Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Lindsey ser EU som det genopstandne romerske rige

Uddrag fra Hal Lindsey: The Late Great Planet Earth, side 94 og 97.

 

Vi oplever nu, hvordan det gamle romerske rige er ved at samle sig præcis som forudsagt. […] Vi taler ikke her om et genoplivet romersk imperium i fysisk og geografisk forstand, selvom nogle af disse lande var en del af det romerske imperium, næh vi taler om disse lande, som rummer Roms folk, kultur og tradition.

[…]

 

Hvis skabelsen af Det europæiske Fællesmarked var en isoleret begivenhed i den bibelske profetiske litteratur, så ville det ingen betydning have for vore studier. Men hvis man kombinerer disse oplysninger med andre brikker i det bibelske puslespil, som vi prøver at stykke sammen for jer, så antager det en umådelig betydning.

Vi tror, at Fællesmarkedet og tendensen mod et forenet Europa meget vel kan være begyndelsen på den ti-nations konføderation, som er forudsagt af Daniel og Johannes’ Åbenbaring.

 

Den kommende leder af EU vil være Antikrist og en skikkelse på linie med Hitler. Om ham siger Lindsey således:

I spidsen for det genopstandne romerske imperium vil det så en mand med en sådan magnetisme, en sådan kraft og en sådan indflydelse, at han for en tid vil være den største diktator, som verden nogensinde har oplevet. Han vil være fremtidens fuldstændigt gudløse, djævelske og onde ’Führer’.

 

Tekst 4 | Oversigten over kildetekster | Tekst 6

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk