Andrzej Garlicki: Józef Piłsudski. Warszawa, 1988
Andrzej Garlicki (1935-) er professor i historie ved Warszawa Universitet. Han er specialist i Piłsudskis live og betydning. I det følgende uddrag skriver Andrzej Garlicki om Piłsudskis tidligere år. Piłsudski var medlem af det socialistiske parti.
Oversat fra polsk af Jens Jørgen Nielsen.
Et nummer af bladet Robotnik indeholdt en større artikel af Piłsudski. I artiklen lægger han ud med påstanden om, at den største fare for den polske arbejderklasse er den russiske zarisme. Det betød iflg. Piłsudski at på et tidspunkt ville det komme til et åben krig mellem den polske arbejderklasse og zaren – ikke på liv men på død. Som en forberedelse til dette opgør opfordrede Piłsudski til at finde allierede, som delte disse synspunkter og som havde fælles mål med den polske arbejderklasse. ”En af disse allierede var den international arbejderbevægelse, som vi er en del af og hvis mest lysende eksempler er Marx, Engles, Liebknecht og Bebel”, skrev Piłsudski […]
Piłsudskis analyse førte ham til to konklusioner. For det første havde den russiske revolutionære bevægelse aldrig været en massebevægelse, den havde altid kun bygget på individer. Det vil ikke ændre sig i den nære fremtid, fordi kapitalismen ændrer sig meget langsomt i Rusland, fortsatte Piłsudski. Men for det andet forholdt det sig så heldigt ifølge Piłsudski, at der inden for Ruslands grænser var andre folkeslag, som også var undertvunget ved vold og bundet til zarismen med fængselslænker. ”Disse folkeslag er ud over polakker også litauere, lettere og ruthenere (vestukrainere) – det er alle folkeslag, som tidligere havde tilhørt den polske republik. Disse områder har en anden historisk tradition og befinder sig på et andet økonomisk stadium, ligesom national og religiøs forfølgelse har avlet had mod en fremmed politisk struktur”, skriver Piłsudski. Derfor konkluderer Piłsudski, at „på disse betingelser er det lige netop kun disse folk, som vil være i stand til at smadre zarismen til støv. I denne kamp vil den russiske revolutionære bevægelse kun spille en støttende rolle”.
