Kildetekster til Irland – historie og samfund i et århundrede, 2. udgave
Her finder du kildetekster til 2. udgave af Irland – historie og samfund i et århundrede. Nogle af dem er gengangere fra 1. udgave, andre er helt nye.
Gå til kildeteksterne til kapitel 1 • kapitel 2 • kapitel 3 • kapitel 4 • kapitel 5 • kapitel 6 • kapitel 7 • kapitel 8 • kapitel 9 • kapitel 10 • kapitel 11 • kapitel 12 • kapitel 13 • kapitel 14 • kapitel 15 • kapitel 16 • kapitel 17 • kapitel 18 • kapitel 19
Tekst 1: Den blodige søndag, den 30. januar 1972 (en øjenvidneberetning)
Tekst 2: Konklusionen fra Widgery-rapporten fra april 1972
Widgery-rapporten udkom allerede den 10. april 1972. Den var meget kortfattet og blev umiddelbart angrebet fra begge sider af konflikten for ikke at gå til bunds i sagen. Teksten er rapportens konklusion.
Tekst 3: Lord Savilles åbningstale, den 3. april 1998 (Saville-rapporten)
Kildeteksten er lord Savilles åbningstale. I 1997 lovede den nyvalgte britiske premierminister Tony Blair, at der skulle nedsættes en ny kommission om Bloody Sunday. Det var efter et langt pres især fra nationalistiske kredse i Nordirland. Saville-rapporten fra juni 2010 kan læses her: http://cain.ulst.ac.uk/events/bsunday/index.html
Tekst 4: Ex-British soldier arrested over 1972 Bloody Sunday Shootings
Artikel fra The Irish Times den 10. november 2015, der fortæller om anholdelsen i 2015 af 'Lance Corporal J', der dræbte tre personer under Bloody Sunday. Den viser, hvor lange spor denne begivenhed stadig trækker mange år efter.
Tekst 5: Drab i 1972 truer freden i Nordirland
I 2014 blev Gerry Adams, leder af Sinn Fein, anholdt i forbindelse med en bortførelse og drab på en kvinde tilbage i 1972. Det gav dønninger i nordirsk politik, hvor Sinn Fein truede med ikke længere at støtte op om den nordirske politistyrke, hvis der blev rejst tiltale mod Adams. Sagen er beskrevet i et telegram fra Ritzaus Bureau den 4. maj 2014 (her gengivet på Ekstra Bladets hjemmeside). Teksten er endnu et eksempel på, at konflikten mellem de to sekteriske grupper fortsætter. Ifølge Belfast-aftalen fra 1998 skulle de to største grupper/partier (DUP og Sinn Fein) i Nordirland deles om magten.
Tekst 6: Bloody Sunday killings 'unjustified and unjustifiable'
Efter offentliggørelsen af Saville-rapporten sagde den daværende britiske premierminister David Cameron endelig undskyld på Storbritanniens vegne for Bloody Sunday. BBC's hjemmeside rapporterede den 15. juni 2010 om Camerons udtalelser og reaktion på rapporten.
Kapitel 2: Det irske spørgsmål
Tekst 7: Irlands befolkningsudvikling. Irlands befolkning 1841-2016
Tekst 8: Contrasting lives, new aspirations (Home Rule 1912)
Kildeteksten indeholder tre dele: En, hvor der introduceres til situationen i Irland i 1912 om Home Rule – set ud fra det britiske synspunkt. Den anden handler om det unionistiske synspunkt og oppositionen mod Home Rule anført af dens leder Edward Carson. Den tredje er en overordnet historisk betragtning af tiden for Home Rule og andre vigtige ting, der skete i 1912. Artiklen er fra 25. april 2012 og kan findes hos The Irish Times.
Kapitel 3: Påskeoprøret og den irsk-engelske krig
Tekst 9: Det irske flag
Tekst 10: Erklæring til borgerne i Dublin
Tekst 11: Poblacht na eirann
Tekst 12: Brev fra Padraic Pearse til hans mor
Tekst 13: Yeats: Easter, 1916
Tekst 14: Hvorfor blev de Valera ikke henrettet? De Valeras brev
Brevet dukkede op i forbindelse med 1916-højtidelighederne og er meget omstridt. I mange år mente man, at det var de Valeras amerikanske statsborgerskab, der hindrede, at han blev henrettet for sin rolle i påskeoprøret. I brevet, der er skrevet under de Valeras præsidenttid, skriver han, at det i stedet skyldes, at han ikke havde underskrevet Uafhængighedserklæringen. Brevet kan læses på learnaboutarchives.ei.
