Det serbiske riges undergang 1389
Heltedigtene om slaget på Kosovo Polje 1389 blev sandsynligvis forfattet i 1400-tallet. De blev overleveret mundtligt fra generation til generation, indtil sprogforskeren og folkemindesamleren Vuk Karadzic indsamlede og udgav dem i 1804.
Denne del af digtsamlingen indledes med en kort beretning om den tyrkiske sultan Murats ultimatum til den serbiske fyrst Lazar: Enten møder han tyrkerne i kamp eller også underkaster han sig sultanen som skattepligtig vasal! Derefter får han følgende åbenbaring:
Uddrag af Mark D. Lew: Serbian Epic Poetry, oversat fra serbisk til engelsk af Helen Rootham i 1920. Findes på www.home.earthlink.net/~markdlew/SerbEpic/intex.htm. Egen oversættelse til dansk.
…
Fra Jerusalem, den hellige by,
kommer en grå fugl, en falk, hurtigt flyvende.
I næbbet bærer den en svale.
Men vent og se! Det er ikke en falk,
det er Guds hellige mand Elias:
Og han bærer ikke en svale,
men et brev fra Guds Hellige Moder.
Han bringer brevet til Kosovo
og lader det falde fra Himlen ned på zarens knæ,
og brevet taler selv til monarken:
»Zar Lazar! – du fyrste af ædel byrd,
hvilket kongerige vil du vælge?
Vil du vælge et himmelsk rige i dag?
Eller foretrækker du et jordisk rige?
Hvis du nu vælger det jordiske,
så kan dine riddere spænde sværdene og sadle hestene,
gøre saddelgjordene fast og ride til kamp.
Du vil angribe tyrkerne og knuse deres hær!
Men hvis du foretrækker et himmelsk rige,
så byg en kirke på Kosovo
Lad ikke grundstenene være af marmor,
men af silke og skarlagen.
Og alle dine krigere og deres førere
skal modtage nadveren og dine ordrer,
for din hær vil helt sikkert omkomme
og du vil også dø sammen med din hær«.
Efter at zaren havde læst det hellige brev,
tænkte han sig grundigt om på følgende måde:
»Oh, almægtige Gud, hvad skal jeg vælge?
Skal jeg vælge at få det himmelske rige?
Skal jeg vælge at få det jordiske rige?
Hvis jeg nu vælger det jordiske rige,
så varer det jo ikke længe.
Men Guds rige varer evigt«.
Og zaren vælger det himmelske rige,
og han opfører en kirke på Kosovo,
Han bragte ikke grundsten af marmor,
men har bragte det pureste silke og skarlagen;
Og han indkaldte så patriarken af Serbien
og sammen med ham tolv ærkebisper:
Således gav han sine krigere og deres anførere
det hellige sakramente og ordre til kamp.
Så snart fyrsten havde givet sine ordrer,
strømmede de tyrkiske horder ind på Kosovo-sletten.
Og Jug Bogdan rykker ud med sin hær
Sammen med sine sønner, Jugovic’erne – ni brødre,
hans ni sønner lig ni grå falke med skarpe øjne,
hver af dem har kommandoen over ni tusinde krigere,
og Jug Bogdan har kommandoen over tolv tusinde.
De kæmper og slås mod tyrkerne der,
Og de fælder og dræber syv pasha’er.
Men da de går i kamp for ottende gang,
så falder Jug Bogdan, den gamle ridder,
sammen med sine sønner, de ni Jugovic-brødre,
hans ni sønner lig ni grå falke med skarpe øjne,
og hele deres hær omkommer sammen med dem.
[…]
Så rykker zar Lazar den Berømmelige frem
sammen med en vældig serbisk styrke,
syvoghalvfjerds tusinde krigere.
De jager tyrkerne på flugt over Kosovo,
tyrkerne når ikke at få øje på dem
og kan ikke nå at forhindre en nedslagtning.
Zar Lazar og hans mægtige krigere,
de ville have besejret de vantro,
hvis ikke - må Guds forbandelse ramme forræderen –
Vuk Brankovic forlod sine svigerfar.
Han svigtede ham på Kosovo:
Og tyrkerne besejrede Lazar den Berømmelige,
og zaren faldt på slagmarken,
og sammen med ham blev hele hans hær udslettet
– syvoghalvfjerds tusinde udvalgte krigere.
Alt dette skete på en ærefuld og hellig måde,
For Guds vilje skete på Kosovo.
