedslagtning.
Morderne var efter sigende specials, men som så mange andre mord i den periode, kunne man ikke skaffe beviser om identitet eller lade retfærdigheden ske fyldest. Inden for en uge efter nedslagtningsforsøget, blev to specials angrebet og skudt af IRA, hvor af den ene, betjent Hale, døde. Ud over at være stationeret i Mountpottinger Road Barracks, var specials fra deling 23 indkvarteret i Sirocco-værkets østlige gård i Mountpottinger. Gården vendte bagsiden ud mod Seaforde Street/Chemichal Street, og specials bruge dette gunstige udgangspunkt til at skyde ned ad de tilstødende gader omkring værket, der, selv om det lå midt i et katolsk område, ikke ansatte katolikker.
Oversigten over kildetekster, 2. udgave
1. udgave: Tekst 12 | Oversigten over kildetekster | Tekst 14
