Angreb på erstatningsteologien
Malcolm Hedding er sydafrikaner og præst. Han kom i 1986 til Jerusalem, hvor han virkede som præst ved ICEJ. Siden år 2000 har han været leder af ICEJ.
Malcolm Hedding har som en af lederskikkelserne inden for den politiske kristne zionisme ihærdigt arbejdet for, at jøder fra diasporaen skal foretage aliyah. Derudover har han gennem ICEJ understøttet jødiske bosættere i Israel, så de lettere har kunnet tilpasse sig deres nye virkelighed i Israel.
Hedding understøtter Israel i alle forhold: ingen tilbagelevering af de besatte områder, Israel har ret til at gennemføre etniske udrensninger, moskeerne skal fjernes fra Tempelbjerget, så det genindsatte jødiske folk kan bygge deres tempel der, adoption af bosættelser, penge til bosættere og penge til diasporajøder, der vil foretage aliyah.
I folderen Christian Zionism, som ICEJ udsendte som et oplæg til den tredje zionistkongres i 1996, kom Hedding under overskriften En falsk genfortolkning med et angreb på den såkaldte erstatningsteologi. Teksten er et uddrag fra denne artikel.
Den kristne zionisme ønsker at påpege omtolkningen af Paulus lære i Romerbrevets kapitel 9, 10 og 11. Tilsidesættelsen af disse afgørende passager har ført til erstatningsteologiens ubibelske lære. Denne tolkning fjerner fra den jødiske nation en-
hver national fremtid og understreger, at kirken har erstattet Israel og har arvet alle de velsignelser lovet til Israel. Forbandelserne hører meget bekvemt fortsat Israel til. I Romerbrevets kapitel 11.17-28 afviser Paulus denne fejl og siger faktisk det diametralt modsatte.
Ulykkeligvis har kirken, fordi den er mere optaget af at pleje sine egne interesser, historisk set afvist disse klare advarsler og resultatet har været arrogance, stolthed og antisemitisme. Der er i historiens forløb en klar forbindelse mellem antisemitismen og kirken, og erstatningsteologien har ydet sit meget væsentlige bidrag hertil.
Den rolle som erstatningsteologien har spillet i at undergrave en af Guds største gerninger i vor tid er betydelig. Israel er vendt hjem i forventningen om den messianske tidsalders fødsel – i forventningen om messias herredømme. Skriften taler overalt om denne snart kommende tid og altid i den kontekst, at Israels hjemvenden til deres forfædres land skal gå forud (Joels Bog 4.18-21).
Det faktum at kirkens brede segment af erstatningsteologien er blevet narret til ikke at spille en rolle i denne fantastiske proces er bedrøveligt, for nu at sige det mildt, især i lyset af det faktum, at Skriften også advarer om en stor konflikt i forbindelse med Zions hjemvenden og Messias’ komme. Voldsomme »fødselssmerter« vil ryste Mellemøsten, når mørkets kræfter forsøger at hindre retfærdighedens tidsalders komme. På grund af dette har Gud brug for hver eneste hånd for at modstå stormen (Esajas Bog 62.6-7). Men det sørgelige er, at alt for mange hænder er uvirksomme, fordi de kristne ikke forstår betydningen af disse begivenheder.
[…]
En af de faktorer, der har bidraget til erstatningsteologiens fødsel, er historisk. Denne lære blev skabt på et tidspunkt, da Israel som en nation var fordrevet til diasporaens eksil. Kanaans land lå goldt og ufrugtbart hen, og byerne, især Jerusalem, var reduceret til udposter i ørkenen. Ødelæggelsen var fuldstændig, og det var udenfor menneskelig fatteevne, at landet nogensinde kunne blive genopbygget i fordums berømmelse og vælde.
Situationens umulighed førte til en falsk omtolkning af Guds ord. Og kristendommen har siden betalt prisen. For Gud afslørede kirkens vantro i 1948 med staten Israels genoprettelse og udstillede på den måde erstatningsteologiens tragiske og onde frugt. Kristen zionisme er determineret i sin beslutning om at forkynde NTS sandhed, nemlig at Gud ikke er færdig med Israel, og landet faktisk vil være en »hjørnesten« i Guds plan for verden.
Endelig anerkender den kristne zionisme med sorg og anger den rolle som mange kristne har spillet i forfølgelsen af det jødiske folk. Dette er så meget mere anfægtende som alt vi elsker og glæder os over stammer fra dem (Romerbrevet 9.1-5). I lyset af denne rædselsfulde realitet prøver de kristne zionister at være en velsignelse og en kilde til trøst for Zion (Esajas Bog 40.1-2).
