Partiprogrammet
Den følgende tekst er et uddrag af partiprogrammet for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse.
Artikel 1
Vi ser det som den nationalsocialistiske stats første og vigtigste opgave at bevare og styrke det danske folks biologiske og åndelige sundhed.
Vi vil derfor gennem biologisk hygiejne begrænse den stadige udbredelse af arvelige sygdomme, idet vi finder det forkasteligt og uansvarligt, at mennesker med sådanne sygdomme videregiver disse til kommende slægtled, samtidig med at den fælles arvemasse forurenes med en degeneration af befolkningen til følge.
Vi vil ligeledes standse enhver raceblanding, idet denne har uoverskuelige og farlige konsekvenser for nationens arvemasse, ligesom den kun skaber rodløse og uharmoniske mennesker. Raceblanding er gensidigt folkemord.
Gennem en tidlig undervisning i biologi i almindelighed og arvelighedslære i særdeleshed vil vi sikre os befolkningens forståelse for vigtigheden af at tænke biologisk.
Artikel 2
Vi vil bevare Danmark rent, idet vi vil bekæmpe enhver form for forurening – ikke blot af mennesket, men også af det miljø, hvori vi lever.
Artikel 3
Vi betragter den traditionelle familie som folkets og samfundets kerne, hvorfor vi vil sætte alle midler ind for at skabe de bedst tænkelige forhold for dens trivsel.
[…]
Vi er af den opfattelse, at den hjemmearbejdende husmoder mere end nogen anden realiserer sig selv ved at opfylde den biologiske funktion, naturen har givet hende.
Artikel 4
Vi vil bevare Danmark dansk og bidrage til, at også andre kan bevare deres nationalitet og kultur intakt. Vi finder det naturligt, at ethvert folk ønsker at leve i overensstemmelse med det kulturmønster, der har skabt gennem generationer, og at bevare den jord, det har forsvaret med sit blod. Vi vil derfor bekæmpe enhver indvandring af folkeslag, som ikke er os biologisk og kulkturelt beslægtede og tilstræbe en repatriering af allerede indvandrerede.
Artikel 5
”Vi vil bevare Danmark selvstændigt, idet vi vil forlade såvel FN som Nato og EU. Vi anser disse internationale sammenslutninger for at indskrænke vor suverænitet på væsentlige områder, hvor vi mener, det danske folk bør kunne bestemme sin egen skæbne. … FN er en nyttesløs diskussionsklub, som kun fremmer marxistiske vrangforestillinger og direkte truer den hvide races eksistens. Gennem Nato har vi lænkes os til et amerikansk domineret forbund, hvis erklærede strategi er at gøre Europa til slagmark for en atomkrig i tilfælde af væbnet konflikt.
Artikel 6
Vi vil skabe et økonomisk system, der udelukkende tjener det danske samfunds interesser, og som er baseret på arbejdsskabte værdier, således at den enkelte borger sikres en levestandard, som står i direkte forhold til hans indsats
[…]
Vi afviser den multinationale kapitals kontrol over vort økonomiske liv. For os er penge et praktisk byttemiddel – ikke en handelsvare. I den nationalsocialistiske stat vil renten være et administrationsgebyr og en fast betaling for indskyderens afståelse til øjeblikkeligt forbrug. Enhver arbejdsfri spekulationsgevinst må udelukkes.
Artikel 7
Vi betragter landbruget som den danske nations hovederhverv og ønsker det styrket mest muligt.
Landbrugets vigtighed ligger dels i dets helt grundlæggende betydning for folkets ernæring, dels i den livsform, det repræsenterer. I familiebruget arbejder hele familien sammen om èn livsopgave, og børnene tilbringer dagen sammen med forældrene og lærer i en tidlig alder respekt for jorden og det naturlige kredsløb.
Artikel 8
Vi vil skabe et retssamfund i overensstemmelse med folkets retsbevidsthed.
Vi finder, at mange af de gældende love og deres håndhævelse på væsentlige felter er i strid med almindelige menneskers retsbevidsthed, ligesom tilliden til retsvæsenets sundhed efter retsopgøret i 1945 og adskillige senere politisk prægede processer er alvorligt rystet.
Vi vil i såvel strafferetsplejen som den civile retspleje genskabe en ret, der bygger på den nordiske kulturarv og den naturlige, sunde fornuft.
Artikel 9
Vi vil skabe et uddannelsessystem, der sikrer den enkelte en undervisning, som svarer til vedkommendes evner.
Vi afviser derfor den nuværende udelte folkeskole, som vi ønsker erstattet af en delt skole, hvor undervisningen kan tilrettelægges ud fra en mere homogen elevmasses behov.
Artikel 10
Vi vil indføre en forfatning, som sikrer landet et kompetent og ansvarligt styre.
Vi vil skabe et Danmark, som regeres af landets bedste og dygtigste borgere, udvalgt ud fra deres indsigt og intelligens – ikke af uduelige og opportunistiske middelmådigheder, som tilfældigheder og intriger i sammenspiste politiske vælgerforeninger skyller ind i landets lovgivende forsamling, hvor de bestemmer nationens skæbne, de ikke har det ringeste kendskab til.
Det nationalsocialistiske ledelsesprincip er hierarkisk, ledelsesbeføjelser vil blive uddelt oppefra i systemet, og autoritet vil være uløselig forbundet med et reelt ansvar.
Artikel 11
Vi ønsker at skabe et stærkt folkefællesskab af trygge og tilfredse borgere ud fra grundsætningen ”Helhedens vel går forud for den enkeltes vel.”
Artikel 12
Vi vil for at bevare vor frihed og selvstændighed skabe et stærkt konventionelt forsvar.
Vi vil med alle midler bekæmpe atomoprustningen og tager afstand fra enhver forsvarspagt, som fremmer denne. Vi vil ligeledes bekæmpe alle kræfter, som øger faren for en ny broderkrig mellem de ariske folk. Vi ved imidlertid fra historien, at intet land kan henligge som et militært vakuum, ligesom vi er klare over, at det kan blive nødvendigt for de ariske folkeslag at forsvare deres territorium over for andre racer.