Kapitel 4: Den irske borgerkrig 1922-1924
Tekst 15: Den irske Uafhængighedserklæring
Tekst 16: Brevveksling mellem den britiske premierminister og præsident de Valera
Tekst 17: Delingslovens sammenbrud
Kapitel 5: Den Irske Fristat 1924-1949
Tekst 18: Forfatningsændringer siden 1937
Tekst 19: Fianna Fáils valgplakat 1948
Valgplakat fra 1948 som slår temaet fast. Eamon de Valera er skipperen, der kan styre Irland ud af krisen efter 2. Verdenskrig og handelskrigen mod Storbritannien. (Obs! Plakaten finder du på side 2 i pdf'en/linket). Plakaten kan ses på learnaboutarchives.ei.
Kapitel 6: På vej mod velfærdsstaten 1949-1973
Tekst 20: Den irske familie i 1950'erne: Working in the Civil Service
Teksten er et uddrag af en familiehistorie om Boyle-familien. Den blev samlet i 1999 i South Armagh og bestod af over 250 medlemmer. Historien fortæller om sammenhold og de sociale vilkår. Familiens mange medlemmer har levet på grænsen mellem Nordirland og Irland. Teksten er fortællingens kapitel 2: 'Working in the Civil Service' og fortæller om perioden 1957-1961.
Tekst 21: Republikanere beskyldt for at bombe Nelsonsøjlen i Dublin
Teksten er en artikel fra 1966, bragt i den engelske avis The Guardian, som havde en meget detaljeret beskrivelse af hændelsen i Dublin natten mellem den 8. og 9. marts 1966. Der var klart tale om en demonstration fra kredse i Irland, der ville sabotere den engelske symbolske indflydelse samtidig med at man fejrede 50-året for Påskeoprøret.
Kapitel 7: Fra keltisk tiger til finanskrise 1973-2017
Tekst 22: Præsident McAleeses indsættelsestale, 1997
Tekst 23: OECD om Irlands økonomiske udvikling
Tekst 24: Irlands økonomiske situation 2009-2014
Tabellen er fra Central Statistics Office og viser de væsentlige tal fra Irlands statistiske kontor vedr. statens finanser. Tallene er offentliggjort den 12. oktober 2015, da krisen var ved at vende. Flere tal om Irlands økonomi og beskæftigelse kan ses på http://www.cso.ie.
Tekst 25: Fogh: Irland må selv foreslå en løsning
Teksten er et synspunkt, som den daværende danske regering forfægtede i forbindelse med Irlands problemer i begyndelsen af den økonomiske krise. Samtidig var det et udbredt synspunkt i EU og de fleste lande, især i Nordeuropa, at de kriseramte lande selv måtte klare deres økonomiske problemer. Et synspunkt, der efterhånden som problemerne viste sig i de sydeuropæiske landes økonomier, blev taget op adskillige gange. Teksten er et forkortet Ritzau-telegram gengivet på Berlingskes hjemmeside den 16. juni 2008.
Tekst 26: EU enig om redningspakke til Irland
Teksten handler om et af flere EU-forsøg på at komme Irland til undsætning inden økonomien fuldstændig kollapsede. Irlands politiske situation i 2008-2009 betød en vis stædighed eller tilbageholdenhed om at søge hjælp fra EU. Regeringen afviste længe indblanding udefra. I efteråret 2010 måtte man bøje sig, og EU samt IMF gik ind i sagen. Hjælpepakken blev den første af flere. Teksten er et Ritzau-telegram gengivet på Berlingskes hjemmeside den 28. november 2010.
Tekst 27: Først væltede økonomien og nu falder regeringen (Politiken-artikel, der kun kan søges frem på infomedia.dk)
Teksten er en stemningsrapport fra Irland/Dublin op til valget til The Dail i februar 2011. Den afspejler både stemningen i befolkningen og den enorme frustration blandt de menige irere over det politiske system efter en meget hård krisepolitik. Den viser også tegn på, at der var politiske omvæltninger på vej. Artiklen er skrevet af Lone Theils og blev bragt i Politiken den 25. februar 2011. Find den på infomedia.dk med din skoles login.
