Malcolm Hedding om Palæstinapagtens betydning
Malcolm Hedding er sydafrikaner og præst. Han kom i 1986 til Jerusalem, hvor han virkede som præst ved ICEJ. Siden år 2000 har han været leder af ICEJ.
Malcolm Hedding har som en af lederskikkelserne inden for den politiske kristne zionisme ihærdigt arbejdet for, at jøder fra diasporaen skal foretage aliyah. Derudover har han gennem ICEJ understøttet jødiske bosættere i Israel, så de lettere har kunnet tilpasse sig deres nye virkelighed i Israel.
Hedding understøtter Israel i alle forhold: ingen tilbagelevering af de besatte områder, Israel har ret til at gennemføre etniske udrensninger, moskeerne skal fjernes fra Tempelbjerget, så det genindsatte jødiske folk kan bygge deres tempel der, adoption af bosættelser, penge til bosættere og penge til diasporajøder, der vil foretage aliyah.
Teksten er uddrag af Malcolm Hedding: Understanding Israel, 2002, side 40-42.
Kort og godt, ulydighed ville ikke medføre tab af ejerskab, men tab af bosted. Palæstinapagten er således betydningsfuld, fordi den bekræfter Israels evige ejendomsret til landet, selv om folket pga. ulydighed eller uretfærdighed ikke opholder sig der.
Særligt interessant er det faktum, at Gud understreger, at Han vil genindsætte folket i landet, som dine fædre fik i eje (5. Mosebog 5.5). Det er en klar og umisforståelig henvisning til Kanaans Land. Efter således at have identificeret landet, fortsætter Gud og siger og det skal du tage i besiddelse (5. Mosebog 5.5).
Det betyder helt klart, at hvis Gud genindsætter folket i landet, så vil de generobre det, besidde det, og intet vil kunne fjerne dem derfra, for det tilhører Israel. Ezekiel siger, idet han gør rede for Israels eksil, også således i Ezekiels Bog 37.21-25.
[…]
Historien bekræfter dette, idet Israel er blevet dømt og sendt i eksil to gange. I 586 fvt. blev folket sendt i eksil i Babylon, men det var kun for at vende tilbage ca. 70 år senere under ledelse af Ezra og Nehemias.
I 70 evt. blev folket endnu en gang domfældt og sendt i udlændighed i hele verden – faktisk til alle fire verdenshjørner. Men folket blev igen genindsat i 1948, så de kunne tage deres plads blandt verdens øvrige nationer. Faktisk profeterer Esajas netop en sådan tofoldig udspredelse og genindsættelse og antyder, at Israels sidste eksil også skal være det sidste.
[…]
På en måde er Mellemøstkonflikten således allerede løst, i al fald hvad Gud angår. Israel vil eje landet, og så er den ikke længere. Det er Palæstinapagtens glasklare budskab. PLO og selv Rusland er forudbestemt til fortabelse og ødelæggelse, for der en Gud i himlen, der som ikke kan lyve, og som holder sit ord eller sin pagt.
