Li Pengs erklæring
Uddrag af Ministerpræsident Li Pengs erklæring af militær undtagelsestilstand i Beijing fra den 20. maj 1989. Li Peng og med ham de reaktionære kræfter i Kinas ledelse er rasende over, at situationen har udviklet sig til den hidtil største udfordring af regeringen.
Briefingen, der blev afgivet af Beijings kommunale partikomitesekretær, Li Ximing, viser, at hovedstaden befinder sig i en kritisk situation. Anarkiet bliver værre og værre, og lov og disciplin krænkes. Inden maj måned havde en stor indsats ført til en nedkøling af situationen. Men derefter blussede oprøret op igen.
Flere og flere studenter og andre var involveret i demonstrationer, og mange læreanstalter og universiteter lå stille. Der opstod trafikkaos overalt. Parti og statsembedsmænd blev påvirket og den offentlige sikkerhed blev svækket. Alt dette har i alvorlig grad forstyrret roen i lokalbefolkningens produktion, arbejde, studier og hverdagsliv. Visse aktiviteter på dagsordenen for det kinesisk-sovjetiske topmøde, der havde tiltrukket sig verdensomspændende opmærksomhed, måtte aflyses og var til stor skade for Kinas internationale omdømme og prestige.
Nogle af de sultestrejkende studenter på Den Himmelske Freds Plads fortsætter deres faste. Deres helbred svækkes i alvorlig grad og nogle enkelte er i overhængende livsfare. Rent faktisk benytter et antal personer de sultestrejkende som ”gidsler” for at tvinge partiet og statsmagten til at give efter for deres politiske krav. I denne sammenhæng ejer de ikke menneskelighed.
En ende på kaos
Partiet og statsmagten har på den ene side taget alle midler i brug for at behandle og redde de sultestrejkende studenter. Og man er på den anden side indgået i dialog med repræsentanter for de sultestrejkende og har afgivet et seriøst løfte om fortsat at lytte til deres holdninger fremover i håb om, at studenterne omgående ville afslutte deres sultestrejke. Men samtalerne medførte ikke de forventede resultater. Repræsentanter for de sultestrejkende studenter ytrede, at de ikke længere kunne styre situationen på Den Himmelske Freds Plads, der var pakket med en særdeles ophidset folkemængde, der blev ved med at råbe demagogiske slagord. Hvis det ikke lykkes os straks at gøre en ende på kaos og det får lov at fortsætte uhindret, vil det sandsynligvis føre til en situation, som ingen af os ønsker at se.
Situationen i Beijing forværres til stadighed og har allerede påvirket mange andre byer i landet. Mange steder stiger antallet af demonstranter og protesterende. Nogle steder har der været mange episoder, hvor folk brød ind i lokale parti- og statsorganer med følgende vold, ødelæggelse, plyndring, afbrænding og andre undergravende aktiviteter, der er en alvorlig krænkelse af loven. For nylig førte standsning af togstammer på større jernbanelinjer, som den nord-sydgående Beijing-Guangzhou-linje, til afbrydelse af forbindelserne.
Hvis situationen ikke hurtigt vendes og stabiliseres, vil det føre til landsdækkende tumult. Reformeringen af landet og åbningen ud ad til verden og Folkerepublikkens skæbne og fremtid vil være i alvorlig fare.
Studenternes indflydelse
Partiet og regeringen har understreget gang på gang, at studenterne er venligtsindede og ikke ønsker at skabe tumult. Derimod ønsker de patriotiske studenter at fremme demokratiet og overvinde korruptionen, og det er i også i tråd med partiets og regeringens bestræbelser.
De spørgsmål og forslag, som studenterne har rejst, har haft positiv indflydelse på partiets og regeringens arbejde. Men demonstrationer, protester, boykot af undervisning, sultestrejker og andre indsigelsesmetoder har kuldkastet samfundsordenen og gavner ikke løsningen af problemerne. Desuden udvikler situationen sig ikke i tråd med studenternes egne ønsker og går i modsat retning af deres hensigter.
Det står mere og mere klart, at det er ganske få mennesker, der forsøger at skabe tumult for at nå deres politiske mål – imødegåelse af socialistiske system og krænkelse af forfatningen – mål, som de ikke kunne nå gennem demokratiske og lovlige kanaler. De spreder rygter og tilsviner partiet og regeringslederne. De koncentrerer deres angreb på kammerat Deng Xiaoping, der har ydet store bidrag til Kinas åbning til verden og fastholder de fire hovedprincipper.
Deres mål er at vælte folkets regering, der er valgt på den nationale folkekongres, og totalt ophæve folkets demokratiske diktatur. De vækker til optøjer overalt ved at skabe hemmelige forbindelser, danne ulovlige organisationer og tvinge partiet og regeringen til at anerkende dem.
Dermed har de forsøgt at bygge et fundament til etablering af oppositionsgrupper og –partier i Kina. Hvis det lykkes for dem, vil reformer og åbningen ud til verden, demokrati og lovgyldighed og socialistisk modernisering ikke blive til noget, og Kina vil lide et historisk tilbageslag. Et lovende Kina ville miste sit håb og sin fremtid.
Politisk sammensværgelse
I modforanstaltningerne til optøjerne og afsløringen af en lille håndfuld menneskers politiske sammensværgelse er det afgørende for os at skelne mellem de store masser af studenter og denne håndfuld mennesker, der ansporede til optøjerne. Dette sker af kærlighed til de unge studenter. Vor særdeles tolerante og beherskede holdning i håndteringen af studenterurolighederne havde de samme ønsker og formål: Ikke at gøre gode mennesker fortræd, i særdeles ikke de unge studenter.
Imidlertid opfattede den håndfuld bagmænd, der planlagde og ansporede til oprør, partiets og regeringens tolerance som svaghed. I et forsøg på at forværre situationen bryggede de fortsat historier sammen for at forvirre og forgifte masserne. Det har ført til, at situationen i Beijing og andre steder i landet er blevet tilspidset. Under sådanne omstændigheder er vi tvunget til at tage resolutte og afgørende midler i brug for at gøre en ende på tumulten. ... )
Fastholdelse af lederskabet
Kammerater, vort parti er et parti, der er ved magten, og vor regering en folkets regering. Af ansvarlighed mod vores hellige fædreland og hele det kinesiske folk må vi tage strenge og resolutte midler i brug for hurtigt af gøre en ende på tumulten, bevare partiets ledelse så vel som det socialistiske system.
Vi tror på, at vore handlinger vil finde støtte hos alle medlemmer af Kommunistpartiet og ungkommunister, arbejdere, bønder, intellektuelle, demokratiske grupper, folk i forskellige kredse og de brede masser og vil finde opbakning af Folkets Befrielseshær, som forfatningen har betroet det ærefulde hverv at værne landet og folkets fredelige arbejde.
Samtidig håber vi også, at hovedstadens befolkning til fulde vil støtte Folkets Befrielseshær, politi og væbnet politi i deres bestræbelser på at håndhæve roen i hovedstaden.
Kammerater, vi må for at værne om stabilitet og enhed, fortsat fastholde de fire hovedprincipper, fortsætte reformerne og åbningen til verden udenfor, styrke demokratiet og retssystemet, udrydde alle former for korruption og stræbe på at fremme moderniseringen af socialismen.
