Lindsey og det onde
Hal Lindsey er af den opfattelse, at det ondes vej ind i verden, i skikkelse af sekulariseringens tendens til menneskelig selvovervurdering, tog et kæmpeskridt fremad i det nittende århundredes bibelkritik.
Uddrag fra Hal Lindsey: Satan Is Alive And Well On Planet Earth, side 42-44.
Fra Universiteterne i Tyskland kom i det nittende århundrede en gruppe, der benævnte sig selv ’Den Højere Kritiske Skole’. Disse liberale bibelske forskere begyndte at stille spørgsmålstegn ved Biblens historicitet. De anvendte subjektivt bestemte litterære analysemetoder (der ikke var baseret på historiens eller arkæologiens solide facts), de dissekerede Mosebøgerne og tildelte forfatterskabet til en lang række forskellige skribenter. Meget af denne kritik var baseret på, at Moses i sine skrifter anvender forskellige betegnelser for Gud. På dette tynde grundlag afviste de historiens vidnesbyrd om, at Moses har forfattet disse skrifter og ignorerede det faktum, at det hele vejen igennem Mosebøgerne klart bevidnes, at de er skrevet af Moses.
Fra Moses til myte
Fra Moses vendte ’Den Højere Kritiske Skole’ sig til et angreb på andre grundlæggende skrifter i GT og NT. Resultatet var, at hele Biblen fremstod som en samlet masse af det jødiske folks uhistoriske myter og folklore. Hver og en af disse bibelske mytologer afviste mere eller mindre kategorisk det overnaturliges mulighed. […]
Denne type undervisning greb om sig, og unge teologer fra resten af Europa og fra USA, der studerede under og var under indflydelse af disse intellektuelle, vendte tilbage til deres seminarer og kirker og begyndte at introducere disse nye lærdomme. Omkring 1925 havde de fleste af de toneangivende seminarer og universiteter i USA antaget disse synspunkter. På de amerikanske colleges og universiteter blev det nu almindeligt at forkaste Biblen som uhistorisk og i øvrigt uegnet hæderlig akademisk overvejelse.
I vore dages universiteter bliver bibelkurser ofte afholdt mænd, der er fordomsfyldte over for en normal historisk tilgang, og sædvanligvis udviser de en fjendtlighed mod anerkendelsen af det mirakuløse. Jeg har endog observeret, at lærerne på nogle af disse ’Biblen som litteratur’-kurser var erklærede agnostikere.
Gennem de sidste 14 år har hundredvis af studerende rapporteret til mig, at deres tro velovervejet og uophørligt blev angrebet og diskrediteret, når de fulgte sådanne kurser i universitets religion eller filosofi. Nogle fik faktisk dårlige karakterer i deres opgavebesvarelser, der i øvrigt var gode, simpelthen fordi de gav udtryk for en kristen holdning, der var centreret i troen på Biblens bogstavelige sandhed.
Hvad der tog sin begyndelse i Tysklands ’Den Højere Kritiske Skole’ har nu ført til en næsten universel afvisning af Biblen som et historisk troværdigt dokument på alle colleges og universiteter i dag.
Ironien i alt dette er følgende: Biblen blev diskrediteret og afvist pga. af en almen afvisning af det overnaturlige. Imidlertid opstod en ny tendens i begyndelsen af 1960’erne, som var troen på ESP (Extrasensorisk perception/min tilføjelse) og andre overnaturlige fænomener. Ulykkeligvis er Biblen ikke blevet omfattet af denne accept af det overnaturlige.
[…]
Jeg tror ikke på, at denne tendens i historien er sket pga. en tilfældighed. Satan ønsker ikke en verden, der afviser det overnaturlige; han ønsker en verden, der er ’religiøs’ og accepterer det overnaturlige, fordi det sætter scenen, så han kan blive tilbedt i skikkelse af en kommende verdensleder bedre kendt som Antikrist. Det første skridt var at miskreditere Biblen, så Satans sande natur og planlægning ikke kunne afsløres. Satan ønsker en religiøs verden, men vel at mærke en, der afviser Guds tilbud om et personligt forhold til Ham gennem Jesus Kristus.
