Separatister i Tibet og Xinjiang

Artikel fra det franske nyhedsbureau AFP fra august 1997 om Kinas officielle syn på separatister i Tibet og Xinjiang.

Overordnede kommunistpartiembedsmænd i Tibet og den nordvestlige kinesiske provins, Xinjiang, har langet ud efter nogle af deres kadrer for at være forbeholdne i kampen mod separatisme.

”Kadrer i visse områder og organisationer er ikke særligt engageret i anliggender vedrørende separatisme,” blev medlem af den permanente komite for Tibets Kommunistparti, Zi Cheng, citeret for at sige i lokale pressemeddelelser, som blev modtaget her i mandags.

De ”udviser skødesløshed i deres kamp (mod separatisme), der er faktorer, som kan forårsage ustabilitet,” citerede Tibet Daily ham.

”Vor region er præget af politisk stabilitet, socialt fremskridt, etnisk enhed og sikre grænser. Men det er nøjagtig det, som Dalai Lama og hans separatiskstyrker ikke vil indrømme,” sagde Zi.

Men han opfordrer kadrene til ikke at lade sig narre af ”blind optimisme” og til at ”udvide deres kamp” mod Dalai Lama, Tibets åndelige leder, der har levet i eksil i Indien siden flugten, der fulgte det forfejlede oprør mod det kinesiske herredømme i 1959.

Ledere i den muslimske provins, Xinjiang, har også voldsomt kritiseret kadrer for deres manglende initiativ i håndteringen af separatistgrupper, der er virksomme i regionen.

Kadrer bør ikke ”lade sig dupere af de forskellige måder, som separatismen smykker sig,” sagde vicesekretæren for Kommunistpartiet i Yining til Xinjiang Dagblad.

De burde alle ”være bevidste om separatismens reaktionære natur og om dens skadelige mål og farerne, den udtrykker,” sagde han.

Han opfordrede folk til at se den sande ”absurditet” i kravet om selvstændighed, som var baserede på ”religiøse og sproglige krav”.

Xinjiang er den eneste kinesiske provins med muslimsk flertal og har oplevet gentagne sammenstød mellem etniske han-kinesere og flertallet, Uighur-muslimer, hvoriblandt nogle ønsker en uafhængig stat.

Ni mennesker blev i den autonome region sidste måned henrettet for deres rolle i optøjerne i februar mod det kinesiske herredømme.

Kun tre uger efter optøjerne – i grænsebyen Yining – eksploderede tre bomber i regionshovedstaden, Urumqi, hvor ni blev dræbt og 58 sårede.

Kina har i århundreder hersket i skriftende grad over Xinjiang og genetablerede sit herredømme i 1949 ved at knuse den kortlivede stat, Østturkestan, der blev dannet under den kinesiske borgerkrig.

Siden da har Beijing iværksat en politik, der går ud på at flytte han-kinesere til regionen for at svække de nationalistiske tendenser.

Ikke desto mindre fik håbene om uafhængighed ny gnist med Sovjetunionens fald og dannelsen af muslimske nabostater i Kazakstan, Kirgistan og Tajikistan.

Tekst 43 UDGÅR | Oversigten over kildetekster | Tekst 45