Befolkningspolitik
En række artikler fra kinesiske aviser om Kinas befolkningspolitik og nogle af dens konsekvenser og hvor svært det er at gennemføre en sådan politik i et land, hvor befolkningen er dårligt uddannet.
Salg af uplanlagt barn i familieplanlægningens navn (China Youth Daily, 20. oktober 2000)
Undertegnede modtog en melding fra landsbyboere om, at Zhao Jingwei, der er kommunal folkerepræsentant i byen Fuxiang i Tonghe-distriktet, Heilongjiang, og partisekretær i landsbyen Desheng, for at overholde familieplanlægningskvotaen solgte et 15 dage gammelt barn for 200 yuan til en landsby i kommunen Sanzhan. Yans kone blev derefter vanvittig.
Dette er uhørt. Undertegnede rejste derpå til Fuxiang kommune den 12. oktober. Yan Fengshan, en af landsbyens beboere, og hans naboer fortalte mig, hvad der var foregået.
I foråret 1996 giftede den 40-årige Yan Fengshan sig for anden gang. Hans anden kone, Du Fengyun, kommer fra Huashu kommune. Ifølge landsbyboerne siger Du Fengyun ikke meget og har ikke ”opfundet den dybe tallerken”. Yans tidligere kone og Dus tidligere mand er begge døde af sygdom, og der er kun en lille søn på begge sider af familien. I november samme år fødte Du Fengyun en pige uden at have søgt om tilladelse i tide. Landsbyens partisekretær, Zhao Jingwei, og landsbyens leder af kvindekomiteen, Hao Yafen (Zhaos kones tante) talte med Yan Fengshan mange gange for at få ham til at give pigen væk eller betale en bøde. De truede ham med, at hvis han ikke havde råd til at betale, ville de tage hans ko, hans hus og hans jord. Yan er frygtsom. Han kunne ikke betale bøden, hvorpå han drøftede det med sin kone, Du. Men Du nægtede pure at give pigen væk.
Yan fortæller: ”Om aftenen efter kl. 21 den 23. November kom Zhao Jingwei, Hao Yafen og seks, syv andre meget vrede hjem til os og sagde: ”Giv dit barn væk!” Min kone og jeg var ikke enige. Han (Zhao Jingwei) beordrede sine folk til at tage pigen fra os og sagde: ”Hvis du ikke giver barnet væk, anholder vi jer!”. Han tog også en walkie-talkie frem og råbte: ”Politi, send nogle folk herhen!” ”Så tog de vores barn, der kun var en halv måned gammel. Zhao Jingwei smed 200 yuan på sengen. Min kone råbte og græd på pigen, men blev holdt tilbage. Senere løb hun efter dem på bare fødder i sneen, men indhentede dem ikke.”
Naboen, Li Yanqin, kom på det tidspunkt udenfor med nogle gæster og gik ind til Yan, da hun hørte om begivenhederne. Hun beskrev Du Fengyuns tilstand således: ”Hun lå på sengen, som om hun var død. Hendes barns sengetøj var flået i stykker, og der lå fyld over sengen og gulvet. Du gentog hele tiden: ”Pigen er væk! Banditterne har plyndret her!””
Dagen efter vidste hele landsbyen det, og folk var vrede. De sagde: ”Når pigen har fået lov til at blive født, bør hun have lov til at vokse op hos sin familie! Hvorfor skal hun gives væk? Man skal have familiens samtykke til at give et barn væk. De har ingen næstekærlighed, når de kommer og tager pigen om natten. Zhao Jingwei, du har født to børn. Hao Yafens bror har endog tre børn. Hvorfor giver du ikke dem væk?”
Bagefter fornemmede folk, at Du Fengyun virkelig var blevet vanvittig. ”Hun gik rundt, som hun havde lyst til. Hun gav sig til at synge, når hun havde lyst.” De opdagede, at hun ofte forsvandt hjemmefra i 14 dage ad gangen, og somme tider spiste hun ikke i to eller tre dage. Hun sov i skure på markerne og i høstakke. Landsbyboerne sagde medfølende: ”Hun var lidt tung i det før, men ikke så slemt som nu. Før lavede hun mad og markarbejde. Nu kan hun ikke kende forskel på venstre og højre fod.”
Du Fengyun var til stede under mit interview. Hun havde et gammelt tørklæde på, der trængte til at blive vasket. Hendes hår var uredt. Fyldet i hendes polstrede jakke stak ud hist og her. Der var ingen knapper i jakken, og den blev holdt sammen af et reb. Hun spurgte mig hele tiden: ”Kan du skaffe min pige tilbage?”
Jeg spurgte hende: ”Hvis pigen kommer tilbage, kan du så tage dig af hende?”
”Det kan jeg. Jeg har både arme og ben.” Du var oprevet og kunne ikke fuldende sine sætninger.
Pigen er omkring fire nu. I løbet af de fire år har Yan og hans kone kontaktet myndighederne om sagen, men ingen ved, hvor hun befinder sig. I rapporterne udtaler nogle landsbyboere, at pigen er i byen Sanzhan. Andre mener Huashu kommune. De er sikre på, at pigen aldrig har forladt Tonghe amt.