Tekst 28: Duksedrengen er ved at miste håbet (Jyllands-Posten-artikel, der kun kan læses i sin helhed på infomedia.dk)
Teksten er en stemningsrapport, der skildrer den afmægtighed, der herskede i Irland efter valget i 2011. Befolkningen blev præsenteret for flere stramninger og nedskæringer i løbet af 2012. I slutningen af maj 2012 skulle Irland som det eneste EU-land stemme om den nye Europagt, som var et samlet forsøg på at stramme op om krisen og de enkelte landes budgetter fremadrettet. Artiklen er skrevet af Heidi Plougsgaard og blev bragt i Jyllands-Posten den 27. maj 2012. Den kan læses i et kort uddrag på jp.dk og i sin helhed på infomedia.dk – brug din skoles login.
Tekst 29: Irlands økonomi stormer frem
Teksten indeholder en beskrivelse af og et skøn over situationen i Irlands økonomi. Generelt havde de mange tiltag (nedskæringer, stramninger og salg af værdier) medført en begyndende optimisme i regeringskontorerne i Dublin allerede i 2013. Meddelelsen i teksten kom for mange som en stor overraskelse efter de magre og hårde år. Samtidig skabte det yderligere optimisme i hele Irland og en vis stolthed over landet, at dets indbyggere havde kæmpet sig igennem krisen. Artikel fra dr.dk, den 19. marts 2015.
Tekst 30: Irish economy to grow at fastest rate in Europe, says EU
Teksten er fra avisen The Irish Times, den 5. november 2015. Væksten fra foråret var fortsat, og artiklen fortæller, at den irske økonomi så ud til at ville vokse endnu hurtigere i det kommende 2016.
Tekst 31: Ireland remains fastest-growing economy in Europe
Teksten behandler faldet i arbejdsløsheden og den stigende vækst i begyndelsen af 2016. Arbejdsløsheden havde ramt befolkningen hårdt, men med den økonomiske vækst håbede man på flere jobs. En af de første optimistiske meddelelser kom i begyndelsen af 2016 fra Central Statistics Office, CSO. I Irland betød det især meget for familierne og de unge. Artiklen er fra den 4. februar 2016 og blev bragt i The Irish Times.
Tekst 32: Irlands katolske kirke skjulte misbrugssager helt indtil 2009
Teksten giver et vist overblik over alle de sager, der har ramt den katolske kirke i Irland . Den går ikke i detaljer med de enkelte sager eller rapporter. Artikel fra Kristeligt Dagblad, den 14. juli 2011.
Tekst 33: Så begynder oprydningen i den katolske kirke i Irland
Teksten behandler specifikt den irske katolske kirkes problemer og sætter dem ind i en større sammenhæng. Teksten er en af mange teamartikler fra Kristeligt Dagblad. Den er fra 17. juni 2010, og I kan bruge den til at søge efter yderligere information om enkeltsagerne.
Tekst 34: Getting Out of the House: Women Returning to Employment, Education and Training
Teksten er en introduktion til en rapport fra ESRI (Economics and Social Institute) om kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i Irland før krisen (september 2002). De irske kvinders adgang og tilknytning til arbejdsmarkedet har været præget af mange traditionelle hensyn: kirkens indflydelse, familiestrukturen og grundlæggende forventninger til kvinders rolle og placering i samfundet. Teksten giver en synsvinkel på dette og peger på yderligere undersøgelse og diskussion.
Tekst 35: Irske kvinders mulighed for abort (findes kun på infomedia.dk)
Teksten præsenterer nogle af de vinkler og problematikker, der knytter sig til det irske abortspørgsmål. Det har været på dagsordenen næsten siden republikkens oprettelse. Mange enkeltsager har været offentliggjort i medier, men endnu flere har vi aldrig hørt om. Spørgsmålet er stadig omstridt, men der er stærke kræfter uden om den katolske kirke og de politiske partier, der har igangsat en kampagne. Om end hele 'bevægelsen' stritter i mange retninger. Teksten er et Ritzau-telegram fra 12. juli 2017, der findes på infomedia.dk (brug din skoles login).
Tekst 36: Skilsmisser i Irland (fra punkt 1 til punkt 3.4)
Teksten er et uddrag af en længere gennemgang fra EU's side e-justice.europa, der behandler hele skilsmisse- og separationsproblematikken i Irland. Emnet har været genstand for mange mindre ændringer siden fristatens oprettelse og især efter 2. Verdenskrig med republikkens grundlæggelse. Mange har dog anset det for at være lappeløsninger på grund af den katolske kirkes indflydelse. Derfor er spørgsmålet først blevet offentligt debatteret inden for de seneste 20 år. Læs punkt 1 til 3.4 og brug resten af teksten, hvis I vil gå i dybden med emnet.
