Digt af Juliusz Słowacki: Polen, Polen o Dronning (uddrag) Polska, Polska o Królowa!
Digteren Juliusz Słowacki (1809-1849) hørte til kredsen omkring komponisten Fryderyk Chopin. Han flygtede til Paris, men vendte tilbage for bl.a. at deltage i opstanden i Poznań i 1848. Året efter døde han af tuberkulose, ligesom Chopin også samme år. Juliusz Słowackis digtning er romantisk og nationalistisk med en stærk religiøs tone. Han prægede flere generationer af polakkers selvforståelse, men hans betydning har hold sig helt til vor tid. De strejkende værftsarbejdere i Gdańsk satte i 1980 digte af Słowacki op på væggene.
Oversat fra polsk af Jens Jørgen Nielsen.
Polen! Polen oh Dronning,
Oh Polen Gudgivet.
Bag hende flyver alle sjælene
klædt i adelsdragter og fornemme kapper.
Polen, Polen du muntre,
Når du er i ærkeenglens favntag
Så blinker stjernen og blomsten blomstrer,
Så er du frelst, selvom du er dræbt.
Men for den dræbte martyr,
Er hæderen søsteren,
Og frihed er hovedstaden,
Og for troen er der et gyldent alter.
Mod hende blæser der en hymne af længsel,
Blandt de udvalgte fryder sig
Apostlene, verdens Herrer,
De forherliger alle steder,
De bærer blomster, de bærer kors,
Vores kære Polen, vores kære Polen - til frelse.
Dumme generation af vismænd
Oh, noget giver tegn, noget vil rådgive jer
Soden på alteret af torne
lukkede jeres tærskler.
Stakkels mennesker græder, græder
Tvivlen græder, græder,
Den bitre frugt af dette træ.
Frugten er bitter og fuld af mug,
Folket er udmattet, det venter på sang.
