Samtale med Jakub Berman, ledende medlem af det polske kommunistparti

Teresa Torańska (1944- ) er uddannet jurist, men har i mange år arbejdet som journalist. I dag arbejder hun bl.a. for polsk TV og skriver i førende polske dagblade. Hun fik sit gennembrud som journalist med bogen: DEM. Det er en udskrift af interview, som hun lavede med en række polske stalinister, som dominerede polsk politik fra 1945 til 1956. Interviewene kunne ikke udgives i Polen, men blev tryk på et eksilforlag i London.

Jakub Berman (1901-1984) født af jødiske forældre i Warszawa blev tidligt medlem af det polske kommunistparti. I 1939 flygtede han til Sovjetunionen og han vendte tilbage mod slutningen af krigen, hvor han blev en af de ledende i opbygningen af det nye kommunistiske parti. Indtil 1956 hørte han til partiets stalinistiske top. Berman opbyggede det polske efterretningsvæsen.

Bermans bror, Adolf, var zionist og aktiv politiker i Israel i 1950’erne.  

Jakub Berman: Det drejede sig om et helt nyt koncept, opbygningen af et helt nyt Polen, i en form og struktur, som ikke lignede noget, som vi har set på noget tidspunkt i historien. Det var det kampen drejede sig om. Polen har eksisteret i over 1000 år. I disse 1000 år har der opsamlet sig en række idéer, forestillinger, overbevisninger og trossætninger. Og så kommer der pludselig nogle nye folk forskellige steder fra, men meget fra Moskva. De vender op og ned på det hele og begynder at omforme Polen efter en helt anden model. De flytter grænsen mod vest og trækker den fra øst og erstatter den jagiełłonske med Piast modellen, de har andre værdier og sætter spørgsmålstegn og kritiserer hidtidigt gældende opfattelser. Om det altid var rigtigt eller ikke rigtigt ved jeg ikke. Men det drejede sig ikke om at have ret.  Men om en revolutionær strømning, der som regel knuser gamle vaner, gamle overbevisninger, strukturer, former og myter, og netop sådanne ting stikker ofte meget dybt, selvom man er ved at opbygge noget nyt.

Forestiller De Dem, Frøken, at det er enkelt og let at ændre alt det? Nej, nej, det kræver, som russerne siger det, at man bryder mange ting ned, det vil sige det er en kamp, en kamp, som også foregår i dag [1984]. Men folk forstår ikke meningen med den. Men jeg forsikrer Dem, at hvis vi ikke havde genopbygget landet og opbygget industrien, så ville vi ikke have eksisteret. Det lykkedes os dog at genhuse millioner af mennesker. Vi befolkede de nye genvundne områder på meget kort tid. […] Bønderne østfra, dvs. øst for Bug havde et meget dårligt forhold til os. Men da de så de nye områder, så de et nyt liv foran sig. Det er rigtigt, at de ikke havde det let, særligt i begyndelsen. Men efterhånden som de begyndte at fæste rod, at dyrke jorden, så måtte de se i øjnene, at der lå store perspektiver foran dem. Var det muligt at sammenligne med de skure og rønner, som de havde forladt østpå?

Teresa Torańska: Men det er Jer, som blev betragtet som kilden til alt det onde, der er sket i Polen, kan De virkelig ikke se det?

Jakub Berman: Det er resultatet af en formørket tankegang, ja formørket. Man må ikke operere med begreber fra 1800-tallet. Der er efter krigen opstået to stormagter, to interessesfærer er fastlagt, dem er man blevet enige om. Og vi befinder os altså i den sovjetiske sfære. Det var også vores held, for det førte til en række dybtgående ændringer, selvom jeg er enig i, at det også førte til mange begrænsninger. Ingen sætter spørgsmålstegn ved det. Disse ændringer måtte nødvendigvis støde på modstand i en befolkning, som er vokset op med en helt anden slags begreber. Men undskyld mig, ændrer folk sig ikke, når der sker ændringer, og når de ser at virkeligheden ikke svarer til deres forestillinger?

Teresa Torańska: Kan De virkelig ikke se det? 

Jakub Berman: At holde fast i absurditeter, eller at forestille sig, at vi bor på Månen og ikke ved Weichsel og Oder, det er komplet vrøvl. Altså, på en anden planet kan man sidde og filosofere, meditere og skrive digte, men ikke her. Der er jo opstået en ny verden, andre trusler, andre farer, andre perspektiver. Har det på noget tidspunkt været muligt at forestille sig, at Polen skal blive mellemkrigstidens Polen? Med den nuværende magtkonstellation? Med den nuværende styrkeposition? Nej, det kan man ikke forestille sig. Man må være både blind og døv, for ikke at se, at det var os - de polske kommunister – som reddede Polen fra det allerværste

Tekst 22 UDGÅR  | Oversigten over kildetekster | Tekst 24