Landbrugsreformer
Jodreformer var et central programpunkt for Det kommunistiske Parti. I Folkerepublikkens tidlige år var det tanken at bevare individuel ejendomsret til jorden, men at fordele den meget mere ligeligt, end det havde været tilfældet. I en rapport fra 1950 fremlagde præsidenten Liu Shaoqi, hvordan jorden skulle fordeles, sådan at Kina fik mest gavn af den.
Den fundamentale årsag til og det fundamentale mål for landbrugsreformen adskiller sig fra det synspunkt, at landbrugsreformer kun udformes for at lette de fattiges kår. Det kommunistiske Parti har altid kæmpet for de fattige arbejderes interesser; men kommunisternes holdning har altid været forskellig fra filantropernes. Landbrugsreformernes resultater er til fordel for de forarmede landarbejdere og hjælper til dels med at løse bøndernes fattigdomsproblemer. Men det fundamentale mål for landbrugsreformen er ikke blot at hjælpe de fattige bønder; den er også planlagt for at frigøre landbrugets arbejdere fra den feudale godsejerklasses ejendomssystems åg og for at udvikle landbrugsproduktionen for derigennem at bane vejen for det nye Kinas industrialisering. Fattigdomsproblemet blandt bønderne kan kun løses endeligt, hvis landbrugsproduktionen øges væsentligt, hvis industrialisering af det nye Kina kan gennemføres, hvis levestandarden for befolkningen over hele landet kan hæves, og hvis Kina endelig kan begive sig ind på socialismens vej. Den blotte gennemførelse af landbrugsreformer kan kun løse nogle af, og ikke alle, bøndernes fattigdomsproblemer. Den fundamentale årsag til og det fundamentale mål for landbrugsreformen er produktionen. Derfor bør hvert skridt i landbrugsreformen være praktisk bestemt, tage landbrugsproduktionens udvikling i betragtning og være nært knyttet hertil. Netop fordi dette er årsagen og målet, har Centralkomiteen for Kinas kommunistiske Parti besluttet, at storbondeøkonomien skal bevares og beskyttes mod indgreb1 i fremtidige landbrugsreformer. Derfor er eksistensen af en storbondeøkonomi og dens udvikling inden for visse rammer til fordel for udviklingen af folkets økonomi i vort land. Det er således også til fordel for de brede masser i landbefolkningen. De forskellige bestemmelser i forslaget til en landbrugsreformlov vedrørende de rige bønders jord og anden ejendom har til formål at bevare storbondeøkonomien, neutralisere de rige bønder politisk og give bedre beskyttelse til middelbønder og personer, der udlejer små jordlodder, for således at isolere godsejerklassen og forene hele folket i gennemførelsen af landbrugsreformer og i afskaffelsen af det feudale system på en ordnet måde. (…)
Den politik, der er vedtaget af os, om at bevare en storbondeøkonomi, er naturligvis ikke en midlertidig, men en langsigtet politik. Det vil sige, at en storbondeøkonomi vil blive bevaret gennem hele den nydemokratiske periode. Kun når betingelserne er til stede for en omfattende overgang til mekaniseret landbrug, for organisering af kollektivbrug og for socialistisk reform i landområderne, vil behovet for en storbondeøkonomi ophøre, og det vil tage lang tid at nå dertil.
1 Det vil sige, at man ikke tilstræbte en fuldstændig ligetil fordeling af jorden, men fortsat tillod bønder med middelstore og store brug at eje og drive deres jord.