Med nogen vanskeligheder fandt undertegnede den tidligere vicekommunaldirektør, Wang Zen, der på daværende tidspunkt ledede familieplanlægningsarbejdet. Ifølge de lokale krænkede Wang folk på grund af episoden og mistede sin post. Nu er han kommunal uddannnelseschef.
Wang Zhen er ærlig. Han sagde: ”Sagen gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg glemmer det aldrig.”
”Det burde aldrig være sket!” sagde han. ”Dagen efter pigen var blevet fjernet, modtog jeg en rapport. Jeg lagde mit arbejde fra mig og tog sammen med nogle andre fra kommunekontoret for familieplanlægning til landsbyen, Desheng. Jeg kritiserede den unge sekretær Zhao i Yans hus med ordene: ”Jingwei, du har overtrådt loven i denne sag!”
Wang tog på stedet tre beslutninger. For det første skulle pigen omgående hentes hjem. For det andet skulle Yan have en bøde, hvis vedtægterne foreskrev det. For det tredje skulle episoden rapporteres til hele kommune som advarsel.
Men Wangs beslutning blev ikke ført ud i livet før kommunevalget. Wang sagde: ”Zhao Jingwei udmanøvrerede mig.” Det var den 26. December 1996. Bagefter kunne jeg ikke mere tage mig af sagen. ´”
Ifølge Wang Zhen og andre landsbykadrer udfyldte Desheng ikke sin kvota i 1996 på grund af det. I 1998, da jorden blev omfordelt, blev Yan Fengshans jord inddraget af landsbyen, fordi han overtrådt familieplanlægningsreglerne. Yan gik til myndighederne og fik sin jord tilbage efter nogen forhandling.
Landsbyen Desheng er en lille bjerglandsby i Tonghe amt. Der bor 297 familier. Zhao Jingwei har været partisekretær siden juli 1996 og siden da har landsbyboerne til stadighed anmeldt problemer til højerestående partifolk.
Seksualundervisning modarbejdes (GD-HK Information Daily, 11. december 1999)
Et sundhedsbrigade tog ned til bjergområderne for at formidle viden om familieplanlægning til de fattige bønder, men blev modarbejdet. Landsmandskone, Jia Mei, blev gift som 17-årig og var allerede som 25-årig mor til fem. En dag blev Jia af landsbykadrene indkaldt til at deltage i et kursus i familieplanlægning. Hun var den eneste af de 13 tilstedeværende kvinder i klassen, der tog kondomer med hjem. Lægen sagde til hende: ”Hvis du bruger de her, bliver du ikke gravid igen.” To måneder senere spurgte Jia lægen: ”Hvorfor er jeg blevet gravid igen?” Lægen spurgte: ”Brugte du kondomerne?” Jia svarede: ”Jeg dybtstegte dem og spiste dem. De smagte frygteligt.” Lægen var lamslået og demonstrerede ved at sætte et kondom på hendes finger, hvordan det skulle bruges: ”Sådan skal du få din mand til at sætte det på dér.”
Jia Meis lektion vakte genkendelse blandt læger, der havde fungeret ude på landet. De gik fra familie til familie for at vise bønderne, hvordan de skulle bruge kondomer. Men når de tog af sted igen, var resultatet stadig elendigt. Senere undersøgelser viste, at nogle kvinder havde fortalt deres mænd, at de skulle sætte kondomet på deres finger, når de dyrkede sex.
Et lægehold gav kvinder fra over 10 landsbyer gynækologiske undersøgelser, blandt andet med B-skanner (ultralyd). Før de ankom, havde personalet fra byernes sundhedskontor forberedt kvinderne på, at alle mulige helbredsproblemer ville vise sig på skanningen. Over 20 kvinder dukkede op på klinikken og spurgte en læge der: ”Doktor, hvor skal vi lave den skannings-tingest?” Lægen var forvirret: ”Hvilken skannings-tingest?” Kvinderne var for generte til at udtale ”B” (der betyder ”kusse” på kinesisk) og samtidig uvidende om, hvad en b-skanner var. De vidste bare, at den ville afsløre alle mulige sygdomme. Så de forklarede for lægen med fagter: ”Dernede, du ved, skan den tingest dernede.” Lægen sagde: ”Deroppe, dernede … Hvad taler du om? Kan du ikke bare sige b-skanner?” Hans ord skræmte tre kvinder væk.
Mens lægen var i gang med at undersøge en kvinde ved navn Mu Duo, kom der et hastetilfælde. Lægen bad Mu om at vente lidt, men da han kom tilbage, var hun gået på marked med et koldt, hårdt vaginalspekulum oppe i sig. Markedet lå flere kilometer væk. Mu havde frygtelige smerter i underlivet, og da hun kom tilbage, gik hun direkte til lægen, der ledte efter hende overalt. Lægen tog spekulummet ud og gav hende noget medicin. Da hun kom hjem, fortalte Mu sin mand, at hun ikke ville blive gravid mere.
