Kulturrevolutionens korrekte kurs
Uddrag af officiel erklæring om Kulturrevolutionens korrekte kurs, der på meget radikal vis gør op med fortiden og sætter hårdt ind mod revisionister og konservative. Erklæringen hylder ungdommen og opfordrer den til at tage affære. Teksten er taget fra The Search for Modern China, A Documentary Collection af Pei-kai Chen & Michael Lestz wmed Jonathan Spence, 1999.
En ny fase i den socialistiske revolution
Den store proletariske Kulturrevolution, der udfolder sig nu, er en storslået revolution, der rører ved folkets inderste sjæl. Den er en ny og dybere fase i den socialistiske revolution i Kina.
På KKP’s 8. centralkomites 10. Plenarmøde sagde Mao Zedong: "For at vælte en politisk magt er det altid nødvendigt først og fremmest at lave ideologisk arbejde for at skabe en samfundsopinion. Det er tilfældet for både revolutionære og for kontrarevolutionære klasser.” Praksis har bevist, at Mao Zedongs tese er helt korrekt.
Selv om borgerskabet er blevet væltet, bruger det stadig gammel kultur, gamle ideer, skikke og vaner i udbytningen, til at fordærve masserne, fængsle deres sind og stræbe efter at iscenesætte dets tilbagekomst. Proletariatet må gøre præcis det modsatte: Det må agere direkte på enhver ideologisk udfordring, som borgerskabet frembyder. Vort nuværende mål er at styrte de magthavere, der vælger den kapitalistiske vej, at kritisere reaktionære lærde ”autoriteter”, kritisere borgerskabets ideologi og alle de udbyttende klasser. Vi må reformere kunst og litteratur, reformere alle dele af den overbygning, der ikke harmonerer med vort lands socialistiske fundament. Vort mål med at gøre dette er at stabilisere og udvikle vort socialistiske system.
Hovedstrømmen og krumninger og drejninger
De almene sektorer af arbejdere, bønder, soldater, revolutionære intellektuelle og revolutionære kadrer udgør de væsentligste styrker i den store Kulturrevolution. Store mængder af revolutionære unge, der forhen var ukendte, er blevet tapre og dristige banebrydere. De er livskraftige og intelligente. Ved hjælp af plakater med store skrifttegn og gennem store debatter drøfter de tingene igennem, afslører og kritiserer og iværksætter resolutte angreb på de åbenlyse og skjulte repræsentanter for borgerskabet. I sådan en storslået revolutionær bevægelse er det uundgåeligt, at de udviser skavanker af den ene eller den anden art. Ikke desto mindre har deres generelle revolutionære indstilling været korrekt fra begyndelsen. Det er hovedstrømmen i den store proletariske Kulturrevolution. Det er den fremherskende retning, som denne revolution fortsat rykker frem ad.
Eftersom Kulturrevolutionen er en revolution, støder den uvægerligt på modstand. Denne modstand kommer hovedsagelig fra de magthavere, der har fundet vej til partiet og er slået ind på den kapitalistiske vej. Den kommer også fra det gamle samfunds vaner. For øjeblikket er modstanden temmelig stærk og stædig. Ikke desto mindre er den store proletariske Kulturrevolution en uovervindelig tendens, og der er en mangfoldighed af beviser for, at en sådan modstand hurtigt vil blive knækket, når masserne er blevet vækket til dåd.
Fordi modstanden er temmelig stærk, vil der ske gentagne omslag i denne kamp. Det sker der ingen skade ved. Det hærder proletariatet og andre arbejdende folk, især den yngre generation. Det lærer de af, og det giver dem erfaring og får dem til at indse, at den revolutionære vej slynger sig og ikke forløber glat. […]
Lad masserne uddanne sig selv i bevægelsen
I den store proletariske Kulturrevolution må masserne befri sig selv. Det en den eneste vej og ingen anden metode må benyttes.
Stol på masserne, hav tillid til dem og respektér deres initiativ. Forkast frygten. Vær ikke bange for tumult. Formand Mao har ofte fortalt os, at revolutionen ikke kan være forfinet, blid, moderat, venlig, forekommende, behersket og ædelmodig. Lad masserne uddanne sig selv i denne storslåede revolutionære bevægelse og lad dem lære at skelne mellem rigtigt og forkert og mellem den korrekte og ukorrekte måde at gøre tingene på.
