Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Kinas officielle syn på Taiwan

Artikel fra China Daily om Kinas officielle syn på Taiwan, som det blev gengivet under et officielt besøg i Japan i december 2000. Der henvises i artiklen til Taiwans fhv. præsident Lee Teng-huis erklæring fra slutningen af 1990erne om, at forholdet mellem Kina og Taiwan bør udvikle sig som forholdet mellem to stater – et delvist opgør med den 50 år gamle model, hvor både regeringerne i Taipei og Beijing kaldte sig Kinas eneste retmæssige regering.

Li, der er formand for Nationalkomiteen for det Kinesiske Folks Politiske Rådgivende Konference, redegjorde i et interview med det japanske tv (NHK) for Taiwan-spørgsmålet.

På spørgsmålet om, hvorfor den kinesiske regering ikke giver løfte om at frafalde brug af væbnet magt til løsning af Taiwan-spørgsmålet, påpeger Li: ”Ingen kinesisk leder eller nogen generation af kinesisk ledelse har ret til at afskære Taiwan fra  fædrelandet.”

Li, der er på et ni dages goodwill-besøg i Japan, gjorde opmærksom på, at ingen burde undervurdere Kinas beslutsomhed og dygtighed i afgørelsen af spørgsmålet.

I sin kommentar til teorien om ”to selvstændige stater” af Leng Teng-hui, lederen af Taiwan, bemærkede Li, at pointen med teorien er helt at ophæve princippet om ”et samlet Kina”, som er blevet anerkendt af det internationale samfund, med det mål at sløjfe provinsen fra Kinas territorium.

Li beskrev Lee Teng-huis erklæring som totalt forræderi mod den kinesiske nations interesser, som kolossalt skadeligt for den sociale stabilitet og udvikling af Taiwan-provinsen, som skadeligt for det politiske fundament for udvikling af forbindelser over strædet og problematisk for freden og stabiliteten i Asien og verden.

Derfor er den blevet genstand for stærk modstand hos det kinesiske folk og finder ingen støtte fra det internationale samfund, tilføjede Li.

Principperne om en ”fredelig forening” og ”et land, to systemer” er Kinas grundlæggende indfaldsvinkel til løsningen af Taiwan-spørgsmålet, hvilket tager den nuværende virkelighed i provinsen og de taiwanske landsmænds praktiske interesser med i sin beregning, sagde Li til NHK.

Folket på begge sider af Taiwan Strædet er landsmænd og brødre, der stammer fra de samme forfædre, så hvilke uenigheder kan så ikke tilsidesættes, og hvilken fjendskab kan så ikke smeltes sammen under det kinesiske princip? spurgte Li.

”Så længe myndighederne på Taiwan udviser oprigtighed mod folkets vilje, kan vi stå sammen og afholde fredelige forhandlinger, og til sidst nå en løsning så det endelige mål om en fredelige forening vil blive opnået,” var han overbevist om.

Udviklingen af situationen hen over Taiwan Strædet afhænger af, om Taiwans myndigheder vil vågne op i 11. time, sagde Li.

Han bemærkede, at eftersom kinesere altid betragter suverænitet og territorial integritet som vigtigere end deres eget liv, ville ingen kinesisk leder eller nogen generation af kinesisk ledelse give nogen del af kinesisk territorium væk.

”Hvis nogen insisterer på at gå deres egne veje for at fjerne Taiwan fra Kinas landkort uden hensyn til det kinesiske folks ønsker på begge sider af Taiwan Strædet om en fredelig forening, velstand og udvikling, har vi ikke noget andet valg,” advarede Li om.

 

Tekst 44 | Oversigten over kildetekster | Tekst 46

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk