Samfundsrapport om Polen, 2005
Stanisława Golinowska er leder af Instituttet for Sundhed og velfærd på Universitetet i Kraków.
Oversat fra polsk af Jens Jørgen Nielsen.
Det er en meget vanskelig opgave at give overordnet vurdering af perioden 1945-1989. En stor del af arven fra den periode udgør forhindringer for at vi kan tilpasse os den nye orden. Der er dog andre fænomener, som vi kan bygge videre på i bestræbelsen på at modernisere vores land. Man skal ikke glemme, at planeksperimentet i Polen som formål havde at fremskynde en modernisering, og dermed overvinde mere end et århundredes påførte forsømmelser. For de vestlige lande var det 19. århundrede en æra af industrielle samt sociale og politiske fremskridt. I samme periode var polakkerne berøvet deres egen stat. Så for polakkerne udgjorde denne lange periode en æra af udbytning, opstande og undertrykkelse. Polens energiske forsøg på at bygge dets egen institutionelle orden i mellemkrigstiden blev brat afbrudt af endnu en krigs brutale ødelæggelse. […]
Noget som ubetinget må betragtes som positivt i folkerepublikken er stigningen i arbejderklassens materielle og uddannelsesmæssige niveau. Disse fremskridt fandt sted i 1940´erne og 1950´erne. Hertil må også regnes udvikling i boligbyggeriet, fremskridt i sundhedsvæsenet m.m. Dette er nogle af grundene til, at nogle venstreorienterede intellektuelle, som var langt fra kommunistiske idéer i nogen grad alligevel støttede det nye system.
Der er mange negative træk fra den tid. ”Klike klimaet” på virksomhederne gjorde det acceptabelt at have en respektløs holdning til arbejdet. Tyveri af statsejendom og ”privat arbejde” i arbejdstiden er udtryk for denne holdning til arbejdet. Demoraliseringen af arbejde er helt sikkert et af de værste træk fra statssocialismens tid. […]
Delingen i os/dem i samfundet havde en flertydig karakter. Denne kollektive forståelse viste sig at være uhyre vigtig under oprøret mod det autoritære styre i Polen. Det gav også virkelig energi til bevægelsen Solidarność, som omfattede 10 millioner medlemmer. På den anden side førte det også til en meget farlig relativering af moralske normer. Det styrkede den opfattelse, at al magt er af det onde, ligesom denne holdning gjorde det vanskeligt at bygge tillid i samfundet. Dermed bidrog det til en mangel på respekt for officielle institutioner. Det betød også en udbredt villighed til at se stort på samfundets love.
Polakkernes tendens til at knytte sig sammen i tætte familiecirkler og i almindelighed isolere sig imod de offentlige institutioner og organisationer er også et tvetydigt fænomen. På den ene side styrkede det familierne. På den anden side adskilte denne tendens de familiemæssige cirkler fra den bredere sociale kontekst og gjorde det meget vanskeligt at skabe ikke-regeringsorganisationer. Sådanne foreninger og organisationer er meget vigtige for et civilt samfund.
