Kilder til Jugoslaviens sammenbrud – Balkan-krigene 1991-2001
Her finder du et antal kildetekster som supplement til bogen Jugoslaviens sammenbrud – Balkankrigene 1991-2001. De fleste tekster stammer fra forskellige hjemmesider og er udvalgt med henblik på at præsentere et varieret udbud af historisk materiale, der giver mulighed for brug af kildekritisk metode. Det har desuden været et ønske at lade nogle af konflikternes mange ofre komme til orde.
Kapitel 1: Jugoslaviens sammenbrud 1991-2001 i hovedtræk
Tekst 1: Det fascistiske Serbiens lange angrebskrig
Især i tiden omkring Kosovo-krigen i 1999 blev det almindeligt at opfatte alle jugoslaviske krige som et resultat af den serbiske præsident Milosevic’ kriminelle projekt om at samle alle serbere i en storserbisk stat. Som eksempel på denne opfattelse, der også kom til udtryk i Den internationale Krigsforbryderdomstols anklageskrift mod Milosevic, er artiklen Da krigen kom hjem til Serbien skrevet af Weekendavisenschefredaktør Anne Knudsen.
Artiklen kan læses på Infomedia (og kræver login – det har de fleste skoler).
Virker det direkte link ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk.
Tekst 2: Dæmoniseringen af serberne
Tekst 4: Balkans spøgelser
Vestens stereotype opfattelse af folk på Balkan som specielt grusomme og optændt af ældgammelt had har blokeret for en forståelse af de virkelige årsager til de blodige begivenheder i 1990’erne. På den måde har Vesten et medansvar for, at situationen i Eksjugoslavien løb løbsk. Det skriver Danny Rødgaard, som i 2001 var journalist og studerende ved Europastudier på Aarhus Universitet.
Teksten er kronikken Balkans spøgelser bragt i Politiken 10. marts 2001. Kronikken kan læses på Infomedia (og kræver login – det har de fleste skoler)
Virker det direkte link ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk.
Kapitel 2: Den historiske baggrund frem til 1945
Tekst 5: Det serbiske riges undergang 1389
Tekst 6: Kosovo-spørgsmålet, set fra serbisk side
Tekst 7: Kosovo-spørgsmålet, set fra albansk side
Lederen af Kosovas Informationskontor i Danmark, Riza Nikqi, skrev en kronik i dagbladet Politiken om albanernes historiske ret til Kosovo under det albanske oprør i Kosovo foråret 1998. Politiken begyndte på dette tidspunkt konsekvent at bruge provinsens albanske navn Kosova (og ikke Kosovo som på serbo-kroatisk) for at demonstrere sin støtte til albanernes krav om Kosovo som en selvstændig stat.
Kronikken med titlen Serbernes vugge – eller gerningssted blev bragt i Politiken 2. april 1998. Den kan læses på Infomedia (og kræver login – det har de fleste skoler).
Virker det direkte link ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk.
Kapitel 3: Det socialistiske Jugoslavien 1945-1991
Tekst 8: Historiebrug og folkedrab i Jugoslavien
Tea Sindbæk er cand.mag. i Østeuropastudier med speciale i det tidligere Jugoslavien. I 2008 tog hun en ph.d-grad ved Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet med en afhandling om Folkedrab som kardinaltema i Jugoslavisk politik og debat, 1945-2002. Året før skrev hun denne artikel til webtidskriftet Historie-Nu.
Tekst 9: Det serbiske memorandum 1986
Tekst 10: Milosevic’ tale på Kosovo Polje 28. juni 1989
Tekst 11: To forskellige fortolkninger af Milosevic’ Kosovo-tale
Tekst 12: Tre opfattelser af begivenhederne i Borovo Selo 1.-3. maj 1991
Kapitel 5: Den bosniske tragedie 1992-1995
Tekst 13: Tre skolebogsopfattelser af krigen i Bosnien
Tekst 14: Skolelæreren fra Biljani
I Kljuc kommune i det nordvestlige Bosnien levede der før krigen ca. 38.000 mennesker, fordelt på cirka lige mange serbere og muslimer. Da krigen sluttede i 1995, var indbyggertallet faldet til 620. 1214 personer var dræbt eller meldt savnet som en direkte følge af krigen. De øvrige var i 1995 enten flygtninge i udlandet eller internt fordrevne andre steder i landet som følge af de etniske udrensninger af først kommunens muslimer og senere serbere.
I dag er mange vendt tilbage, men befolkningen lever primært etnisk opdelt i hver sin halvdel af kommunen, der nu er delt mellem Føderationen (af bosniakker/muslimer og kroater) og Republika Srpska.
