Tekst 30 (1. udg.)/Tekst 75 (2. udg.): Overvejelser over det, vi har opnået
Teksten er en artikel fra regeringslederen og lederen af UUP, David Trimble, offentliggjort i Belfast-avisen News Letter, den 16. september 2000. Han gør status over fredsprocessen efter to års arbejde og hans forventninger til fremtiden. Trimble blev i løbet af vinteren og foråret presset hårdt af UUP’s højrefløj og den 1. juli 2001 gik han af som regeringsleder. Siden har UUP haft svært ved at fastholde sin gamle position som Nordirlands store samlende unionistiske parti. Ian Paisley og hans DUP vandt efter Beæfastaftalen i 1998 mere og mere opbakning i den protestantiske del af befolkningen.
Teksten er oversat i uddrag af forlaget.
Husker I 1985? Følelsen af, at Engelsk-Irske Aftale betød, at unionisterne havde mistet al kontrol over deres fremtid. Følelsen af, at vi aldrig ville være i stand til at stoppe ”strømmen”, som Peter Robinson kaldte det – Ingen magt i Stormont, ingen kontrol over Nord/Syd-samarbejdet og ingen garantier for, at unionens fremtid vil afhænge af Nordirlands befolkning. Sammenlign det rationelt med, hvor vi er i dag.
Vi har sikret unionen:
Aftalen har holdt enighedsprincippet i hævd, for første gang nogensinde i folkeretten, ved at give unionister vetoret mod foreningen af denne ø, så længe et flertal af befolkningen i Nordirland ønsker at tilhøre UK. De regeringsstrukturer, som er blevet etableret i henhold til aftalen, har givet magten tilbage til unionisterne og lokalt valgte politikere.
Der kan ikke tages nogen beslutning i Nord/Syd-rådet om samarbejdet hen over grænsen uden unionisternes billigelse. Aftalen har også fået en øst/vestlig samarbejdsdimension gennem British/Irish Council (det britisk/irske råd) og JMC, Joint Ministerial Committee (Fælles ministerkomité). I JMC sidder nordirske ministre til bords med premierministeren, regeringsministre og forskellige ministre fra UK-parlamenter og diskuterer anliggender vedrørende for regeringspolitikken for hele UK.
Nordirske politikere tilsluttes et meget dynamisk og moderne britisk regeringssystem, mens de samtidig har betydningsfulde konstruktioner sammen med vore naboer i den irske republik, hvori samarbejdet kan fungere.
Jeg kan ikke kraftigt nok betone vigtigheden af alt dette for at sikre vor forfatningsmæssige fremtid og for at sikre den bedste regeringsstandard til vort folk. Jeg føler sommetider, at medierne og modstandere af aftalen er for hurtige til at forbigå, hvor væsentlig denne udvikling har været for Nordirland. Der er et større billede derude.
Udfoldelse af britisk statsmagt:
I Stormont er vi for tiden ved at forberede et regeringsprogram, som vil betyde, at de grundlæggende omrids for en samfundspolitik for første gang i vor historie tegnes af Ulsters mænd og kvinder på tværs af de religiøse skel. Vi er ved at bevise, at Nordirland ikke er en fejlslagen politisk helhed. Nordirland fungerer.
I forvaltningen handler vi ud fra den bemyndigelse, som vi får fra dronningen. Når en Sinn Fein- eller DUP-formand for et parlamentsudvalg melder tilbage på lovforslag, er de med i processen, der afsluttes med den kongelige stadfæstelse. Vi betjener britisk statsmagt.
DUPs krumspring med deres ”ministerrotationer” gør Nordirlands befolkning en bjørnetjeneste. DUP er en integreret del af systemet. De fordømmer unionismen i Ulster for at have haft modet til at skabe. Det er beklageligt, at de forsøger at skjule deres vigtige engagement i parlamentet. De burde sidde i forvaltningen med Ulster Unionisterne og gøre deres for deres område.
I november tog vi en meget svær beslutning om at træde ind i styret igen med republikanerne, uden at de i forvejen havde leveret noget resultat. Det var ikke let. Mange medlemmer af UUC har set venner og familie dø for IRA’s hænder. De udviste stort mod ved at gøre sådan. Deres venskabelige indstilling er endnu ikke blevet gengældt, og IRA’s løfter er endnu ikke opfyldt.
Vi bød åbningen af IRA’s våbendepoter velkommen. Med det alene udgør ikke en afvæbning, og vi vil fortsat lægge pres på IRA om at indfri løfterne. Men det skal dog siges, at stridende loyalisters aktiviteter og mord gør det meget svært at opnå, og det vil helt afgjort drive unge republikanere i armene på IRA-udbrydergrupper.
Vi vil ikke opgive kampen om afvæbning. Der skal ske væsentlige fremskridt fra IRA’s side. Og, ja, jeg må gøre det klart, at for Ulster Unionisterne er der et endeligt resultat. Alle, der ikke tror på det, burde undersøge det, der skete i februar i år.
Politiarbejde og afslutning på terrorisme for evigt:
Vi er meget bekymrede over Patten-rapporten og behandlingen af RUC. Chris Patten har ikke holdt fast ved det kommisorium, som han blev tildelt af aftalen. Han har ikke forevist en rapport, som begge sider af samfundet har tillid til. Mens mange af de offentliggjorte henstillinger er kommet fra politimesteren selv, har vi brugt det forgangne år med at forsøge at korrigere mange af de skadelige forslag, der er fremkommet.
Vi har tydeliggjort vor holdning over for regeringen. Det handler ikke blot om navn og skilt, selv om det er uhyre væsentligt, eftersom det afspejler den kendsgerning, at politiet håndhæver britisk lov. Vi beskæftiger os med behovet for at have en effektiv politistyrke, der især kan håndtere truslen om en spirende mafiastat i visse dele af Nordirland, og som kan beskytte aftalens løfte – om et ordentligt samfund i Nordirland.
At vaje unionsflaget
Det glæder mig at se, at ministeren har hædret aftalens bogstav og ånd ved at bestemme, at unionsflaget skal veje fra regeringsbygninger i Nordirland på udpegede mærkedage som i resten af United Kingdom. Den 12. juli er blevet sløjfet, mens vi vil hejse unionsflaget på de samme 17 mærkedage som England, Skotland og Wales. Det er aftalens anerkendelse af vor engelskhed og vor suveræne position i United Kingdom.
Fremtiden
Processen med at afslutte volden og opbygge et stabilt system af overdraget statsstyre i Nordirland har ingen nogensinde troet, ville være nemt. Vi har mange problemer foran os, men vi må se dem i øjnene og håndtere dem.
Aftalens løfte er der stadig. Vi har gjort fremskridt, og grundlaget for stabilitet og fremgang er blevet lagt. Det er derfor, at jeg på dette tidspunkt beder folk om at tænke efter og fortsat støtte Ulster Unionist Party. Kan hænde at vi har vore interne uenigheder, men vort parti er troværdigt og har udholdenhed til at få tingene gjort. Det er meget vigtigt, at unionister i South Antrim tager affære denne uge og viser Ulster unionisterne, at de er stærke og progressive.
Til oversigten over kildetekster, 2. udgave
1. udgave Tekst 29 | Oversigten over kildetekster
