Tekst 2 (1. udg.)/Tekst 9 (2. udg.): Det irske flag
James Connolly var den irske arbejderbevægelses store leder. Han havde været grundlæggeren af transportarbejderforbundet og stod bag den store transportstrejke i Dublin i 1913. Han skrev hver uge i Workers Republic om emner set ud fra en socialistisk synsvinkel. Teksten er Connollys oplæg om, hvad der skulle ske med Påskeoprøret – igen set i en socialistisk synsvinkel. Teksten blev bragt i Workers Republic den 8. april 1916.
Ledelsen af The Irish Citizen Army (Det irske borgerværn) har efter grundige og alvorlige overvejelser besluttet at hejse Irlands grønne flag over Liberty Hall, som over en irsk fæstning på irske hænder.
Det er en betydningsfuld beslutning i den alvorligste krise, som Irland har oplevet i vor tid. Den vil, er vi sikre på, få hjertet til at banke hos enhver sand irsk mand og kvinde, og få blodet til at bruse gennem årerne hos alle, der elsker fædrelandet.
Det betyder, at under og på trods af ledernes forræderi og svigt, under og på trods af en del af folkets svaghed, korruption og moralske fejhed, under og på trods af alt, er der stadig i Irland et sted, hvor en skare af trofaste kvinder og mænd, der er rede til at hejse, samles omkring og forsvare det flag, som fortidens martyrers lidelser har helliggjort.
Siden denne forfærdelige krig er startet, har vi set alle symboler på Irlands frihed skændet for fjendens skyld. Vi har været vidne til misbrug af alle hellige irske traditioner. For at forføre unge irske mænd til at gøre militærtjeneste for den nation, der nægter deres land enhver form for statsmagt, er vi blevet mødt med appeller til vor frihedskærlighed, til vore religiøse instinkter, til vor sympati for de undertrykte, til vort kendskab til lidelse. Den magt, der i 700 år har ført en bitter og uforsonlig krig mod Irlands frihed, og som stadig erklærer, at Irlands rettigheder for evigt må underordne sig det britiske imperiums interesser, appellerer hyklerisk unge mænd om at lade sig hverve under sit flag og udgyde blod i ”frihedens interesse”.
Den magt, hvis herredømme i Irland har været præget af løssluppenhed i forhold til korruption og udsvævelser i forhold til samfundssind, og som har svælget i fornedrelse og degradering af alt, hvad der er irere helligt, appellerede i religionens navn til os om at kæmpe for sig som kristendommens forsvarer.
Denne magt, der har underkastet sig mere af verdens befolkning end nogen anden magt i verden, og som holder dem slaver uden garantier om fred eller selvstyre – denne magt, der sætter katolikker op mod protestanter, hinduer mod muhamedanere, den gule mand mod den brune, og som fastholder dem i strid med hinanden, mens den selv plyndrer og myrder dem alle – denne magt appellerer til Irland om at sende sine sønner i kamp for de undertrykte under Englands flag. Denne magt, hvis herredømme over Irland har gjort landet til en ørken og vort folks historie til et dokument over et blodbad, appellerer, i sine planer om tilintetgørelse af endnu et folk, til vore mænd om at kæmpe for sig på grund af vor sympati for lidelse og vort had til undertrykkelse.
I generationer var The Shamrock (kløverbladet) forbudt at bruge som Irlands nationalsymbol, men England bruger det i sin nød som et redskab til at opildne tåbelige irere til loyalitet mod England. I århundreder har Irlands grønne flag været fordømt og hadet af de engelske garnisoner i Irland og er det stadig i deres inderste hjerter. Men i Indien, i Egypten, i Flandern, i Gallipoli bruges det grønne flag af vore herskere til at anspore Englands irske soldater til at give deres liv til den magt, der nægter deres land retten til at være en selvstændig nation. Grønne flag vajer over hvervningskontorer i Irland og England for at få stakkels fjolser til at lide en uværdig død i engelsk uniform.
Nationalpressen i Irland, den ufordærvede og uforfærdede sande nationalpresse, har i høj grad været i stand til at vende dette demoraliseringens tidevand og åbnet den irske befolknings øjne og fået den til se sandheden omkring deres lands stilling i denne krig. På trods af fjenden er nationalpressen i Irland er et ægte flag for friheden, der vajer over Irland, men det er godt, at landets grønne flag også skal vaje i Dublin som samlingsmærke for vore styrker og som legemliggørelsen af alle vore håb. Hvor bedre kan dette flag vaje end over den irske arbejderklasses ubesejrede citadel, Liberty Hall, den militante arbejderklasses fæstning i Irland.
Vi ønsker et Irland for irere. Men hvem er irerne? Ikke udsugerne og slumejerne; ikke de udbyttende, profitjagende kapitalister; ikke de slikkede og sleske advokater; ikke de prostituerede bladfolk … fjendens løgnagtige lakajer. De er ikke de irere, som fremtiden afhænger af. Ikke dem, men den irske arbejderklasse, det eneste sikre fundament, som den fri nation kan bygges på.
Arbejderklassens sag er Irlands sag. Irlands sag er arbejderklassens sag. De kan ikke skilles ad. Irland ønsker sin frihed. Arbejderklassen ønsker, at et frit selvstyrende Irland selv bestemmer over sin skæbne, besidder alle materielle ting i og på sin jord. Arbejderklassen ønsker at gøre den frie irske nation til beskytter af det irske folks interesser og vil, for at sikre det, lade al ejendomsret overgå til denne firs irske nation til gengæld for individuelle fordringer med det mål for øje, at individet skal beriges af nationen og ikke ved udplyndring af sine medmennesker.
Når vi står overfor så høje og hellige opgaver for nationen, sømmer det sig så ikke, at vi fra arbejderklassen kæmper for at befri landet for udenlandsk herredømme som en første betingelse for at en fri udvikling af de nationalkræfter, vi som klasse har brug for? Jo, det sømmer sig. Derfor vil Irlands grønne flag højtideligt blive hejst over Liberty Hall søndag den 16. april 1916, som symbol på vor tro på frihed og som tilkendegivelse over for verden på, at Dublins arbejderklasse støtter Irlands sag, og at Irlands sag er kampen for en separat og særskilt nationalitet.
I disse dage med tvivl, fortvivlelse og genoplivet håb udbreder vi vort flag i vinden, vore fædres flag, symbolet på vor nationale udfrielse, det solbeskinnede lys over et genfødt Irland.
Oversigten over kildetekster, 2. udgave
1. udgave: Tekst 1 | Oversigten over kildetekster | Tekst 3
