• Det bosniske parlament, hvor de tre nationalistiske regeringspartier optrappede den verbale krig i 1991-1992, der resulterede i borgerkrigen efter den internationale anerkendelse af Bosniens uafhængighed 6. april 1992. 
  Parlamentet blev bombet og nedbrændte under krigen, men er nu genopbygget.

Turen fortsætter ned mod floden og over: 

• Vrbanja-broen. På broen ses en mindeplade for de to studenter, der 5. april 1992 blev dræbt af snigskytter under en fredsdemonstration med 100.000 deltagere foran parlamentet. 
  I marts 1993 blev Sarajevos 'Romeo og Julie' – et kærestepar, der var henholdsvis serber og muslim – skudt her ved broen under et forsøg på at komme ud af byen. Det kom der senere en film ud af.

Bag broen t.v. ligger Grbavica-kvarteret, der under krigen var under serbisk kontrol. I begyndelsen af krigen forsøgte serbiske tanks at trænge frem over broen mod præsidentpalæet, men blev stoppet.  Derefter lå frontlinje midt inde i byen langs med Miljacka-floden.

Efter krigen forlod mange tusinde civile serbere Grbavica, der nu er næsten genopbygget. Ved gaden op til bydelen ligger OHR's bygning, hvorfra Bosnien i et vist omfang styres.

Drej til venstre og gå op langs floden til:

• Skenderija, som er Sarajevos butiks- og kulturcenter, der var pressecenter under vinter OL i 1984. Dele af det nedslidte kompleks bærer stadig spor af krigen.

Fra Skenderija går turen over en bro lige frem mod den smukkeste af Sarajevos næsten 200 moskeer: Ali Pasha-moskeen. Den er fra 1560’erne og blev noget beskadiget under krigen, men er nu helt genopbygget.

Videre op ad hovedgaden, opkaldt efter marskal Tito, der var Jugoslaviens præsident 1945-1980.

• For enden af gaden ses Den evige Flamme til minde om den kommunistiske partisanhærs sejr over uden- og indenlandske fascister under 2. Verdenskrig.

Et forsøg på et ændre gadens navn og opkalde den efter den tidligere bosniakkiske præsident Alija Izetbegovic måtte trækkes tilbage efter heftige protester fra byens 'jugo-nostalgiske' indbyggere. Izetbegovic havde som ung mand været medlem af et muslimsk SS-korps, det støttede Hitler-Tyskland.

Drej til venstre op ad Musa Mustafa Besifije-gaden til:

• Markedspladsen, hvor  68 mennesker blev dræbt ved en massakre i 1994 og 37 igen i 1995. På pladsen vises stumper af en af de granater, som serberne angiveligt skulle have affyret. Ifølge nogle FN-folk var der tale om en anbragt bombe. Den sidste massakre var en væsentlig årsag til NATO’s indgreb i krigen i efteråret 1995.

• Via en smal smøge går turen ned mod gågaden Ferhadija, hvor den såkaldte brødkø-massakre fandt sted i 1992. Den og andre drabssteder rundt om  i den gamle by er markeret med nogle nu ret så nedslidte røde asfaltklumper – de såkaldte Sarajevo-roser.

Drej til højre mod:

• Trg Oslobodjenje (Befrielsens torv)  med figuren 'Det multikulturelle menneske bygger verden' af Francesco Pirelli.

• Bag monumentet ligger den serbisk-ortodokse kirkeSaborna Crkva fra 1868 – en af de få kirker i byen, der stadig bruges af de 8-10 % af befolkningen, der identificerer sig som serbere.

Vend tilbage til gågaden for at se:

• Den katolske katedral fra årene efter Østrig-Ungarns besættelse af Bosnien 1878.

• Det jødiske museum fra 1500-tallet ligger lige bag katedralen. Det fortæller om den jødiske menigheds historie. Før 2. Verdenskrig boede der 10.000 jøder i byen, i dag er antallet omkring 700.

Drej så t.h. videre op ad den trafikerede gade til:

• Den gamle serbisk-ortodokse kirke, der har rødder helt tilbage til den tidlige kristendom og er indviet til ærkeenglene Michael og Gabriel. 

Turen går tilbage til gågaden og:

• Gazi-beg Husref-moskeen på gågaden er en del af et imponerende kompleks med medrasa-skole, karavane-kro, bibliotek, butikscenter m.m., som en tyrkisk guvernør fik bygget i 1530’erne.

Fortsæt gennem Bascarsija til den gamle latinerbro.

• Her på hjørnet over for broen stod Gavrilo Princip, da han 29. juni 1914 myrdede den østrig-ungarske tronfølger og dermed var med til at udløse 1. Verdenskrig. Efter krigen blev Princip opfattet som en frihedshelt. Et fodaftryk i messing på en fortorvsflise markerede gerningsstedet. Og i bygningen bagved blev der indrettet et museum om hans bedrift. Flisen blev smidt i floden og museet for den bosnisk-serbiske Princip nedlagt under belejringen 1992-1995. Nu er der indrettet et museum for perioden 1878-1918 under Østrig-Ungarn, der nu opfattes relativt positivt af mange bosniakker.

• Længere oppe ad floden ligger Sarajevos gamle rådhus i såkaldt maurisk stil fra 1890’erne. Det blev efter 2. Verdenskrig anvendt som nationalbibliotek og -arkiv.

I 1992 blev bygningen bombet af de bosniske serbere og brændte helt ned sammen med mange uvurderlige bøger og arkivalier. Genopbygningen, der finansieres af EU-landene, er ikke afsluttet endnu.

• Turen afsluttes på den side af floden, hvor en stejl gade fører op til Alifakovac-gravpladsen med en fantastisk udsigt over byen. De mange gravstene fra 1992-95 er spor fra krigen, der efter muslimsk tradition ikke må fjernes før dommedag.