Tekst 37: Modern Ireland: Meet the families
Teksten omhandler fire 'nye' typer af familier i Irland, som er anderledes end den traditionelle irske familietype. Beskrivelserne udkom i et stort temanummer i The Irish Times, den 27. februar 2010, og vakte en større debat. Sikkert mest i Dublin og måske et par andre storbyer. At emnet blev genstand for omtale viser noget om familiestrukturens stærke funktion, men også at andre familieformer eksisterede og var et tegn på de sociale forandringer i det moderne samfund, som Irland også er.
Tekst 38: Katolske Irland stemmer: Må bøsser og lesbiske blive gift?
Teksten præsenterer en helt ny side af det irske samfund: homoseksuelles ret til at blive gift, som var til folkeafstemning i maj 2015. Debatten demonstrerede nogle helt nye brudlinjer i det irske samfund igennem politiske partier, gennem familier og ikke mindst inden for den katolske kirke. Artiklen er fra dr.dk, den 22. maj 2015.
Tekst 39: Irske aviser om det store JA: Det er 'en ny begyndelse'
Opfølgende artikel fra dr.dk dagen efter (den 23. maj 2015) folkeafstemningen om homoseksuelles ret til at blive viet. Det mest spændende var den katolske kirkes reaktion og de irske politikeres positioner efter resultatet. På verdensplan blev det dagens store sensation og førte til flere bevægelser for de samme rettigheder i andre lande.
Tekst 40: Irlands økonomiske udvikling; statens udgifter i forhold til BNP
Tekst 41: Statistik: det irske uddannelsessystem
Tabellerne viser kvantiteten i det irske skolesystem for skoleårene 2014-2015 og 2015-2016, altså hvor mange elever er der på hvert niveau og hver type af uddannelsesinstitution m.m. De stammer fra det irske undervisningsministerium, education.ie.
Tekst 42: Statistik: den irske arbejdsstyrke 2005-2014 (2. kvartal)
Tekst 43: Jobseeker's Benefit and work (om arbejdsløshedsunderstøttelse)
Teksten henviser til de mange krinkelkroge, man som arbejdsløs skal igennem for at få støtte. Ligesom i Danmark er der et utal af bestemmelser, henvisninger og mange forbehold. Den stammer fra den offentlige side citizensinformation.ie.
Tekst 44: Tilbage til spøgelsesbyen
Teksten fortæller om de hårde og bitre konsekvenser, som den irske krise og især den bristede boligboble fik for almindelige mennesker. Mange talte om, at der efter højkonjunkturens enorme boligbyggeri nu kun stod spøgelsesbyer tilbage. Teksten er karakteristisk for mange nyhedsrapporter i årene under krisen. Mange viste også de sørgelige billeder fra byerne og deres desillusionerede indbyggere. Teksten er en artikel fra Berlingske, den 20. juli 2013.
Tekst 45: Housing crisis: Ireland needs five to 10 new Ballymuns as soon as possible
Teksten fortæller om andre konsekvenser af den irske boligkrise end dem, der angives i tekst 44: Mange søgte til Dublin, som Irlands eneste storby, hvor forholdene var forfærdelige, og manglen på boliger var et stort problem. I Irland og især i Dublin havde man ikke bygget større socialt boligbyggeri siden 1960'erne, og netop billige boliger var et af de største problemer under krisen. Teksten er en artikel fra The Irish Times, bragt den 19. august 2015.
Tekst 46: Homelessness: 'I never thought it could happen to me, and so fast'
Teksten fortæller om de mennesker, der blev hårdt ramt af de daglige udfordringer. Det førte til et stigende antal hjemløse, som stadig præger bybilledet, især i Dublin. Teksten er en artikel fra The Irish Times, bragt den 10. november 2015.
