Lena Kolarska-Bobinska: Den anden bølge af polske reformer, 2000
Bogen Den anden bølge af polske reformer er udgivet på Institut for offentlige anliggender, Instytut Spraw Publicznych. Det går for at være et liberalistisk institut, som er positiv indstillet over for privatisering og markedsreformer. Instituttet var knyttet til et af partierne i koalitionsregeringen, Unia Wolności, Frihedsunionen.
De ansvarlige for den polske sundhedsreform i 1999 kan kritiseres på fire niveauer. For det første undlod de at foretage en præcis diagnose af sundhedssektorens reelle tilstand inden de gik i gang med at implementere reformen. Det er stadig uklart, hvor mange penge vi bruger på sundhedsydelser i dette land, vi ved heller ikke præcist hvor mange ydelser sundhedssystemet udfører. I en sådan sammenhæng bliver enhver diskussion af sundhedssystemet ren politisk bragesnak.
For det andet, så præsenterede reformens ophavsmænd ikke en klar strategisk retning. Som en konsekvens af det, så gennemførte politikerne sidste øjebliksændringer af reformen, som helt ændrede de oprindelige perspektiver i reformen. På den måde forstærkede de den usikkerhed og mistro, som generelt omgav reformen. Ansatte i sundhedssektoren vidste ikke, om der kom fyringer eller lønstigninger. For det tredje, reformen blev kun gennemført af ét parti, ASW til trods for at regeringen havde deltagelse af to partier. Hertil kommer, at reformpolitikerne ikke gjorde sig nogen anstrengelser for at få nogle af oppositionspartierne med i en bred reform. Ved at begrænse den politiske indflydelse kunne AWS politikerne ikke undgå at sænke kvaliteten af de ændringer, som blev gennemført. Reformer blev på denne måde også mindre fremtidssikrede. En fremtidig regering kunne man forestille sig vil prøve at ændre systemet og gennemføre deres egen linje.
For det fjerde så blev fagfolkene (læger, sygeplejersker m.m.) ikke spurgt om de ville deltage i reformprocessen, så de trak sig hurtigt ud af processen. Generelt er det opfattelsen, at disse faggruppers deltagelse eller i det mindste deres neutrale holdning er en nødvendig forudsætning for at sådanne omfattende reformer kan lykkes.
