Władysław Bartoszewski: Vanskelige spørgsmål i den polsk-jødiske dialog
Władysław Bartoszewski (1922-) er af jødisk afstamning. Under krigen deltog han både i opstanden fra Warszawa Ghettoen og i Warszawa opstanden i august 1944. Han har også siddet i Auschwitz KZ lejr, men blev befriet allerede i 1941. Bartoszewski har været udenrigsminister flere gange siden 1990 under forskellige regeringer.
Oversat fra polsk af Jens Jørgen Nielsen.
Af de 22 millioner borgere, som i 1939 levede inden for grænserne af den polske stat befandt ca. 1 million sig i tysk fangenskab, ca. ½ million var blevet deporteret fra de Polens østlige områder til Stalins fangelejre i Sovjetunionen. Det var situationen, da den systematiske udryddelse af jøderne begyndte i foråret 1942. Ca. 1/3 af polakkerne boede på jord, som var blevet annekteret af Det Tyske 3. Rige i modstrid med international lov. Disse mennesker var berøvet enhver form for menneskerettigheder og underkastet meget strenge regler, de var i virkeligheden fanger.
2/3 af polakkerne (ca. 14 millioner) i det sydlige og centrale Polen levede i det såkaldte Generalguvernement under ledelse af Hans Frank. […] I 1942 udsendte Hans Frank et dekret, der truede med dødsstraf til de polakker som ydede nogen form for hjælp til jøder, der for det meste boede i ghettoer. Dekretet var i kraft, og mindst et par tusinde polakker ofte hele familier blev henrettet på den konto.
Der var ikke noget generelt mønster i polakkernes holdning til jøderne. […] Langt de fleste polakker var lammede af frygt og tænkte kun på overlevelse og kampen for den daglige eksistens under nazi terrorens betingelser. Alle andre hensyn var prioriteret ned. Polakkerne ønskede det værste for de tyske besættere, og ethvert tysk nederlag blev fejret. F.eks. blev den jødiske opstand i Warszawas ghetto i 1043 hilst med anerkendelse og respekt, ligesom der er dokumentation for hjælp ydet af polakker til jødiske flygtninge fra ghettoen. […]
60 år efter krigen har Yad Vashem Instituttet i Jerusalem anerkendt næsten 6.000 polakker som ”retfærdige blandt nationerne”. Det var dem som reddede jødiske liv under risiko for at miste deres eget.
