The Blackstone Memorial
The Blackstone Memorial blev udarbejdet af evangelisten William E. Blackstone (1841-1935), der i 1887 havde grundlagt AMFI (American Messianic Fellowship International) i Chicago. Blackstone udgav i 1878 den meget populære bog Jesus Is Coming, der er gennemsyret af den dispensationelle premillenarismes kristne zionisme, som han tidligt var blevet tiltrukket af. Bogen udkom i oplag efter oplag og er en klassiker inden for den dispensationelle premillenarisme. Blackstone arbejdede gennem AMFI aktivt for, at man i Amerika, Europa og alle andre steder skulle give det jødiske folk Palæstina, som de efter hans opfattelse havde et retskrav på.
November 1890 indkaldte Blackstone til en konference under titlen The Past, Present And Future Of Israel between Jews and Christians, hvilken i 1891 udmøntede sig i The Blackstone Petition, som han 5. marts 1891 præsenterede for Præsident Benjamin Harrison. Heri foreslog Blackstone, at præsidenten skulle tage initiativ til indkaldelsen af en international konference med det mål at få genindsat Guds gamle pagtsfolk i Israel og overhovedet forsøge at beskytte det jødiske folk, der på denne tid led under voldsomme pogromer i især Østeuropa. The Blackstone Petition går i dag under navnet The Blackstone Memorial. Encyclopedia Judaica betragter Blackstone som en af de tidligste og mest betydningsfulde kristne zionister.
Teksten er taget på adressen: www.amfi.org/blackmem.htm.
Præsenteret for De forenede Staters præsident med henblik på at udvirke det jødiske folks genindsættelse i Palæstina.
Hvad skal der gøres for de russiske jøder? Det er både uklogt og meningsløst at forsøge at diktere Rusland, hvad angår dets interne affærer. Jøderne har levet som fremmede der i århundreder, og i Rusland tror man fuldt og fast, at de er ressourcekrævende og til skade for bøndernes velfærd, og man vil ikke lade dem blive. Rusland er fast besluttet på, at de skal ud. Derfor må disse ashkenaziske jøder udvandre på samme måde som de sefardiske måtte det fra Spanien. Men hvor skal sådanne 2.000.000 millioner bundfattige mennesker vende sig hen? Europa er overbefolket og kan ikke opsuge flere bønder. Skal de tage til Amerika? Det vil være umådeligt bekosteligt, og det vil vare år.
Hvorfor ikke give Palæstina tilbage til dem? I overensstemmelse med Guds tildeling af nationale hjemlande, så er det deres hjemland, en umistelig besiddelse som de med magt blev fordrevet fra. Under deres opdyrkning var det et frugtbart land, der brødfødte millioner af israelere, som flittigt dyrkede dets bjergsider og dale. De var en nation af landbrugere, producenter og handelsfolk, et centrum for civilisation og religion.
Hvorfor kan de magter ikke, som i 1878 i overensstemmelse med Berlinaftalen gav Bulgarien til bulgarerne og Serbien til serberne, nu give Palæstina tilbage til jøderne? Disse provinser blev sammen med Rumænien, Montenegro og Grækenland fravristet tyrkerne og givet tilbage til deres retmæssige ejere. Tilhører Palæstina ikke fuldt så retmæssigt det jødiske folk? Det siges at regnen tiltager, og at der er vidnesbyrd om, at landet er ved at genvinde sin gamle frugtbarhed. Hvis det jødiske folk kunne få selvstyre i dette område, ville verdens jøder forenes i at få etableret deres lidende brødre i deres ældgamle land. Gennem 17 århundreder har de tålmodigt afventet en sådan mulighed. De er ikke blevet landbrugere andre steder, for de anså sig selv for tilflyttere i de forskellige nationer, der med tiden skulle vende hjem og dyrke deres eget land. Hvad end Tyrkiet måtte have af rettigheder, så kan de let kompenseres f.eks. ved at jøderne overtager en passende del af statsgælden.
Vi anser dette for at være det rette tidspunkt for alle nationer, og da især for Europas kristne nationer, til at udvise velvilje overfor Israel. En million eksilerede appellerer med deres rædselsfulde lidelser ydmygt til vores sympati, retfærdighed og humanitet. Lad os nu genindsætte dem i det land, som de så grusomt blev fordrevet fra af vore romerske forfædre.
Med dette ønske anmoder vi respektfuldt hans excellence, Benjamin Harrison, præsident for USA, og den ærværdige James G. Blaine, udenrigsminister, til at anvende deres gode embede og indflydelse overfor deres kejserlige majestæter:
Aleksander III, zar af Rusland
Victoria, dronning af Storbritannien og kejserinde af Indien
Wilhelm II, kejser af Tyskland
Franz Joseph, kejser af Østrig-Ungarn
Abdul Hamid, sultan af Tyrkiet
Hans kongelige majestæt, Humbert, konge af Italien
Hendes kongelige majestæt, Marie Christiana, regerende dronning af Spanien.
Og til regeringen for republikken Frankrig og til regeringerne i Belgien, Holland, Danmark, Sverige, Portugal, Rumænien, Serbien, Bulgarien og Grækenland. For at sikre den snarlige afholdelse af en international konference for at overveje israelitternes tilstand og deres krav på Palæstina, som deres gamle hjemland samt på enhver mulig måde forsøge at afhjælpe deres lidelsesfyldte situation.
Blackstone stod langt fra alene med sin henvendelse til præsidenten. Den meget lange liste af medunderskrivere omfatter et stort antal tillidsrepræsentanter fra forskellige erhverv og organisationer, journalister og præster, og den giver et godt indtryk af, hvor udbredt den dispensationelle premillenarismes kristne zionisme var.
