Tykke
Følgende tekst er skrevet af digteren Morten Nielsen. Digtet hedder Skæbne og handler om, hvorfor en dreng bliver nazist i 1930-40’erne. Digtet er skrevet i 1943.
Hurtige, lyse stemmer,
Der hvirvlede ud i det blaa….
Du var ulykkelig, tykke,
Men det ku’ vi ikke forstaa.
Svedig og fed og dum…
Helvede satte på spring
Og væltede dig og Cyklen.
Vi stod og lo omkring.
Du sad på den forreste Bænk…
Græd ikke, nej glo, glo, glo!
Naar en bange og vittig Vikar
Spørger om to og to.
Vikaren i første Mellem
Frelste en tynd Disciplin
Ved at vende det hele mod dig
Der forsvarsløst blev til Grin.
Og da det omsider blev Foraar for os,
Der var femten Aar,
Og Træerne stod og lyste
Over Pigernes bløde Haar,
Og du kom, forsigtigt, alvorligt –
Da skete det værste af alt:
At den der lo højest af os,
Var hende det hele gjaldt.
Nu ta’r du Hævn! Nu gaar du
Med Skraarem og Støvler paa,
du løfter en Arm, og det skinner
i Øjnenes klare blaa.
For Had og Haan og Trusler,
Det kan et Menneske ta’ –
Men ikke det, nej aldrig:
Det og grines a’ ….
Nu er du noget, Tykke!
Mand og Partikammerat.
Og hvis vi en Dag skal til Muren,
Saa er din Haand parat.
Parat til at smadre et Knojern
Ind i min Mund, naar du slaar,
For nu vil du dræbe, Tykke,
Alle de onde Aar.