Tekst 47: Moving back to Ireland has not felt like coming home
Irland har en lang tradition for emigration, mest kendt er nok de store udvandringsbølger til USA under hungersnøden i 1800-tallet. Boomet under den keltiske tiger fik dog mange udlandsirere til at vende hjem til de mange muligheder, opsvinget førte med sig. Men da krisen satte ind, endte mange af de hjemvendte i arbejdsløshed og uden tag over hovedet. Dernæst handlede det om at føle sig hjemme igen i et land, man havde forladt år forinden. Teksten er et essay/læserbrev af en ung irer, der flyttede tilbage til Irland efter tre år i Canada og handler om den følelsesmæssige del af det at flytte ud og hjem igen på tværs af landegrænser. Teksten er fra The Irish Times og blev bragt den 11. august 2015 (med en opdatering den 24. september 2015).
Tekst 48: Ud- og indvandringer 2005-2015
Tekst 49: Østeuropæisk invasion skaber uro i Irland
Teksten giver eksempler på indvandringen til Irland. En indvandring, der har skabt visse problemer i en ellers meget homogen befolkning. Mange irere, især ældre, ser indvandringen som en trussel mod det irske samfund. Andre ser det som en nødvendighed at importere den arbejdskraft, der er brug for til at tage de job, der er. Teksten er en artikel fra Ugebrevet A4, der blev bragt den 9. januar 2006.
Tekst 50: Immigration issues need more discussion
Teksten diskuterer de positive og negative sider af indvandring i Irland. Den kan mest ses som et debatindlæg i The Irish Times, som også diskuterer emnet i forhold til Irlands egen indvandringshistorie. Indlægget blev bragt den 31. maj 2013.
Tekst 51: Diversity can work well for many different companies
Teksten påpeger de fordele, som krisen og globaliseringen har skabt for Irland. Ikke alene jagten på at tiltrække nye virksomheder, men også en global arbejdskraft. Det er også en del af indvandringsspørgsmålet. Flere virksomheder peger på de mange kvaliteter, som forskellige mennesker bidrager med. Teksten er en artikel fra The Irish Times, bragt den 29. maj 2015.
Tekst 52: Statistik over indvandring til Irland
Tabellen er en oversigt over indvandringen fra udlandet til Irland. Her kan man se nuancer fra de forskellige lande. Tabellen stammer fra Central Statistics Office (CSO).
Kapitel 11: Det politiske system
Tekst 53: How will a government be formed after election upheaval?
Teksten er en analyse af valget 2016, hvor Fianna Fáil fik et stort nederlag. Fine Gael dannede atter regering under Enda Kenny. Diskussionerne gik på, om Fine Gael kunne danne en ny mindretalsregering, eller om Fianna Fáil skulle være med. Det blev en mindretalsregering med Fine Gael, men samtidig indgik Enda Kenny en aftale med Fianna Fáil om, at sidstnævnte ikke ville vælte regeringen i den indeværende valgperiode. Analysen stammer fra The Irish Times, den 27. februar 2016.
Kapitel 12: Dannelsen af Nordirland 1900-1922
Tekst 54: Churchills tale i det britiske underhus 1922
Tekst 55: Katolske områder under belejring i 1920'erne
Kapitel 13: Unionismens storhedstid 1922-1940
Tekst 56: Nødretsloven af 1922; Special Powers Act
Tekst 57: Orangeordenen
Tekst 58: Interview med aktivist fra fattighjælpsstrejken 1932
Tekst 59: Den totalitære stat
Kapitel 14: Fra krig til velfærdsreform 1940-1966
Tekst 60: Ulsters hvide negre: fra borgerrettigheder til opstand
Kapitel 15: Indledningen på The Troubles
Tekst 61: Borgerrettigheder
Tekst 62: Ian Paisley, 1926-2014
Tekst 63: Battle of Bogside
Teksten er et uddrag af Russell Stetlers bog Battle of Bogside fra 1970. Slaget om Bogside eller de første katolske demonstrationer mod diskrimination i Nordirland betegnes som begyndelsen på The Troubles. Baggrunden var utilfredshed i den katolske befolkning over, at der ikke skete reformer af bl.a. bolig- og uddannelsespolitikken. Det førte til katolske marcher, som i sommeren 1969 stødte sammen med de årlige protestantiske Orangemarcher. Mest voldsomt blev det i august 1969 i Derry-kvarteret Bogside. Beskrivelsen ’The Troubles’ er en underdrivelse af, hvad der senere blev til borgerkrig mellem de to befolkningsgrupper. Teksten fortæller, hvad der skete i augustdagene 1969 i Bogside. Befolkningen betragtede det som en sejr over politi og protestanter.