En ung kvinde, Ya Bing, fik p-piller med hjem. Hendes mand spurgte: ”Hvad skal vi med dem?” Ya sagde: ”Lægen sagde, at de skal spises.” ”Sludder,” sagde hendes mand. ”Hvordan kan det hjælpe i de nedre regioner, når du skal spise dem?” ”Hvordan tror du, de skal bruges?” ”Sæt dem op i underlivet.” Og det gjorde de så. Når de ikke forstår noget, bruger de deres fornuft. Nogle gange er det virkelig umuligt at forstå, hvordan bønder i fjerne bjergegne kan være så uvidende om sundhedsterminologi! Moderne viden om præventionsmidler kom fra Vesten til Kina i 1922 for mere end et halvt århundrede siden. Men almindelige mennesker i fjerne bjergegne, som lever helt traditionelt, er stadig uvidende om det.
Bemærkelsesværdige resultater i familieplanlægningspolitikken i Kina (Folkets Dagblad(oversøisk) 11. juli 2000).
På et Syd/Syd-samarbejdet møde gør formanden for Kina nationale familieplanlægningskomite rede for de bemærkelsesværdige resultater, der er opnået i Kina siden vedtagelsen af familieplanlægningspolitikken, der har væsentlig betydning ikke blot for Kina, men for udviklingen af verdensøkonomien. Den naturlige befolkningstilvækst er faldet med 2,582% i 1970 til 0,877% i 1999. Fødselsraten er faldt fra 3,343% i 1970 til 1,523% i 1999. Takket være denne politik har Kina reduceret sin befolkningstilvækst med 300 mio. på 28 år. Levestandarden er også blevet meget forbedret. Dødeligheden for gravide kvinder og førstegangsfødende er faldet fra 1500/100.000 i begyndelsen af 50’erne til 56,2/100.000 i 1998. I samme periode er spædbørnsdødeligheden faldet fra 20% til 3,31%. Den gennemsnitlige levetid for mænd er steget til 69,36 år og for kvinder til 73,11 år.
Streng og effektiv gennemførsel af befolknings- og familieplanlægningsprogrammer (Folkets Dagblad (indenlands) 25. september 2000).
For 20 år siden udsendte Centralkomiteen for det kinesiske kommunistparti et ”åbent brev”, der ansporede alle partimedlemmer og ungkommunister til at tage føringen i praktiseringen af ”et barn pr. par”-familieplanlægningspolitikken. Nu har Kina opnået en ”lav fødselsrate, lav dødelighed og lav befolkningstilvækst”. Kinas befolkning vil runde 1,6 mia. inden for nogle tiår. Landet vil fortsætte en streng og effektiv praktisering af familieplanlægningen.
Guangdong strammer familieplanlægningspolitikken i landområderne (Folkets Dagblad(indenlands) den 13. januar 2000).
I overensstemmelse med den nylige nationale familieplanlægningskonference i Beijing vil Guangdong stramme sin familieplanlægningspolitik og forbyde andet barn for dem, der allerede har en dreng. Fødselsraten og befolkningstilvæksten i provinsen er som følge deraf faldende. Provinsregeringen har også iværksæt en række forholdsregler til afstraffelse af overtrædere af befolkningsbegrænsningsvedtægterne og opfordrer par til kun at få ét barn.
Vanskeligheder med løsning af familieplanlægningproblemer (Folkets Dagblad(indenlands) den 9. juni 1999).
For at gennemføre familieplanlægningspolitikken og reducere fødselsraten på landet har en række kommuner en regel, der siger, at partiledere i landsbyer vil blive degraderet, hvis der fødes børn ud over den fastlagte fødselskvote. Trods foranstaltninger til at forhindre, at der fødes flere børn end planlagt, lider alle amter i forskellig grad af, at der fødes flere børn end planlagt. Årsagen til problemet er rent faktisk at finde i kommunestyrernes grådighed. Bondefamilier, der får flere børn end tilladt, bliver idømt bøder, og indkasseringen af disse bøder er blevet en god indkomstkilde for kommunelederne. Gentagne anmodninger fra provinsregeringerne og højtstående regeringsembedsmænd om at begrænse fødselsraten på landet resulterer kun i forfalskede rapporter fra kommunelederne, der hævder, at målene er nået. For virkelig at sænke fødselsraten i Kinas landområder bør kommuneembedsmændene lære ikke at benytte disse bøder til at øge indtægterne.
Hvordan kan familieplanlægningskomiteer tjene den slags penge? Et amts fremgangsmåde (Workers’ Daily, 10. juli 1999).
Familieplanlægningskomiteen (FPK) i Cangshan amt i Shandong-provinsen udsender et cirkulære til alle amtets ugifte kvinder over 16 år om at betale 5 eller 10 yuan og underskrive en FPK-undersøgelseskontrakt. Undersøgelsen består af en regelmæssig underlivsundersøgelse, der udføres af den lokale FPK. Alle ugifte kvinder, der ikke henvender sig til FPK på det angivne tidspunkt, vil blive idømt en bøde på 100-2000 yuan. Ikke tilladte graviditeter giver en bøde på 1000-20.000 yuan. Hvis kvindes tages i at få foretaget abort, får hun en bøde på 3000-6000 yuan.
