Den Endelige Løsning af Jødespørgsmålet
Følgende uddrag handler om udryddelsen af jøderne, det som nazisterne kaldte for den endelige løsning af jødespørgsmålet.
Görings bemyndigelse til Heydrich, 31. juli 1941
Som tillæg til den til Dem allerede ved forordning af 24.1.39 overdragne opgave at gennemføre en løsning af jødespørgsmålet på en efter tidens forhold gunstigst mulig måde i form af udvandring eller evakuering, bemyndiger jeg Dem herved til at træffe alle nødvendige organisatoriske, saglige og materielle forberedelser til en samlet løsning på jødespørgsmålet i det tyske indflydelsesområde i Europa. For så vidt disse beføjelser berører andre centralinstanser, skal disse inddrages. Jeg bemyndiger Dem endvidere til hurtigst muligt at forelægge mig en samlet plan for de organisatoriske, saglige og materielle forudsætninger for en gennemførelse af den tilsigtede endelige løsning på det jødiske spørgsmål.
Heydrichs invitation til konferencen, 29. november 1941
Den 31.7.41 bemyndigede Rigsmarskallen af Det Stortyske Rige [Hermann Göring], under inddragelse af de relevante andre centrale myndigheder, mig til at træffe alle nødvendige organisatoriske, saglige og materielle forberedelser til en samlet løsning på det jødiske spørgsmål i Europa, og på samme tid at forelægge ham en samlet plan for dette. Jeg vedlægger denne skrivelse en fotokopi af bemyndigelsen [se tekst 4].
I betragtning af den overordentlige betydning, som dette spørgsmål må tillægges, og den interesse, der må lægges i at opnå en ens opfattelse blandt de centrale myndigheder, som er inddraget i denne endelige løsnings opgaver, foreslår jeg at gøre dette problem til genstand for en samlet diskussion, især fordi jøder siden den 15.10.1941 løbende deporteres fra såvel Riget som protektoratet Böhmen-Mähren mod øst.
Jeg inviterer Dem derfor til en sådan diskussion med efterfølgende frokost, den 9. december 1941, kl. 12.00, på tjenestestedet for den internationale politikommission, Am Großen Wannsee nr. 56-58.
Lignende skrivelser har jeg tilsendt herr generalguvernør dr. Frank, herr gauleder dr. Meyer, de herrer statssekretærer Stuckart, dr. Schlegelberger, Gutterer og Neumann, såvel som herr afdelingschef dr. Leibbrandt, herr understatssekretær Luther, SS-Obergruppenführer Krüger, SS-Gruppenführer Greifelt, SS-Oberführer Klopfer og herr departementschef Kritzinger.
Generalguvernør Hans Franks forventninger til Wannsee-konferencen, formuleret i en tale den 16. december 1941
…På den ene eller den anden måde - tillad mig at sige Dem det ligeud - må vi slippe af med jøderne. Føreren sagde engang: hvis den forenede jødedom endnu engang skulle lykkes med at starte en verdenskrig, så skal blodofferet ikke kun ske af de folkeslag, som drives til krig, for så vil Jøden i Europa møde sit endeligt. Jeg ved, at mange af de nuværende foranstaltninger mod jøderne inden for Riget kritiseres. Der er altid bevidste forsøg på igen og igen at tale om grusomhed, hårdhed, osv.; dette fremgår af rapporterne om den offentlige stemning. Jeg appellerer til Dem: før jeg nu fortsætter med at tale, må De være enig med mig: vi vil principielt kun føle medlidenhed med det tyske folk, og ikke med nogle som helst andre i hele verden. De andre havde heller ingen medlidenhed med os. Som gammel nationalsocialist må jeg også sige, at skulle jødeslænget overleve krigen i Europa, mens vi ofre det bedste af vort blod for at redde Europa, så vil denne krig kun være en delvis succes. Jeg vil derfor, som princip, angribe jødiske anliggender med den forventning, at jøderne vil forsvinde. De skal væk. Jeg har påbegyndt forhandlinger med det formål at få dem skubbet østpå. Til januar er der en stor konference om dette spørgsmål i Berlin, hvortil jeg sender statssekretær dr. Bühler. Konferencen finder sted i Rigssikkerhedshovedkontoret med SS-Obergruppenführer Heydrichs deltagelse. En stor jødisk udvandring vil helt sikkert begynde. Men hvad bør vi gøre med jøderne? Tror De, man vil anbringe dem i bosættelser i Ostland? I Berlin fik vi at vide: hvorfor laver I så meget vrøvl? Vi vil heller ikke have dem, hverken i Ostland eller i Rigskommissariatet; likvidér dem selv! Mine herrer, jeg må bede Dem stålsætte Dem mod alle former for medfølelse. Vi må tilintetgøre jøderne, hvor vi end finder dem, og hvor det end er muligt, for at opretholde hele Rigets struktur… De synspunkter, som har været acceptable ind til nu, kan ikke benyttes i forbindelse med sådanne gigantiske, unikke begivenheder. Under alle omstændigheder må vi finde en vej, som vil føre os til vort mål, og jeg har mine egne idéer om dette. Jøderne er også ekstremt skadelige spisere for os. I Generalguvernementet har vi omtrent 2,5 million [jøder], nu måske 3,5 million tilsammen med personer, som har jødiske slægtninge, osv. Vi kan ikke skyde disse 3,5 million jøder, vi kan ikke forgifte dem, men vi bliver nødt til at tage foranstaltninger, som på en eller anden måde vil føre til en succesfuld tilintetgørelse; og dette i forbindelse med de storstilede fremgangsmåder, som skal diskuteres i Riget. Generalguvernementet skal gøres lige så fri for jøder som Riget. Hvor og hvordan dette skal gøres, er et problem for de instanser, som vi må udnævne og indføre, og om hvis arbejde jeg vil rapportere til Dem, når tiden kommer…