Gør brug vægaviser og massedebatter til at drøfte tingene igennem, så masserne kan præcisere de korrekte holdninger, kritisere de forkerte holdninger og afsløre alle hekse og trolde. Således vil masserne blive i stand til at hæve deres politiske bevidsthed i kampens forløb, forøge deres evner og talenter, skelne rigtigt fra forkert og trække en tydelig grænse mellem os og fjenden.
Hold strengt fast i partiets klasselinje
Det primære spørgsmål i enhver revolutionær bevægelse, inklusive Kulturrevolutionen, er, hvem er vore venner og hvem er vore fjender.
Partiledelsen bør være dygtig til at finde venstrefløjen og udvikle og styrke venstrefløjens rækker. Den bør vise stor tillid til den revolutionære venstrefløj. Det er den eneste metode til grundlæggende at isolere de mest konservative, overvinde de midtsøgende kræfter og forene det store flertal i bevægelsens forløb, så vi til sidst opnår en enighed på mellem mere end 95% af kadrene og mere end 95% af masserne.
Koncentrér alle kræfter om at slå ned på den håndfuld af ultrareaktionære konservative og kontrarevolutionære revisionister og afslør og kritiser deres forbrydelser mod partiet, mod socialismen og mod Mao Zedong. En sådan tankegang vil isolere dem mest muligt.
Hovedmålet for den nuværende bevægelse er magthavere i partiet, som er slået ind på den kapitalistiske vej.
Der bør iagttages den største omhu i at skelne mellem antiparti-, antisocialistiske konservative og dem, der støtter partiet og socialismen, men som har sagt eller gjort noget galt eller har skrevet dårlige artikler eller andre værker.
Der bør iagttages den største omhu i at skelne mellem borgerskabets reaktionære lærde og despoter og ”autoriteter” på den ene side og dem, der har almindelige borgerlige akademiske ideer på den anden. […]
Spørgsmålet om kadrer
Kadrer findes groft set i fire kategorier:
Gode;
Relativt gode;
Dem, der har begået alvorlige fejltagelser, men som ikke er blevet modstandere af partiet eller antisocialistiske konservative;
Det lille antal modstandere af partiet og antisocialistiske konservative.
Generelt består det store flertal af de første to kategorier.
Modstandere af partiet og de antisocialistiske konservative skal afsløres, gendrives, styrtes og totalt miskrediteres, og deres indflydelse skal fjernes. Samtidig bør de have chancen for at blive ny og bedre mennesker.
Uddannelsesreform
En af de vigtigste opgaver for den store proletariske Kulturrevolution er at forvandle det gamle uddannelsessystem og de gamle indlæringsprincipper og –metoder.
Under den store Kulturrevolution må forholdene i vore skoler, der er domineret af borgerlige intellektuelle, totalt forandres.
I alle former for skoler må vi vælge den uddannelsespolitik, som kammerat Mao Zedong har fremsat, hvor proletarisk politik og uddannelse kombineres med produktivt arbejde, så dem, der modtager undervisningen, kan udvikle sig moralsk, intellektuelt og fysisk og blive gode arbejdere med social bevidsthed og kultur.
Undervisningstiden bør nedsættes. Lektionerne bør være færre og bedre. Undervisningsmaterialet skal ændres totalt og i nogle tilfælde skal kompliceret stof i første omgang forenkles. Eleverne bør, selv om deres hovedopgave er at studere, også lære andre ting. Det vil sige, at de ud over deres studier også bør lære industrielt arbejde, landbrug og militæranliggender, og tage del i Kulturrevolutionens kamp for at kritisere borgerskabet, når disse kampe opstår. […]
Grib fat om revolutionen og styrk produktionen
Målet med den store proletariske Kulturrevolution er at revolutionere folks ideologi og som konsekvens heraf opnå større, bedre og mere økonomiske resultater på alle arbejdsområder. Hvis masserne vækkes helt og de rigtige bestræbelser foretages, er det muligt at gennemføre både Kulturrevolutionen og produktionen uden at hæmme hinanden gensidigt, samtidig med at der garanteres høj kvalitet i alt vort arbejde.
Den store proletariske Kulturrevolution er en magtfuld drivkraft i udviklingen af produktionskræfterne i vort land. Alle tanker om at modsætte sig den store Kulturrevolution for at udvikle produktionen er ukorrekt.