Kapitel 16: The Troubles 1970-1998
Tekst 64: Et vidneudsagn om Widgerykommissionen
Efter Bloody Sunday den 30. januar 1972 nedsatte den britiske regering en undersøgelseskommission, der skulle fastlægge årsagerne til den tragiske hændelse, der kostede 14 katolikker livet. Kommissionen, ledet af Lord Widgery, udgav 10 uger senere en rapport, der placerede ansvaret hos demonstranterne. Rapporten har siden 1972 og frem til 1998 med nedsættelsen af Saville-udvalget været afvist af det katolske mindretal som ufuldstændig og partisk over for den britiske hær. Den følgende tekst er et uddrag fra et øjenvidne og hans kommentar til nedsættelse af en kommissionen.
Tekst 65: Den britiske regerings medieforbud
Tekst 66: Interview med Mary Nelis, 1982
Kapitel 17: Den irsk-engelske aftale 1985
Tekst 67: The Anglo-Irish Agreement, 1985
Teksten i den officielle aftale peger på, at regeringerne i Storbritannien og Irland havde nået en vis enighed. Den anses af mange for at være den største tilnærmelse mellem de to regeringer siden traktaten fra 1920. Hvad denne aftale dog ikke kunne var at skabe fred i Nordirland. Så man skal lægge mærke til enigheder mellem to regeringer, men også hvad der ikke tales om. Det var et skridt på vejen. Aftalen findes på Cain Web Service.
Kapitel 18: Fred i Nordirland 1988-2017
Tekst 68: Belfastaftalen, 1998
Belfastaftalen er den afgørende aftale, som på mange måder har skabt fred i Nordirland. Officelt hedder den The Good Friday Agreement, men også Belfastaftalen eller Påskeaftalen bliver anvendt. Belfastaftalen indeholdt flere ting end aftalen fra 1985. Den inddrog som det væsentligste alle parter i konflikten: katolikkerne og protestanterne. Hermed fik katolikkerne opfyldt kravet om at blive anerkendt som ligeværdige og begrebet 'magtdeling' var kernepunktet. Det betød, at alt, hvad en regering skulle foretage sig, skulle der være enighed om i Stormont-parlamentet. Et andet kernepunkt var, at Befolkningen i henholdsvis Nordirland og Republikken Irland skulle godkende eventuelle forslag om Irlands enhed ved en folkeafstemning. For det tredje stod regeringerne i London og Dublin bag alle faser i processen for fred. Og I sidste ende også USA med præsident Clinton som garant. Teksten findes på CAIN Web Service.
Tekst 69: Principper for fred
Tekst 70: Ungdom i Vestbelfast i 1990'erne
Tekst 71: Ungdom i Sydbelfast i 1990'erne
Tekst 72: John Humes tale ved Nobels Fredsprisfest, 1998
Tekst 73: David Trimbles tale ved Nobels Fredsprisfest, 1998
Tekst 74: IRA om våbenspørgsmålet
Teksten er et eksempel på IRA's svar vedrørende afvæbningsspørgsmålet. Det var aftalt i påskeaftalen, at dette skulle bringes i orden. Erklæringen er fra 14. august 2001 og var den tredje af sin slags siden 1998. Afvæbningsspørgmålet er stadig ikke blevet løst i dag. Der kom løbende sådanne erklæringer fra IRA. Meget korte og med meget få konkrete tilkendegivelser. Teksten findes på CAIN Web Service.
Tekst 75: Overvejelser over det, vi har opnået
Tekst 76: No evidence PSNI ignored sectarian attack – ombudsman
Teksten er et bevis på, hvordan Nordirland på nogen måder stadig er et voldeligt samfund. Der er naturligvis langt fra skyderier og bombninger mod ’de andre’ som under konflikten. Men volden er kun aftaget og er ikke væk. Den er lige så politisk og ideologisk som dengang. Og der begås stadig grov vold mod ’de andre’.
Teksten stammer fra The Irish Times, den 12. november 2015.
Tekst 77: Children of the new Northern Ireland
Teksten består af korte interviews med 10 nordirske unge. De fortæller om deres håb og drømme efter fredsaftalen og om de bedre forhold, de har fået. Men også om den betydning det har, at deres forældre har været en del af konflikten.
Teksten stammer fra The Irish Times, den 9. januar 2016.