Den værste massakre i kommunen ramte landsbyen Biljani i sommeren 1992, over 250 mennesker blev systematisk henrettet af serbisk militær, politi og frivillige ’paramilitære’ bander. Lederen af selve aktionen var serberen Marko Samardzija, der tidligere havde undervist mange af ofrene i historie på den lokale folkeskole.
Kildeteksten er en kronik af Jens-Martin Eriksen med titlen Mordets anatomi.
Den blev bragt i Information 3. februar 2001. Kronikken kan findes på Infomedia (det kræver login, som de fleste skoler har)
Virker det direkte link ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk.
Tekst 15: Interview med Radovan Karadzic
Tekst 16: Massakren i Ahmici 1993
Kapitel 6: De albanske oprør i Kosovo og Makedonien 1998-2001
Tekst 17: To opfattelser af massakren på Jashari-klanen 1998
Tekst 18: Rambouillet-aftalen 1999
Tekst 19: Præsident Clintons budskab til nationen om Kosovo-krigen
Kapitel 7: Krigsforbrydelser og folkedrab
Tekst 21: Statut for Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien
Tekst 23: Er etableringen af ICTY et rigtigt skridt?
Tidligere landsretsdommer Hans Henrik Brydensholt, der i 2004-2006 var en af dommerne i ICTY’s retssag mod den bosniakkiske leder af Srebrenicas militær, Naser Oric, holdt 20. november 2006 et oplæg om krigsforbryderdomstolen i Haag på et møde arrangeret af Institut for Menneskeretigheder, Helsinki-komitéen og Miqësia/Dansk-Albansk Forening. I sit oplæg kom Brydensholt ind på flere kritisable forhold ved den måde, domstolen fungerer på.
Teksten er et referat af Brydensholdt tale på Dansk-Albansk Forenings hjemmeside.
Tekst 24: Uddrag af ICTY’s anklageskrift mod Milosevic for folkemord i Bosnien
Tekst 25: Milosevic’ forsvarstale
Tekst 26: Seseljs trusler mod de uafhængige medier
Tekst 27a: Per Jacobsen
Den danske scene: To forskellige opfattelser
Den danske mediekrig om udviklingen i det tidligere Jugoslavien var især præget af et opgør mellem på den ene side en påstået jugoslavisk eller serbisk ’lobby’ af venstreorienterede Milosevic-støtter og på den anden side folk, som blev beskyldt for at dæmonisere serberne.
Tekst 27b: Jesper Vind Jensen
Som eksempel på den stik modsatte opfattelse findes artiklen Tavshed i Srebrenica af Jesper Vind Jensen, der er cand.mag i tysk og historie og skribent ved Weekendavisen. Artiklen blev bragt i Weekendavisen 2.-8. januar 2004 og kan findes på Infomedia (hvor de fleste skoler har adgang)
Virker det direkte link ikke, kan du selv søge efter teksten på www.infomedia.dk.
Tekst 28: Billedet der narrede verden
Tekst 29: Gift i historiens brønd
Tekst 30: Fikret Alic’ tale på Auschwitz-dagen 27. januar 2004
Tekst 31: En krig på ord
Under Kosovo-krigen blev mediernes rolle i krigen diskuteret af danske journalister og medieforskere i deres eget elektroniske tidsskrift Journalisten. Er af indlæggene, En krig på ord, blev skrevet af journalist Troels Widding 21. april 1999 og kan læses på journalisten.dk.
Kapitel 9: Verdenssamfundets og Danmarks rolle under Balkankrigene
Tekst 32: Operation Bøllebank
I forbindelse med Lars Møllers bogudgivelse om ’Operation Bøllebank’ i 2. april 2001 havde journalist Kim Faber følgende interview med forfatteren.
Interviewet kan læses på Informedia (hvor de fleste skoler har adgang)
Virker det direkte link ikke, kan du selv søge efter artiklen påwww.infomedia.dk.
Tekst 33: Lydstaten Danmark
Freds- og konfliktforsker Jan Øberg, der er direktør for TFF (The Transnational Foundation for Peace and Future Research), har været en konsekvent kritiker af den vestlige verdens politik og ikke mindst Danmarks aktivistiske linje på Balkan.
Tekst 34: Striden om bosnierne
Journalist Lotte Mejlhede skrev 13. januar 1995 artiklen Striden om bosnierne blev afsluttet i Berlingske Tidende efter at den indædte politiske debat om de 17.000 bosniske flygtninge var endt med den såkaldte jugoslaverlov.
Virker det direkte link ikke, kan du selv søge efter teksten på www.infomedia.dk.
