Tekst 29: IRA om våbenspørgsmålet
Teksten er et eksempel på IRAs svar vedrørende afvæbningsspørgsmålet som siden Påskeaftalen 1998 skulle bringes i orden. Erklæringen var den tredie af sin slags siden 1998 og afvæbningsspørgmålet er stadig ikke blevet løst. Seneste IRA erklæringer af denne type er fra 14.august 2001.
Ledelsen af Oglaigh na hÉireann ønsker at gentage vort tilsagn til løsningen af våbenspørgsmålet og vort standpunkt, at det er et nødvendigt skridt i en reel fredsproces.
Vi er stadig villige til at iværksætte en proces, der totalt og bevisligt tager IRA-våben ud af brug, og at gøre det, så det ikke er til fare for befolkningen, for andres uretmæssigt tilegnelse af dem og for at sikre maksimal tryghed for befolkningen.
Den 6. maj foreskrev vi i en velovervejet erklæring en klar og fornuftigt sammenhæng, hvori det kunne finde sted.
Det kan ikke og vil ikke ske på betingelser, der er dikteret af den britiske regering eller unionisterne. En britisk militær/”militærbureaukratisk” dagsorden vil ikke fungere og bør ikke være en del af en reel fredsproces.
I maj gav vi også en række løfter, som var forudsætninger for en hurtigt og total gennemførelse af Påskeaftalen og andre forpligtelser for de to regeringer.
Den britiske regering var for sin del forpligtet til:
Gennemførelsen af politireformen
- til gradvist at tage alle de nødvendige skridt til at demilitarisere situationen
- til at behandle anliggender vedrørende menneskerettigheder, ligestilling og retfærdighed
- at løse spørgsmål, der er uløste på dette trin af udviklingen af fredsprocessen
Den britiske regering har ikke indfriet disse forpligtelser
IRA genetablerede kontakten med IICD og iværksatte tillidsskabende foranstaltninger, der medførte inspektion af en række af vore våbendepoter af aftalte tredjeparter.
Vi har siden lettet gennemførelsen af yderligere en inspektion af disse våbendepoter. Umiddelbart derefter bekræftede Cyril Ramaphosa og Marrti Ahtisaari, de to aftalte tredjeparter, deres overbevisning om IRA’s tilsagn til fredsprocessen.
Efter denne anden inspektion har Ulster Unionists ledelses forsøg på at stille flere forhåndsbetingelser til politisk fremskridt kun tjent til yderligere at vanskeliggøre dødvandet.
Vi har ikke brudt kontakten med IICD, og vi er giver fortsat vort tilsagn til at forhandle med dem på det fundament, som vi har fastlagt.
Den britiske regerings indfaldsvinkel til demilitarisering og deres vægring mod at tage fat på Påskeaftalens krav om en politireform og andre anliggender er et udtryk for, at de ikke har indfriet deres forpligtelser.
Det politiske ansvar for at fremskynde den nuværende situation ligger tydeligvis hos Tony Blair, der må indfri alle forpligtelser.
IRA har indfriet sine forpligtelser og vil fortsat gøre det.