Tekst 78: Brexit could see major trade losses
Artiklen fortæller om det første samlede bud fra den irske regering på, hvad konsekvenserne af Brexit kan være for Irland. Baggrunden var en rapport fra ESRI/det økonomiske-sociale forskningsinstitut i Dublin), som malede det fremtidige scenarie i mørke farver. Taioseach Enda Kenny tog det op på en konference for britiske forretningsmænd. Læg mærke til, at teksten er fra november 2015 – over et halvt år før afstemningen i Storbritannien. Der er i høj grad tale om de økonomiske konsekvenser, Brexit kunne medføre. Der var dog enorm stor usikkerhed om, hvad det egentlig ville få af betydning, hvis Storbritannien meldte sig ud af EU.
Teksten stammer fra The Irish Times, den 5. november 2015.
Tekst 79: Brexit: Unification of Ireland ‘could bring in €36.5bn in eight years'
Teksten er om endnu en forudsigelse af, hvad der ville ske, hvis Storbritannien forlod EU. I modsætning til tekst 78, er denne artikel fuld af optimisme. Her er ingen smalle steder for, hvor godt det vil gå Irland. Vel og mærke et et samlet Irland. Artiklen fortællre om en amerikansk undersøgelse, der har fem scenarier, som alle forudsætter irsk enhed.
Teksten stammer fra The Irish Times, den 9. januar 2016 – altså igen nogle månder før selve Brexit-afstemningen fandt sted.
Tekst 80: Brexit får irske republikanere til at tro på fornyet frihedskamp
Teksten er en artikel fra Kristeligt Dagblad og og peger på et andet aspekt af hele debatten om Brexit. Den er fra den 4. januar 2017 – efter afstemningen, men før Storbrittannien bad om forhandlinger om det fremtidige medlemskab. Teksten handler om de irske republikanere, som har en vis tilknytning til Sinn Féin og muligvis IRA og derfor er modstandere af alle kompromisser, f.eks. Belfastaftalen. En sådan holdning kunne måske føre til frihedskamp, som det hedder. Andre har frygtet tilbagevenden til en borgerkrig og The Troubles. I debatten i løbet af 2017 er der dukket begreber op som ’en hård Brexit’ og ’en blød Brexit’. Hvad der menes er tvivlsomt, men at grænsen mellem Nordirland og Republikken Irland har fået fornyet betydning er der ingen tvivl om: Skal der være en gammeldags hård grænsekontrol med vagter, told og politi, eller skal der være en blød grænse med lidt eller ingen kontrol? Og hvad vil det betyde for øens følles udvikling?
Tekst 82: SDLP's Claire Hanna lodges 'respectful protest' over pledge to Queen in Commons
Denne kilde er udtryk for en ændring i nordirsk politik efter valget den 12. december 2019. For første gang er der et ikke-unionistisk, ikke-loyalistisk flertal i Nordirland, der sender repræsentanter til det britiske underhus i Westminster, London. De nyvalgte nationalistiske/katolske repræsentanter skal aflægge en ed til den britiske dronning for at kunne indtage deres plads, få taleret og honorar. Denne gang blev det gjort under protest for at markere afstand og frihed og selvstændighed i forhold til hvem de er valgt af i Nordirland. Er det et problem?
Artiklen er fra The Belfast Telegraph, den 18. december 2019.
Tekst 83: Brexit: A day in the life of an Irish Border crossing
Denne tekst fortæller om en enkelt dag ved grænsen mellem Nordirland og Den Irske republik. Den er det centrale spørgsmål i hele Brexit-diskussionen mellem UK og EU. Teksten handler om de mange problemstillinger, der vil være i forhold til en ny grænse med kontrol, told og papirer. Og så fortæller den om synspunkter og hensyn til de folk, en hård grænse vil berøre.
Teksten er fra The Irish Times, den 6. oktober 2019.
Tekst 84: There was only one story of 2019 in Irish politics. And it wasn't 'Swing-gate'
Teksten beretter om hovedpunkterne i irsk politik i løbet af 2019. Pointen i overskriften er, at der var ét punkt, der havde betydning: Brexit og dens konsekvenser for Irland. Alt andet var underlagt dette emne. 'Swing-gate' refererer til mange irske politikeres Svink-ærinder og uheldige medvirken i sager for at skabe opmærksomhed.
Teksten er fra The Irish Times, den 28. december 2019.
Kapitel 19: Religion og tilhørsforhold i Nordirland
Tekst 81: Fordelingen af trosretninger i Nordirland
