Pat Robertsons syn på Israel
Teksten er fra 2004 og er taget fra Pat Robertsons egen hjemmeside, hvor han lægger andres reaktioner på egne taler ud: http://www.patrobertson.com/Speeches/speechreaction.asp.
Israels ledere reagerer med entusiasme på Pat Robertsons kristne zionisme.
Den henførte reaktion på Robertsons tale er blot et eksempel på, hvordan en stor og stadigt voksende gruppe af konservative amerikanske kristne har entret Israels politiske scene med en forbløffende energi, selv om Det hellige lands kristne menigheder samtidig sygner hen på grund af krig og en døende økonomi.Som man siger det blandt kristne forkyndere: Pat Robertson havde dem i sin hule hånd. Og det uanset at tilhørerne ikke overvejende var kristne endsige amerikanere. De slugte hvert et ord. Og da grundlæggeren af CBN afsluttede sin ’ingen tilbagelevering af en tøddel af de besatte områder’-tale til Israels politiske og militære elite med den gjaldende erklæring »Stå fast! Stå fast!« rejste mange af tilhørerne sig spontant op for at give ham en bragende applaus.
De kalder sig selv kristne zionister, og de bliver i stadigt stigende grad betragtet som en politisk livline af indflydelsesrige israelere, der er ivrige efter at finde allierede til at bekæmpe det stadigt voksende globale had vendt mod jøder og Israel og for at nedtone påstanden om, at Israel er synderen i det israelsk-palæstinensiske morads.
[…]
Højt profilerede begivenheder har indenfor de sidste måneder understøttet de blom-strende forbindelser. I oktober 2003 talte premierminister Ariel Sharon til 3000 be-søgende amerikanske evangelikere fra 80 forskellige lande, inklusive 450 amerikanere. »Vi elsker jer!«, sagde Sharon til dem. Og i en march gennem Jerusalems gader viste de, at de gengældte følelserne, idet de svingede med plakater som »Oklahoma elsker Israel« og råbte »Halleluja til Israels Gud!«.
Samme måned flokkedes flere tusinde evangelikere i Washington for at deltage i »Kristen solidaritet med Israel«, der var sponseret af »The Christian Coalition1«. Og bare nogle få dage senere deltog 16.000 amerikanske kirker, hvoraf mange kom fra syden, i endags bønnekampagne »Stå frem for Israel«, der blev ledet af Ralph Reed, der tidligere var leder af »The Christian Coalition«, og som nu med basis i Atlanta er leder af Bush-Cheney genvalgskampagnen i syden.
De kristne evangelikeres svulmende støtte har skaffet Israel politisk velvilje – og det i en grad så det overvejes at nedsætte en særlig parlamentarisk komite til at styre Israels forhold til disse.
[1] The Christian Coalition blev grundlagt af Pat Robertson i 1989.