Grzegorz Kołodko: Markedsstrategi for omformning af samfundet, gradvist eller på én gang, 2005
Grzegorz Kołodko (1949) er en polsk økonom, som i årene 1994-2003 har været finansminister under fire forskellige statsministre. Kołodko er en kritiker af Balcerowicz´s stringente liberalistiske linie i økonomien.
Oversat fra polsk af Jens Jørgen Nielsen.
Det er almindeligt antaget, at omformningen af de socialistiske lande begyndte i Polen. Det er sandt, men kun delvis. Selv om det rent faktisk var i Polen, at omformningens forskellige processer begyndte allerede i 1980´erne, så var tingene ikke gået i stå i de andre lande i Central- og Østeuropa. Forandringens vinde blæste også i Ungarn og det tidligere Tjekkoslovakiet. Men det er rigtigt, at Polen var pioner og Polen var det første land til at gennemføre mange af disse ændringer. Og det var slet ikke nemt.
En anden udbredt antagelse er, at den post-socialistiske omdannelse blev sat i
bevægelse i 1989, da – først i Polen siden resten af regionen – gennem en kædereaktion fik den eksisterende socialisme til at bryde sammen eller, som andre foretrækker at sige det, ”kommunismen blev besejret”. Brød den tidligere ordning, som i flere årtier herskede i denne del af Europa og store dele af Asien, simpelthen sammen pga. en utilstrækkelig evne til at tilpasse sig til de skiftende interne og eksterne forhold – ikke kun økonomisk, kulturelt og politisk, men også teknologiske? Eller blev systemet besejret, og i bekræftende fald af hvem: af interne kræfter alene, eller af et eksternt pres? Disse spørgsmål er stadig kontroversielle.
Måske vil historien give et klart svar, selvom jeg tvivler på det. For den eksisterende socialisme brød sammen og blev besejret. Det ene udelukker ikke det andet. På den anden side er det for os en
uomtvistelig kendsgerning, at netop året 1989 udgjorde et vendepunkt for menneskeheden. Det hele begyndte ikke i 1989. Det hele foregik meget gradvist. Udviklingen havde rødder tilbage til tidligere reformer – især dem, der gennemførtes mange år før i Polen, Ungarn, og også det tidligere Jugoslavien. Det store skift kom, da man gav afkald på tidligere bestræbelser på at reformere det gamle system. Forsøgene i de socialistiske lande på at øge den internationale konkurrenceevne og give den eksisterende socialisme et mere menneskeligt ansigt var slået fejl.
Opgøret med det gamle system blev således gennemført på en ret ekstrem måde. Snarere end at reformere, hvad der havde vist sig at ikke at kunne reformeres, afviste man fuldstændigt det gamle system og satsede på at bygge et nyt i stedet. Det nye system skulle således være en kapitalistisk markedsøkonomi. Det skulle også helst være med et menneskeligt ansigt.
Det er en proces, der har stået på i 15 år, hvor post-socialistiske lande har været igennem mange op- og nedture, desværre mest det sidstnævnte. Undtagelsen herfra er Kina, den største økonomiske succes i den moderne verden, samt Vietnam, der fulgte i Kinas fodspor. I de fleste af de 27 lande i Central- og Østeuropa samt det tidligere Sovjetunionen med over 400 millioner indbyggere, er bruttonationalproduktet og forbruget i 2004 fortsat lavere end de var for 15 år siden. Internationale statistikker viser utvetydigt, at andelen af personer, der er socialt udstødte i denne post-socialistiske omformning af økonomien, er øget markant. Omfanget af nød og fattigdom er også vokset, og i nogle lande er den forventede levealder også faldet. Indkomstforskelle er steget overalt i varierende grad.
Naturligvis er situationen forskellig fra land til land, ligesom der eksisterer store forskelle fra region til region. Selv i et tilsyneladende homogent land som Polen er Bruttonationalproduktet per person i den rigeste region omkring seks gange højere end i de fattigste. […] Nogle lande klarede sig bedre end andre. Polen hører til de lande, hvor omstillingen har været ganske vellykket. Nogle kommentatorer endda tale om et ”polsk økonomiske mirakel”. […]
Hvis vi placerer mirakler, hvor de hører til, så er det dog i orden at spørge, om Polen er et økonomisk fremgangsrigt land. Efter 15 år med omdannelsen, er bruttonationalproduktet per person vokset med omkring 40 procent. Dette er ikke meget, slet ikke hvis vi sammenligner med Kina, men heller ikke hvis vi sammenligner med Vesteuropa eller USA. De rigeste lande har udviklet sig hurtigere i disse 15 år end Polen og det efterlader Polen og de andre post-socialistiske lande endnu længere bagud. […] Og det alt sammen på trods af, at Polen har opnået mere end noget andet land i regionen – i det mindste i øjeblikket. En endelig konklusion på udviklingen kan kun opnås efter en længere periode.
Der er dog ingen tvivl om, at Polen har håndteret udfordringerne i den store forvandling bedre end de fleste andre lande. Polens positive udvikling de sidste 15 år bygger bl.a. på, at den økonomiske depression kun varede ret kort tid i Polen. Den varede kun i tre år - fra midten af 1989 indtil midten af 1992 - mens der i ekstreme tilfælde som f.eks. Ukraine udviklede sig en omfattende økonomisk tilbagegang, som varede hele 10 år. Den polske succes skyldte ikke den vanvittige idé om chok kuren, som var et fravær af sund politik. Men udviklingen hænger meget sammen med de reformer man allerede havde gennemført før 1989.
